I 2018 blev der i EU indført fælles regler for handelsgennemsigtighed for bl.a. obligationer. Det indebærer, at der for ordrer skal ske offentliggørelse af de aktuelle købs- og salgspriser og tilhørende mængder, mens der for handler så hurtigt som muligt skal ske offentliggørelse af bl.a. pris, mængde og handelssted.
Hvert land har dog mulighed for at tillade mindre gennemsigtighed, hvis dets reguleringsmyndighed vurderer, at det er til fordel for landets finansielle markeder. Det gælder eksempelvis, hvis gennemsigtigheden forventes at gå ud over likviditeten. Det kan ske, hvis investorerne afholder sig fra at foretage større handler, da de mener, at de vil stå over for dårligere priser, fordi andre investorer justerer deres priser, når de får kendskab til informationen.
Modsat de øvrige EU-lande har Danmark kun i begrænset omfang benyttet sig af mulighederne for at tillade lavere handelsgennemsigtighed på markedet for realkreditobligationer.
”Vi har i Danmark gode erfaringer med relativt stor handelsgennemsigtighed for realkreditobligationer. Handelsgennemsigtigheden er med til at sikre, at investorerne nemmere og bedre kan vurdere de priser, som de bliver tilbudt på markedet. Ifølge vores analyse foretager investorerne stadig store handler, selvom de skal offentliggøre information, som andre investorer potentielt kan udnytte til deres fordel,” siger underdirektør Anders Balling, der leder Finanstilsynets kontor for kapitalmarkedsanalyse.
Finanstilsynet har evalueret handelsgennemsigtigheden for realkreditobligationer i forbindelse med EU-Kommissionens kommende review af MiFIR (Markets in Financial Instruments Regulation), der efter planen begynder til efteråret.
”Erfaringerne fra det danske realkreditmarked er relevante at dele med andre lande, da de viser, at man ikke skal være bekymret for et højt niveau af handelsgennemsigtighed. Tværtimod, viser vores analyse. Det danske system nyder desuden bred opbakning fra både udstederne og investorer,” konkluderer Anders Balling.