Temaundersøgelse af syge- og ulykkesforretningen i fire livsforsikringsselskaber

Finanstilsynet gennemførte i efteråret 2017 en temaundersøgelse af syge- og ulykkesforretningen i fire livsforsikringsselskaber.

Kontakt

Specialkonsulent

Marta Lisa Diaz
41 93 35 69
mad@ftnet.dk

Temaundersøgelsen havde fokus på de udvalgte selskabers forretningsmodeller samt lønsomheden i syge- og ulykkesforretningen. Endvidere blev de benyttede hensættelsesmetoder gennemgået.

De produkter, der har været fokus på i undersøgelsen, er ”tab af arbejdsevneforsikringer”, der dækker ved tab eller nedsættelse af arbejdsevnen, samt ”kritisk sygdom”, der udbetales ved visse kritiske sygdomme. De mest udbredte sygdomme som f.eks. kræft og hjertekarsygdomme er typisk dækket af disse forsikringer.

Selskaberne angiver, at de oplever stærk konkurrence på prisen for forsikringer mod tab af arbejdsevne, hvilket medvirker til, at produkterne giver underskud. De fire selskaber oplyser, at det er selskabernes egenkapital, der dækker eventuelle rabatter.

De løbende underskud og det ændrede risikobillede er medvirkende til, at Finanstilsynet også i de kommende år vil have fokus på syge- og ulykkesforretningen.

Temaundersøgelsen har ikke ført til påbud eller andre formelle reaktioner fra Finanstilsynets side.