Ny Q&A om finansielle forventninger til det kommende år

ESMA har den 20. september 2022 offentliggjort to nye spørgsmål og svar i Q&A til markedsmisbrugsforordningen. De går på, om finansielle forventninger til det kommende regnskabsår kan udgøre intern viden, og om markedsanalytikernes vurdering af forventningerne kan inddrages.

I ESMA’s Q&A til markedsmisbrugsforordningen kan udstedere nu finde svar på, om de første udmeldinger om de finansielle forventninger til et kommende regnskabsår kan udgøre intern viden, der skal offentliggøres hurtigst muligt, uanset at fristen for offentliggørelse af årsrapporten ikke er nået. 

Udstederne vil også kunne finde svar på, om markedsanalytikernes vurdering kan inddrages i vurderingen af, om de finansielle forventninger, eller andre dele af en finansiel rapport, udgør intern viden. 

Du kan finde Q&A her

Til spørgsmålet om, hvorvidt de finansielle forventninger kan udgøre intern viden, svarer ESMA, at i det tilfælde, at en udsteder identificerer intern viden i forbindelse med udarbejdelsen af de finansielle forventninger, halvårsrapporten eller årsrapporten, skal udsteder offentliggøre den interne viden hurtigst muligt, uanset at fristerne for offentliggørelse af årsrapporten eller halvårsrapporten ikke er nået. Det gælder dog ikke, hvis udsteder berettiget har kunnet udsætte offentliggørelsen af den interne viden.  

Svaret er på linje med Finanstilsynet vejledning om intern viden i finansielle rapporter . Afsnit 5 i vejledningen uddyber, hvornår en udsteder kan udsætte offentliggørelse af intern viden i henhold til artikel 17, stk. 4, i MAR, der indeholder de tre betingelser for dette. 

Dernæst er spørgsmålet, om markedsanalytikernes forventninger kan inddrages i vurderingen af, om der er intern viden i en finansiel rapport. Hertil svarer ESMA, at al tilgængelig information skal tages i betragtning, når en udsteder skal vurdere intern viden. Det gælder også markedsanalytikernes forventninger, da disse kan påvirke markedets forventninger. Derfor vil de også indgå i vurderingen af, om der er tale om viden, som en fornuftig investor vil benytte som en del af sin investeringsbeslutning –  det såkaldte mærkbarhedskriterie i artikel 7, stk. 4, i markedsmisbrugsforordningen. 

Til sidst i svaret gør ESMA opmærksom på, at ESMA i sine retningslinjer for udsættelse af offentliggørelse af intern viden skriver, at det kan vildlede offentligheden, hvis den interne viden, som udstederen agter at udsætte offentliggørelsen af, er i modstrid med markedets forventninger. Det gælder, hvor sådanne forventninger bygger på signaler, som udstederen tidligere har sendt til markedet. 

Finanstilsynet har i nyhedsbrev af 27. maj 2019 skrevet, at en udsteder ikke bør inddrage investeringsanalyser og analytikernes forventninger i vurderingen af mærkbarhedskriteriet i artikel 7, stk. 4. Begrundelsen her lyder, at analytikerne ikke har samme kendskab til forretningen, som udstederen selv har. Derfor er analytikernes forventninger forbundet med usikkerhed. 

Sidst i nyhedsbrevet fremgår det, at Finanstilsynet forventer, at en udsteder alene inddrager sine egne tidligere udmeldinger til markedet, og hvilke forventninger udstederen har skabt hos de potentielle investorer. 

Du finder nyhedsbrevet her.

Som ESMA siger, skal en udsteder inddrage al tilgængelig information i sin vurdering af intern viden, herunder investeringsanalyser og analytikernes forventninger. Finanstilsynet mener dog, at i det tilfælde, hvor en udsteder med henvisning til analytikernes forventninger vurderer, at der ikke er tale om intern viden, skal udstederen kunne dokumentere, at analytikerne har forholdt sig specifikt til udsteders virksomhed. 

En udsteder bør også altid være opmærksom på, hvad udsteder tidligere har udmeldt til markedet. Svarer analytikernes vurdering ikke til udsteders udmeldinger til markedet, er der en sandsynlighed for, at en fornuftig investor vil lægge vægt på udsteders –  og ikke analytikernes – vurdering. Ligesom ESMA også skriver i svaret til det sidste spørgsmål, afgør en udsteders udmeldinger til markedet også, om offentliggørelsen af intern viden kan udsættes, eller om en udsættelse vil være vildledende og derfor ikke mulig.