Nye regler for indsendelse af generalforsamlingsgodkendte årsrapporter og delårsrapporter

Reglerne for indsendelse af den generalforsamlingsgodkendte årsrapport og delårsrapporter er ændret, jf. § 1, nr. 11 og 12, i lov nr. 1374 af 13/12 2019 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om betalinger, lov om kapitalmarkeder, lov om investeringsforeninger m.v. og selskabsloven og forskellige andre love (læs mere om loven).

Ændringerne indebærer, at den generalforsamlingsgodkendte årsrapport og delårsrapporter ikke længere skal indsendes til Finanstilsynet, men til Erhvervsstyrelsen med henblik på direkte offentliggørelse i virksomhedsregistret (CVR).

Finanstilsynet har udstedt en bekendtgørelse med en tilhørende vejledning, der beskriver fremgangsmåden ved indsendelse af årsrapporter og delårsrapporter til Erhvervsstyrelsen.