Forstå kravet om ”forståelighed” i prospekter

En udsteder må ikke offentliggøre et prospekt, medmindre det er godkendt af den relevante kompetente myndighed. I Danmark er denne myndighed Finanstilsynet. Godkendelse forudsætter, at oplysningerne i udkastet til prospektet er fuldstændige, forståelige og ensartede.

Formålet med dette notat er at bidrage til en forståelse af, hvad der ligger i kravet om forståelighed, og hvordan udstedere i praksis kan opfylde kravet. 

1. Lovkravet

Kriterierne for, hvornår oplysningerne i et prospektudkast kan anses for at være fuldstændige, forståelige og ensartede fremgår af artikel 36-38 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/980 af 14. marts 2019  (den delegerede forordning). 

Et af de primære formål med at indføre de nye prospektregler var at gøre prospekterne mere forståelige og dermed lettere tilgængelige for investorerne. Forståeligheden af oplysninger i prospektudkastet er en central forudsætning for, at prospektet kan blive godkendt. Manglende overholdelse af kravet om forståelighed kan i yderste konsekvens medføre, at prospektudkastet som helhed bliver betragtet som uforståeligt og derfor ikke kan godkendes. 

Artikel 37, stk. 1, i den delegerede forordning indeholder en liste over de konkrete kriterier, som Finanstilsynet skal tage i betragtning ved kontrol af, om oplysningerne i prospektudkastet er forståelige. Prospektudkastet skal: 

  • a) have en klar og detaljeret indholdsfortegnelse
  • b) være uden unødvendige gentagelser
  • c) være struktureret, så relaterede oplysninger fremgår samlet
  • d) være skrevet med en let læselig skrifttype
  • e) være opbygget, så investorerne kan forstå indholdet
  • f) indeholde definitioner af elementerne i matematiske beregninger og, hvor det er relevant, klart beskrive produktstrukturen
  • g) være skrevet i et forståeligt sprog
  • h) klart beskrive udsteders virksomhed og væsentligste aktiviteter
  • i) forklare særlige handels- eller branchetermer.

Listen er ikke udtømmende. Finanstilsynet kan opstille kriterier udover dem, der er oplistet i artikel 36-38 i den delegerede forordning. Formålet er at sikre en høj beskyttelse af investorerne, jf. artikel 40 i den delegerede forordning. 

Det følgende uddyber flere af de ovennævnte kriterier i artikel 37, stk. 1, for at gøre dem mere håndgribelige og anvendelige i praksis. 

Kriterierne er relevante for alle typer prospekter, men er særligt vigtige for basisprospekter. Det skyldes, at basisprospekter, hvor forskellige produkter – typisk obligationer – udbydes, kan være vanskelige at forstå og ofte forudsætter stort kendskab til markedet. Produkterne er ofte komplekse og overfladisk beskrevet, og det kan gøre basisprospekterne særligt svære at forstå. 

2. Klar og detaljeret indholdsfortegnelse (litra a)

Indholdsfortegnelsen skal være klar og detaljeret, så det er nemt for læseren at finde de forskellige oplysninger i prospektet. Det gælder især for basisprospekter, der dækker mere end én produkttype. Indholdsfortegnelsen skal gøre det muligt for læseren at orientere sig om, hvor i prospektet oplysninger om de enkelte produkter er.

Struktur i forskellige niveauer

Indholdsfortegnelsen bør struktureres i forskellige niveauer (afsnit og underafsnit). Omfatter prospektet mere end én produkttype, bør indholdsfortegnelsen struktureres i forskellige niveauer, der vedrører de enkelte produkttyper. Den nødvendige detaljeringsgrad afhænger af det konkrete indhold.

Opdeling af risikofaktorer

Det er altid hensigtsmæssigt at opdele risikofaktorerne i udstederrisici og værdipapirrisici i indholdsfortegnelsen. Det afhænger af de produkter, som udsteder forventes at udstede under basisprospektet, om det er hensigtsmæssigt at lave en yderligere opdeling i indholdsfortegnelsen af de værdipapirrisici, der er forbundet med de specifikke produkter. 

Afbalanceret detaljeringsgrad

Omvendt vil en overdreven detaljeringsgrad kunne forringe klarheden i indholdsfortegnelsen. Som udgangspunkt bør antallet af niveauer i indholdsfortegnelsen i tilstrækkelig grad afspejle prospektets struktur og kompleksitet. 

De forskellige niveauer i indholdsfortegnelsen skal struktureres alfabetisk eller numerisk. 

3. Prospektets opbygning og funktion (litra c og e)

Opbygning 
Prospektet skal have et logisk indholdsmæssigt forløb, så det er nemt for læseren at identificere de forskellige oplysninger – og dermed i sidste ende at forstå indholdet. Hvis væsentlige oplysninger kamufleres i lange tekstafsnit, eller relaterede oplysninger ikke fremgår samlet, så er det vanskeligt for investor at bruge prospektet. Det kan også være tilfældet, hvis udsteder har integreret mange oplysninger ved henvisning, jf. artikel 19 i prospektforordningen.

Underoverskrifter, mellemoverskrifter og overblik
Det vil være en god idé at gøre brug af under- og mellemoverskrifter for at skabe overblik. Underoverskrifters funktion er at uddybe og præcisere en overskrift. Mellemoverskrifter kan bruges til at opdele en tekst i flere afsnit og f.eks. strukturere omtalen af de udbudte produkttyper. Mellemoverskrifter kan også dække de forskellige bilagspunkter i den delegerede forordning. Det vil generelt være en fordel, hvis oplysningerne i prospektet følger den rækkefølge, som oplysningerne er angivet i det relevante bilag i den delegerede forordning. Udsteder bør desuden indledningsvis i prospektet inkludere en oversigt over de forskellige produkttyper, der er omfattet.

Sondring mellem de forskellige produkter
Omfattende prospekter, der dækker en bred vifte af forskellige produkter, er generelt ikke investorvenlige og kan derfor være særligt vanskelige for detailinvestorer at bruge. Hvis et prospekt dækker flere forskellige produkter, skal udkastet derfor klart og konsekvent sondre mellem de forskellige produkter i prospektet, så læseren let kan identificere dem. Prospekter må ikke være opbygget som ”puslespil”, hvor f.eks. oplysninger om ét specifikt produkt er bredt ud mange forskellige steder i prospektet. 
  
Begrænsning af produkter og – varianter
Jo større antallet af forskellige produkter eller produktvarianter er, jo vanskeligere er prospektet generelt at orientere sig i og forstå. Det er derfor vigtigt så vidt muligt at begrænse antallet af forskellige produkter og produktvarianter. Jo mere forenklet struktur og begrænset omfang, jo mere tilgængeligt bliver prospektet for investorerne. 

Afsnit om risikofaktorer
Afsnittet om risikofaktorer er et af de væsentligste. Afsnittet skal kun angive de risikofaktorer, der opfylder kriterierne i artikel 16 i prospektforordningen. Udsteder skal ikke her inkludere oplysninger, der ikke opfylder disse kriterier – f.eks. aftalevilkår for obligationer. Disse oplysninger skal placeres et andet sted i prospektet, gerne i et selvstændigt afsnit med en relevant overskrift. 

Formatkrav
Sidst men ikke mindst skal prospektet overholde formatkravene i den delegerede forordning (artikel 24 for almindelige prospekter, artikel 25 for basisprospekter og artikel 32 for EU-vækstprospekter).

Funktion 

Det vil hjælpe læseren, hvis prospektet indeholder en kort læsevejledning – altså en forklaring om principperne for strukturen i prospektet, og hvordan det tænkes anvendt. Det gælder særligt for komplekse basisprospekter. Hvis det ikke er muligt at skrive en kort læsevejledning, tyder det på, at strukturen i basisprospektet er for kompleks. 

4. Prøveberegninger og -scenarier for at beskrive derivater (litra f)

Særligt ved mere komplekse derivatprodukter giver det god mening at bruge prøveberegninger eller prøvescenarier for at vise, hvordan produkterne virker. Det gælder f.eks. i forskellige typisk stressede scenarier.

5. Forståeligt sprog og definitioner (litra g og i)

Alle dele af prospektet skal være klart og ukompliceret skrevet ud fra følgende principper for at overholde det generelle krav om et forståeligt sprog:

  • Brug almindelige og letforståelige udtryk og vendinger.
  • Konstruer enkle sætninger: Undgå lange sætninger og mange indskud.
  • Undgå så vidt muligt specialisttermer og forkortelser. Er det uundgåeligt, skal de forklares. 
  • Inkluder gerne en ordliste – især ved brug af et stort antal specialisttermer og forkortelser.
  • Angiv den fulde titel på love, bekendtgørelser, forordninger og anden regulering – gerne i en ordliste eller en fodnote, som ikke forstyrrer læsningen. 
  • Opbyg teksten efter en logisk struktur.
  • Brug scenarier, eksempler og grafik til at visualisere komplekse problemstillinger og produkter.
  • Undgå vildledende produktnavne.

Hvis prospektet hovedsageligt henvender sig til danske investorer, bør det være skrevet på dansk. Udsteder bør desuden få læst korrektur på prospektudkastet, inden det sendes til Finanstilsynet.