Flash crashet den 2. maj 2022 indebar, at C25-indekset, som er det ledende aktieindeks i Danmark, faldt omkring 6,5 pct. i løbet af få minutter. Faldet blev udløst af et enkelt børsmedlems udsædvanligt store salgsordre på tværs af flere europæiske aktiemarkeder. Dealeren, der skulle indlægge salgsordren på markedet, indtastede ordren med de forkerte ordreparametre. Derfor blev salgsordren adskillige gange større end tiltænkt. Samtidig blev ordren kun i mindre grad bremset af børsmedlemmets førhandelskontroller.
Det fremgår af Finanstilsynets analyse af flash crashet i europæiske aktier den 2. maj 2022.
Finanstilsynet har også analyseret brugen af algoritme- og højfrekvenshandel i danske aktier generelt. Analysen viser, at langt størstedelen af handlerne i danske aktier sker ved algoritmehandel, og metoden bliver bredt anvendt af de finansielle aktører.
Finanstilsynets analyse viser, at algoritmer i dag eksekverer 76 pct. af aktiehandlen på Nasdaq Copenhagen. Dette er en stigning fra 52 pct. i 2015. Undersøgelsen viser også, at algoritmehandel bliver foretaget af værdipapirhandlerne på vegne af en bred gruppe af investortyper, herunder detailinvestorer, pensionsselskaber, investeringsfonde og ikke-finansielle selskaber.
”Helt overordnet er der både fordele og risici ved algoritmehandel. Metoden bidrager til billigere og mere effektiv eksekvering af ordrer samt bedre prisfastsættelse i markedet. Men med algoritmehandel følger også andre risici. Selvom markedshændelsen den 2. maj 2022 kan henføres til en menneskelig fejl, viser den også, hvor hurtigt det kan gå i et algoritmedrevet marked, hvis der ikke er tilstrækkelige kontroller hos markedsaktørerne,” siger Anders Balling, som er underdirektør i Finanstilsynet.
Læs analysen: Udviklingen i algoritmehandel under MiFID II
Om algoritmehandel
Algoritmehandel er handel med finansielle instrumenter, hvor en computeralgoritme automatisk bestemmer de forskellige parametre i forbindelse med en ordre. Det kan f.eks. være, om ordren skal afgives, på hvilket tidspunkt, pris og mængde, og hvordan ordren skal håndteres efter afgivelsen.
Algoritmer kan overordnet opdeles i to grupper: Dem, der træffer selve beslutningen om at handle, og dem, der alene sørger for, at ordrer indlagt af andre, dvs. fysiske personer, gennemføres bedst muligt. Finanstilsynets undersøgelse viser, at cirka halvdelen af algoritmehandlen stammer fra algoritmer, der har indflydelse på selve beslutningen om at handle.
Algoritmer bliver benyttet af værdipapirhandlere til at foretage handler på vegne af deres kunder, da algoritmehandel i mange tilfælde udgør en mere effektiv metode til eksekvering af kundeordrer. Eksempelvis er 74 pct. af pensionsselskabernes omsætning i aktier på Nasdaq Copenhagen gennemført af algoritmer, der blot eksekverer handlerne.
High-Frequency Trading (”HFT-handel”) er en specifik type af algoritmehandel, som er kendetegnet ved, at handlerne udføres for egen regning, dvs. ikke på vegne af selskabets kunder, og at der anvendes algoritmer, der reagerer særlig hurtigt. HTF-handel udgør i dag 35 pct. af omsætningen i aktier på Nasdaq Copenhagen. HFT-aktørerne lægger enten passive ordrer i markedet, der bidrager til likviditeten, eller udfører handler ved hurtigt at reagere på markedsudviklingen. De to aktiviteter estimeres til at udgøre hhv. 30 og 54 pct. af HFT-aktørernes handelsomsætning i aktier.