Flere udstedere har svært ved at vurdere, om der i en konkret situation foreligger intern viden. Intern viden defineres som specifik viden, som direkte eller indirekte vedrører udstederen (eller dennes finansielle instrumenter), som ikke allerede er offentliggjort, og som, hvis den var offentliggjort, mærkbart ville kunne påvirke kursen på udstederens finansielle instrumenter.
Særligt de to sidste aspekter af intern viden – allerede offentliggjort viden og mærkbarhedskriteriet – synes at volde vanskeligheder for udstederne. Mange udstedere lægger nemlig ofte fejlagtigt vægt på investeringsanalyser, når de vurderer, om der er tale om intern viden.
Allerede offentliggjort viden
Hvis en investeringsanalyse allerede rummer den information, som en udsteder er i gang med at kategorisere som intern eller ikke intern viden, antager udstederen, at der er tale om offentliggjort viden. Eksempelvis antager udstederen, at en oplysning om en op- eller en nedjustering udgør allerede offentliggjort viden, hvis denne justering rummes inden for og afspejler analytikernes publicerede forventninger til udstederens finansielle resultater.
Dette er ikke en korrekt tilgang til vurderingen af, om en viden allerede er offentliggjort.
Udstederen bør derimod vurdere den nye oplysning i forhold til, hvad udstederen selv tidligere har meldt ud. Eksempelvis bør udstederen ved op- og nedjusteringer undersøge, om disse ligger inden for et spænd, som udstederen selv tidligere har meldt ud. Hvis det er tilfældet, vil der være tale om viden, som allerede er kendt på markedet.
Mærkbarhedskriteriet
Hvad fornuftige investorer baserer deres investeringsbeslutninger på, er et led i vurderingen af, hvilke oplysninger der er egnede til mærkbart at kunne påvirke kursen på udstederens finansielle instrumenter. Udstederne forventer ofte, at fornuftige investorer lægger vægt på investeringsanalyser, når de træffer investeringsbeslutninger.
Hvis analytikerne f.eks. allerede forventer et bestemt resultat, vurderer udstederen på den baggrund, at den konkrete op- eller nedjustering også allerede forventes af de potentielle (fornuftige) investorer på markedet. Udstederen konkluderer derfor, at en sådan oplysning ikke mærkbart vil kunne påvirke kursen af udstederens finansielle instrumenter.
Udstedere bør dog ikke inddrage investeringsanalyser og analytikernes forventninger til udstederen i vurderingen af mærkbarhedskriteriet.
Årsagen er, at analytikerne ikke har samme kendskab til forretningen, som udstederen selv har. Derfor er analytikernes forventninger forbundet med en vis usikkerhed.
Ved vurderingen af de ovenstående kriterier forventer Finanstilsynet, at udstederen alene inddrager sine egne tidligere udmeldinger til markedet, og hvilke forventninger udstederen selv har skabt hos de potentielle investorer.