Se brevene til henholdsvis banker og udlånsvirksomheder samt ejendomskreditselskaber.
Når en forbruger optager et lån, er kreditværdighedsvurderingen en vigtig del af forbrugerbeskyttelsen. Her afdækker kreditgiver med udgangspunkt i låntagers interesse, om låntager kan betale renter, afdrag og eventuelle gebyrer. En kreditgiver kan altså ikke nøjes med en overordnet kreditscoringsmodel, men bliver nødt til at vurdere den enkelte forbrugers økonomiske formåen, herunder forbrugerens fremtidige forhold.
Kreditværdighedsvurderingen adskiller sig dermed fra en vurdering af kreditgivers tabsrisiko (kreditvurdering), hvor kreditgiveren i egen interesse vurderer, om kreditgiver må formodes at komme til at tjene eller tabe penge på at indgå kreditaftalen.
Finanstilsynet offentliggjorde i marts 2019 rapporten ”Udvalgte pengeinstitutters kreditværdighedsvurdering” på baggrund af en undersøgelse af seks pengeinstitutters praksis i forhold til kreditværdighedsvurdering, dokumentation for oplysninger og forhåndsgodkendelse af forbrugere til lån. Undersøgelsen viste, at der er stor forskel på pengeinstitutternes praksis i forhold til kreditværdighedsvurdering, dokumentation for oplysninger og forhåndsgodkendelse af kunder til lån.
Finanstilsynet gav i juni 2019 påbud til to pengeinstitutter om at foretage kreditværdighedsvurdering i overensstemmelse med kreditaftaleloven.
Både rapporten og de to påbud er vigtig læsning for de virksomheder, der yder lån til forbrugere, og Finanstilsynet linker derfor i brevet til banker og udlånsvirksomheder til rapporten og påbuddene.
Derudover er der i offentligheden opmærksomhed på de regler, der af forsigtighedshensyn begrænser adgangen til at optage lån, herunder nedsparingslån, i boligens friværdi, og til at belåne ejendomme i øvrigt. Det har givet anledning til udtalelser fra ejendomskreditbranchen om, at låntagere, der får afslag på lån i banker og realkreditinstitutter, i stedet kan opnå lån i ejendomskreditselskaberne.
Finanstilsynet har derfor indskærpet, at boliglån ydet af ejendomskreditselskaber er omfattet af de samme regler om god skik som lån ydet af penge- og realkreditinstitutter, og dermed også af pligten til at foretage kreditværdighedsvurdering, og beregne rådighedsbeløb, stressteste låntagers økonomi, og stille krav om passende udbetaling. Er der tale om nedsparingslån skal långiveren desuden sikre, at der ikke er for høj belåning i forhold til ejendommens værdi.
Disse krav skal sikre, at kundens økonomi er robust nok til at modstå faldende boligpriser.
Finanstilsynet har særligt fokus på at virksomhederne efterlever reglerne om god skik for boligkredit, og at de udviser ansvarlig adfærd. Som långiver skal man bedst muligt sikre sig, at der ikke ydes lån til forbrugere, der er særligt økonomisk udsatte, så de ikke påtager sig gældsforpligtelser, som de ikke kan honorere, hvorved de risikerer at miste deres bolig.