Bæredygtige finansieringer - taksonomi

ESA retningslinjer

Find skemaet.

Forordning

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EØS-relevant tekst)

Du kan finde retsakten på Eur-lex her.

Der laves ofte konsoliderede udgaver af retsakten, hvor ændringsforordninger eller –direktiver tilføjes til den oprindelige tekst. Såfremt der eksisterer en konsolideret udgave, findes den på Eur-lex under fanen ’Oplysninger om dokumentet’. Der henvises ikke til historiske retskilder.

Kort introduktion

EU’s taksonomi er et klassifikationssystem med en række krav afhængig af økonomisk aktivitet, som virksomheder skal leve op til, hvis de vil markedsføre sig selv som være klima- og miljømæssigt bæredygtige. Taksonomien gør det dermed muligt for investorer at sikre, at deres investeringer er klima- og miljømæssigt bæredygtige. Groft sagt vil f.eks. en investeringsfond derfor kunne kalde sin portefølje ”grøn”, hvis investeringerne er foretaget i økonomiske aktiviteter, som lever op til EU taksonomien.

Anvendelsesdato

Ikrafttrædelsesdato: 08/07/2020

Anvendelsesdato: 08/07/2020, dog med undtagelser, der finder anvendelse 01/01/2022 og 01/01/2023.

Delegerede retsakter

De delegerede retsakter kan findes i EU’s interinstitutionelle register over delegerede retsakter.
Registret indeholder alle delegerede retsakter som er planlagt vedtaget efter december 2017, men har også en begrænset mængde fra perioden før december 2017. Hvis en delegeret retsakt ikke kan findes i registret, kan den i stedet fremsøges på den relevante ESA’s hjemmeside (EBA, EIOPA og ESMA).

ESA retningslinjer

For at sikre en effektiv og ensartet anvendelse af EU’s finansielle lovgivning, kan ESA’erne udgive retningslinjer, der præciserer hvordan lovgivningen bør anvendes af tilsynsmyndigheder og finansielle virksomheder.

Når ESA'erne udgiver en retningslinje skal Finanstilsynet meddele enten EBA, EIOPA eller ESMA, om man vælger at efterleve hele eller dele af retningslinjen og anvender den danske sprogversion i tilsynsarbejdet. 

Udstedte retningslinjer kan du finde i faktaboksen øverst på siden.