EBA informerer kunder hos britiske finansielle virksomheder om Brexit-overgangsaftalens udløb

EU’s banktilsynsmyndighed (EBA) informerer om hvad udløbet af overgangsaftalen mellem EU og UK 31. december 2020 vil betyde for EU-kunder hos britiske finansielle virksomheder.

Når overgangsaftalen mellem EU og UK udløber den 31. december 2020, vil EU-lovgivning ikke længere gælde i UK. I en pressemeddelelse oplyser EBA de europæiske forbrugere, der er kunder i britiske finansielle virksomheder, om, hvad det betyder for dem. For eksempel kan forbrugere, der i dag har en konto hos en britisk bank, fortsætte med at have en konto, men skal være opmærksomme på om britiske regler om fx indskyderforsikring vil ændre sig. På betalingsområdet kan det betyde, at betalingstjenesteudbyderen har brug for flere oplysninger fra forbrugerne i forbindelse med en betaling mellem EU og UK.

Se mere på EBA’s hjemmeside.