Omkostningerne ved realkreditlån skal ikke iklædes ”lånte klæder”

Finanstilsynet har undersøgt, hvordan omkostningerne ved optagelse af realkreditlån præsenteres for forbrugerene. Konklusionen er, at flere institutter skal tilpasse deres lånedokumenter, så oplysningerne og beskrivelsen i lånedokumenterne afspejler de omkostninger, der er forbundet med optagelse af det enkelte lån.

Kontakt

Kontorchef

Ulla Brøns Petersen
+45 33 55 82 43
ubp@ftnet.dk

Når en kunde optager et realkreditlån, så er pengene til lånet fremkommet ved, at realkreditinstitutterne har solgt obligationer i større puljer direkte til investorerne. Kunderne deltager ikke i disse værdipapirhandler. Derfor er det også misvisende, når kunderne bliver præsenteret for omkostningstyper, der sædvanligvis er knyttet direkte til en værdipapirhandel.

Lånedokumenter skal afspejle kundens direkte omkostninger

”Realkreditinstitutterne skal sørge for, at kundernes lånedokumenter forklarer, hvordan lånene er skruet sammen, og hvilke omkostninger der er knyttet til lånet. Dokumenterne skal vise de omkostninger, som er direkte forbundet med lånoptagelsen - gerne i én samlet omkostning. Det vil gøre det lettere for kunderne at få overblik over prisen for et lån og sammenligne låneomkostninger institutterne imellem,” siger kontorchef Ulla Brøns Petersen fra Finanstilsynets Forbrugerkontor.

Finanstilsynet ser eksempler på, at aftaledokumenter indeholder priskomponenter fra institutternes handel med samlede puljer af obligationer. Dermed har de oplyste omkostninger ikke en direkte sammenhæng med kundernes egne lån, men afspejler i stedet den forholdsmæssige andel af en større obligationshandel. Derfor beder Finanstilsynet nu branchen om at gennemgå dokumenterne og indsende tilrettet informationsmateriale og aftaledokumenter inden for et år.

Forbrugeren kan rokke ved gebyrerne på realkreditlån

”Rapporten viser, at nogle gebyrer på optagelse af realkreditlån ikke er relevante at nævne som separate omkostninger, fordi institutterne ikke handler direkte for kunderne. Man kan dermed ikke koble disse gebyrer til det konkrete lån. Modsat tinglysningsafgiften, som er en fast omkostning til staten, er handelsomkostningerne en del af realkreditinstitutternes egen forretning, og det skaber rum for, at kunderne kan forhandle gebyrerne for lånoptagelse, ligesom andre gebyrer i bankerne”, siger Ulla Brøns Petersen

Rapporten indgår i Finanstilsynets arbejdet for at sikre gode finansielle produkter for forbrugerne samt en ordentlig finansiel sektor, der er et af indsatsområderne i Finanstilsynets Strategi 2025. 

Find rapporten her.