Den fremtidige udformning indebærer, at pengeinstitutter for at overholde pejlemærket skal have likviditet til at klare tre måneders likviditetsstress.
Dette er i overensstemmelse med Finanstilsynets hidtidige praksis for god likviditetsstyring, som er, at pengeinstitutter under normale omstændigheder skal have tilstrækkelig likviditet til at modstå et tremåneders-stress.
Den væsentligste forskel til det nuværende pejlemærke er, at dette er baseret på et overdækningskrav på 50 pct. til det tidligere danske § 152-likviditetskrav, mens det nye pejlemærke tager udgangspunkt i EU-lovgivningens LCR-krav.
”Baseret på erfaringerne fra de seneste finansielle kriser i Danmark finder vi behov for en vis bremselængde til de lovgivningsmæssige minimumskrav. Vores beregninger viser, at det nye pejlemærke for langt de fleste institutter vil være lempeligere at leve op til end det eksisterende,” siger vicedirektør i Finanstilsynet Kristian Vie Madsen.
Nyt pejlemærke giver lempeligere krav
For at estimere konsekvenserne af ændringen af pejlemærket har Finanstilsynet gennemført beregninger baseret på en særindberetning af data pr. 30. juni 2016. Beregningerne viser, at alle pengeinstitutter overholdt det nye pejlemærke. Med andre ord ville ingen pengeinstitutter have haft behov for at hente ekstra likviditet.
Beregningerne viser endvidere, at det nye pejlemærke for 72 pengeinstitutter ville udgøre et lempeligere krav til størrelsen af beholdningen af likvide aktiver end det nuværende pejlemærke, mens kun seks pengeinstitutter ville opleve et øget krav.
Pengeinstitutternes samlede LCR-pejlemærkekrav ville have været 82 mia. kr. større end det samlede LCR-krav, svarende til 15,6 pct. af sektorens samlede LCR-krav pr. 30. juni 2016. Til sammenligning var det hidtidige pejlemærke 50 pct. højere end lovkravet. Det nye pejlemærke kræver desuden samlet set mindre likviditet for sektoren end det nuværende pejlemærke.
Gennemsigtighed
Danmark har en høj grad af gennemsigtighed i forhold til Finanstilsynets tilsynsvirksomhed, hvilket er til gavn for virksomhederne, markedsdeltagerne og den øvrige offentlighed. Tilsynsdiamanten for pengeinstitutter har til formål at skabe gennemsigtighed i forhold til tilsynspraksis og vejlede om, hvad Finanstilsynet som udgangspunkt anser som værende pengeinstitutvirksomhed med forhøjet risiko.
Offentliggørelsesforpligtigelserne i forbindelse med tilsynsdiamantens pejlemærker bidrager yderligere til at sikre gennemsigtighed. Desuden har de en disciplinerende effekt på virksomhedernes risikostyring, hvilket i sig selv fremmer den finansielle stabilitet.
I forbindelse med den offentlige høring har Finanstilsynet modtaget høringssvar, der udtrykker bekymring for offentliggørelsen af det nye likviditetspejlemærke. Blandt andet har det været fremført, at det i en krisesituation kan være uhensigtsmæssigt at skulle offentliggøre tal for den aktuelle likviditetssituation. Det er dog Finanstilsynets vurdering, at hensynet til gennemsigtigheden vejer tungere, men udviklingen vil blive fulgt nøje.
For det første vil brud på tilsynsdiamanten, der alene følger af et generelt og uventet stød til markederne, ikke føre til tilsynsreaktioner og dermed heller ikke til umiddelbar offentliggørelse. For det andet kan gennemsigtighed omkring den aktuelle situation i institutterne og et robust set-up understøtte tiltroen til de danske institutter i en krisesituation, hvor markedet naturligvis kender de generelle problemer mht. markedslikviditet. Hvis markedet ikke kender institutternes situation og tilsynsmyndighedernes krav, er der risiko for, at markedsdeltagerne i en krisesituation anlægger en meget forsigtig vurdering af situationen. Dette kan gøre det vanskeligere for institutterne at hente likviditet. Særligt for et lille land kan det være vigtigt, at udenlandske aktører relativt enkelt kan gennemskue situationen. De historiske erfaringer i Danmark med gennemsigtighed har da også været positive, også på likviditetsområdet.
Små administrative konsekvenser
Det nye pejlemærke er baseret på LCR-indberetninger og et nyt skema i den fælleseuropæiske COREP-indberetning, der træder i kraft pr. 31. marts 2018. Det mindsker de administrative konsekvenser, at pejlemærket kan opgøres på basis af eksisterende indberetninger. For at undgå kompleksitet anvendes kun de væsentligste elementer fra LCR i opgørelsen af pejlemærket.
For at sikre en passende implementeringsperiode efter det nye skema i COREP-indberetningen er trådt i kraft, ændres likviditetspejlemærket i tilsynsdiamanten først pr. 30. juni 2018. Hvis proces for eller indhold af indberetning ændres væsentligt, vil Finanstilsynet genoverveje proces og indhold for ændringen af tilsynsdiamanten.
Pejlemærke for funding ratio forventes afskaffet
Det langsigtede likviditetskrav Net Stable Funding Ratio (NSFR) blev sammen med LCR introduceret af Basel-komitéen i 2009. Europa-Kommissionen arbejder på at implementere NSFR i EU. Når NSFR er implementeret, forventer Finanstilsynet, afhængigt af den konkrete implementering af NSFR, at afskaffe funding ratio-pejlemærket i tilsynsdiamanten for pengeinstitutter, da formålet med pejlemærket, sådan som NSFR foreligger nu, opfyldes af de nye EU-regler.