Nye Q&A’s fra ESMA om markedsmisbrugsforordningen

ESMA har den 20. december 2016 offentliggjort en række nye Q&A’s om markedsmisbrugsforordningen (MAR). I dette nyhedsbrev kan du læse mere om de nye Q&A’s. Du kan også se, hvilken Q&A Finanstilsynet endnu ikke har taget stilling til, med hensyn til om den skal indgå i Finanstilsynets praksis.

ESMA har opdateret dokumentet med Q&A’s om MAR. Den seneste version af dokumentet kan findes på ESMA’s hjemmeside her.

 

Dokumentet indeholder svar på en række praktiske spørgsmål om anvendelsen af MAR på følgende områder:

 

  • Forebyggelse og afsløring af markedsmisbrug

  • Ledende medarbejderes indberetning

  • Investeringsanbefalinger

     

I Figur 1 kan du se en oversigt over de nyeste spørgsmål.

 

Finanstilsynet vil som udgangspunkt indrette sin praksis efter de Q&A’s, ESMA har offentliggjort i dokumentet. Finanstilsynet har dog endnu ikke taget stilling til, om Finanstilsynets praksis om beregning af tærsklen for indberetning af ledende medarbejderes transaktioner skal tilpasses, så den er i overensstemmelse med ESMA’s Q&A.

 

Figur 1. De nye spørgsmål

 
  

 

På nuværende tidspunkt er det, bl.a. af historiske årsager, Finanstilsynets praksis, at en ledende medarbejder og dennes nærtstående skal foretage indberetning, når den ledende medarbejders transaktioner sammenlagt med dennes nærtståendes transaktioner krydser den fastsatte tærskel. Denne tærskel er som udgangspunkt 5.000 euro, men tærsklen er i Danmark hævet til 20.000 euro i naturlig forlængelse af gældende praksis omkring sammenlægning af transaktionerne. I en række andre EU-lande er tærsklen på 5.000 euro fastholdt uagtet om landet anvender sammenlægning eller ej.

 

Finanstilsynets hidtidige praksis fastholdes, indtil der offentliggøres yderligere om emnet.  

 

Bemærk venligst: Dette nyhedsbrev er senest erstattet af nyhedsbrev om Finanstilsynets nye praksis for beregning af tærsklen for indberetnings af ledende medarbejderes transaktioner. Nyhedsbrevet kan findes her.