Tanken bag udkastet til vejledning er, at de enkelte institutter for at opfylde ledelsesbekendtgørelsens krav om til enhver tid at have en forsvarlig finansieringsstruktur i udgangspunktet bør kunne opfylde deres NEP- og gældsbufferkrav i økonomiske hårde tider, hvor muligheden for at hente ny kapital og refinansiere eksisterende gæld på de finansielle markeder kan være begrænset. Finanskrisen viste, at danske kreditinstitutter, inklusive de største, i længere perioder var afskåret fra at hente tilstrækkelig likviditet, for slet ikke at tale om kapital. Det var baggrunden for, at staten påtog sig betydelige risici på institutternes vegne, herunder stillede en garanti på to gange BNP. De krav til institutterners kapital og likviditet, herunder NEP-kravet, der er gennemført siden finanskrisen, afspejler målet om, at vi ikke igen skal stå i den situation.
Når Finanstilsynet har arbejdet på en vejledning på et tidligere tidspunkt end andre EU myndigheder, så skyldes det, at Danmark er nået længere med implementeringen af NEP-krav. Den danske implementering indebærer, at Finanstilsynet på et tidligere tidspunkt end andre EU myndigheder skal føre tilsyn med overholdelsen af NEP-krav, herunder agere i tilfælde af, at NEP-kravene ikke er overholdt. Formålet med NEP-kravene er at gøre det nemmere at sikre en hensigtsmæssig afvikling af et institut, hvis det kommer i økonomiske vanskeligheder. Et brud på NEP-kravene er derfor en alvorlig sag, der så vidt som muligt skal undgås og vil blive mødt med tilsynsreaktioner.
Finanstilsynet har dog valgt at afvente udstedelsen af en vejledning mhp. at følge udviklingen i praksis på området nationalt og internationalt. Det sker også i lyset af, at den største formidler af NEP-instrumenter til små og mellemstore institutter har givet tilsagn om at være afventende med at formidle disse strukturer. En udskydelse af vejledningen indebærer ikke, at Finanstilsynet kan undlade at føre tilsyn med institutternes opfyldelse af NEP-kravet og deres tilgang til at undgå et brud på NEP-kravet.
Finanstilsynet forventer derfor, at institutterne i løbet af de kommende 12 mdr. fastlægger deres tilgange til NEP- og gældsbufferoverdækning, herunder gennemfører og dokumenterer de analyser af refinansieringsrisici, som er nødvendige for, at institutterne kan sikre en forsvarlig finansieringsstruktur ift. NEP- og gældsbufferkravene.
Finanstilsynet vil lade tilsynet med institutternes overdækning og refinansieringsrisiko indgå i sin almindelige tilsynsvirksomhed. Dette tilsyn vil bl.a. være baseret på en indberetningsmodel fra midten af 2022 og de opstillede kriterier i vejledningen, hvor institutterne kvartalsvist vil skulle indberette mål for:
- Forfaldsprofil for NEP-instrumenter
- Konkret målsætning for overdækning på deres NEP- og gældsbufferkrav opgjort i pct. af de risikovægtede eksponeringer
- Størrelse af den del af målsætning, der er relateret til refinansieringsrisiko
Finanstilsynet vil udsende en vejledning på området medio 2023. Vejledningen vil afspejle erfaringerne på området i den mellemliggende tid. På dette tidspunkt planlægges NEP-krav for ikke-SIFI-institutterne at være fuldt indfaset, og der vil ligeledes kunne tages højde for eventuelle relevante internationale erfaringer, som måtte være observeret i den mellemliggende periode.
Baggrund
Finanstilsynet anvender vejledninger for at skabe transparens om tilsynets fortolkning af, hvordan man skal forstå og anvende eksisterende regler samt i nogle tilfælde også god praksis på et område. Vejledninger indeholder ikke i sig selv nye regler. Hvis et institut agerer inden for de rammer, som vejledningen fastsætter, så vil Finanstilsynet normalt ikke spørge yderligere ind hertil. Et institut kan imidlertid også vælge ikke at følge en vejledning, men det må så forvente, at Finanstilsynet vil spørge ind til de mere specifikke forhold, herunder til risici og overholdelse af de bagvedliggende regler.