Den nuværende forordning om markedsmisbrug fra 2016 indeholder ikke en undtagelse, som betyder, at en værdipapirhandler kan gennemføre en kundes ordre, hvis værdipapirhandleren har en sikker viden eller en begrundet mistanke om, at kunden begår markedsmisbrug. Det betyder, at en værdipapirhandler i medfør af straffelovens bestemmelser kan ifalde et medvirkeransvar, hvis værdipapirhandleren gennemfører en mistænkelig ordre for en kunde. Da lovgivningen ikke længere indeholder en klar undtagelse for værdipapirhandlerne, har Finanstilsynet i vejledningen forsøgt at vejlede den enkelte værdipapirhandler om, hvordan en værdipapirhandler undgår et medvirkens ansvar. Vejledningen indeholder en række anbefalinger, som skal bidrage til:
- At forebygge insiderhandel og markedsmanipulation, så tilliden til kapitalmarkederne sikres
- At vejlede værdipapirhandleren om, hvad vedkommende konkret kan gøre i forskellige situationer, hvor denne står over for en mistænkelig kundeordre
Det er en misforståelse af vejledningens formål, når man anfører, at Finanstilsynet med denne tekst i hånden vil fremme muligheden for, at man skal kunne retsforfølge en værdipapirhandler, hvis der gennemføres en handel, hvor der er mistanke om, at der er foretaget svindel.
Vejledningen har til formål at beskytte den enkelte medarbejder, og vejledningen er i ordets forstand en vejledning, hvormed vi vil flage den problemstilling, at en medarbejder kan risikere at komme i klemme, hvis en handel viser sig at være ulovlig. Finanstilsynet ønsker alene at sikre, at den pågældende værdipapirhandler er klar over, hvad vedkommende konkret kan gøre i forskellige situationer, hvor denne står over for en mistænkelig kundeordre - og hvordan virksomheden, hvor medarbejderen er ansat, også kan bidrag til at minimere risikoen for medarbejderen.
Det er i sidste ende op til domstolene at fastlægge retstilstanden, men da der endnu ikke er faldet domme på området efter de nugældende regler, og da det er et juridisk kompliceret område, har Finanstilsynet vurderet, at det ville være hensigtsmæssigt at udstede nogle retningslinjer. Vejledninger kan bruges som fortolkningsbidrag, som uddybning af regulering og til at give branchen vejledende principper. Det er rettidig omhu, og skal alene forstås som en beskyttelse af den enkelte medarbejder mod usikkerheder i forbindelse med tvivlsomme handler.