Eksempler


Eksempel 1 - Erhvervelse af en aktiepost

Boligselskab A/S har en aktiekapital på 5.000.000 kr., og aktierne udgør 10 kr. pr. aktie. Der er dermed 500.000 stk. aktier udstedt af Boligselskab A/S. 

ISIN-kode for Boligselskab A/S er: DK0123456789.

Hans Hansen erhvervede den 9. september 2019 aktier i udstederselskabet Boligselskab A/S.

Hans Hansen besad før erhvervelsen den 9. september 2019 62.500 stk. aktier, svarende til 12,5 pct. af aktiekapitalen i Boligselskab A/S.

Med den seneste erhvervelse har Hans Hansen opnået en ejerandel på 130.000 stk. aktier, svarende til 26 pct. af aktiekapitalen.

Der er ingen stemmeretsbegrænsninger i Boligselskab A/S.


Hent standardskabelon

Entreprise A/S har en aktiekapital på 5.000.000 kr., og aktierne udgør 10 kr. pr. aktie. Der er dermed 500.000 stk. aktier udstedt af Entreprise A/S.

ISIN-kode for Entreprise A/S er: DK0123456789.

Murermester ApS, Malermester A/S og Tømrer A/S har aftalt at indgå i en aktionæroverenskomst, sådan at de tilsammen ejer 51 pct. af Entreprise A/S. Fordelingen er som følger:

1) Murermester ApS: 20.000 stk. aktier, svarende til 4 pct. af aktiekapitalen i Entreprise A/S.

2) Malermester A/S: 150.000 stk. aktier, svarende til 30 pct. af aktiekapitalen i Entreprise A/S.

3) Tømrer A/S: 85.000 stk. aktier, svarende til 17 pct. af aktiekapitalen i Entreprise A/S.

Aktionæroverenskomsten er gyldig pr. 9. september 2019.

Selskaberne har ikke tidligere ejet andele i Entreprise A/S.

Der er ingen stemmeretsbegrænsninger i Entreprise A/S.

Der tages ikke hensyn til tilbudspligt som følge af, at de tre selskaber tilsammen udøver kontrollerende indflydelse i selskabet.

[Den udfyldte standardformular er kun udfyldt på baggrund af Murermester ApS – tilsvarende forpligtelse gælder for Malermester A/S og Tømrer] A/S

Hent standardskabelon

Medicin A/S har en aktiekapital på 5.000.000 kr., og aktierne udgør 10 kr. pr. aktie. Der er dermed 500.000 stk. aktier udstedt af Medicin A/S.

 

ISIN-kode for Medicin A/S er: DK0123456789.

 

Medicin A/S foretager nu en aktieemission, sådan at kapitalen øges til 10.000.000 kr. fordelt på 1.000.000 aktier. Aktieemissionen er endeligt gennemført den 9. september 2019.

 

Knud Knudsen ejede før emissionen 130.000 stk. aktier, svarende til 26 pct. af aktiekapitalen. Knud Knudsen har ikke købt aktier i forbindelse med aktieemissionen og ejer efter aktieemissionen 130.000 stk. aktier, svarende til 13 pct. af aktiekapitalen.

 

Bemærk, at Medicin A/S i dette eksempel tillige er forpligtet til at offentliggøre en selskabsmeddelelse om det samlede antal stemmerettigheder og den samlede aktiekapital i selskabet senest ved udgangen af den kalendermåned, hvori en ændring har fundet sted, jf. § 32 i lov om kapitalmarkeder.

Hent standardskabelon

Bank A/S har en aktiekapital på 5.000.000 kr., og aktierne udgør 10 kr. pr. aktie. Der er dermed 500.000 stk. aktier udstedt af Bank A/S.

 

ISIN-kode for Bank A/S er: DK0123456789.

 

I forbindelse med afholdelse af ordinær generalforsamling i Bank A/S den 9. september 2019 indhentes fuldmagter fra selskabets aktionærer, svarende til 13 pct. af aktiekapitalen og stemmerettighederne.

 

Fuldmagtsforholdet ophører ved endt generalforsamling.

 

Der er i dette eksempel tale om et fuldmagtsforhold, som bestyrelsen kan udøve efter eget skøn, uden at der foreligger specifikke instrukser fra aktionærerne.

 

Bemærk, at bestyrelsen i dette eksempel også er forpligtet til at offentliggøre en selskabsmeddelelse, jf. § 30 i lov om kapitalmarkeder.

 

Hent standardskabelon

Virksomhed A/S har en aktiekapital på 500.000.000 kr., og aktierne udgør 5.000 kr. pr. aktie. Der er dermed udstedt 100.000 stk. aktier af Virksomhed A/S. Hver aktie giver en stemmeret.

 

ISIN-kode for Virksomhed A/S’ aktier er: DK0123456789.

 

ISIN-koden for de finansielle instrumenter er: DK01234567FI og DK0123456FI2.

 

Bank A/S erhvervede den 9. september 2019 både aktier og finansielle instrumenter i Virksomhed A/S.

Der blev erhvervet 3.000 aktier i Virksomhed A/S, svarende til 3 pct. af aktiekapitalen og stemmerettighederne. Dette betegnes som ”kurv 1”.

 

Bank A/S erhvervede også finansielle instrumenter (jf. § 39, stk. 2, nr. 1 i lov om kapitalmarkeder) svarende til 3.000 aktier og derved yderligere 3 pct. af aktiekapitalen og stemmerettighederne i Virksomhed A/S. De finansielle instrumenter udløber 12 måneder senere.

 

Endeligt erhvervede banken samme dag andre finansielle instrumenter med lignende økonomisk effekt som aktier (jf. § 39, stk. 2, nr. 2 i lov om kapitalmarkeder). Andelen af disse finansielle instrumenter svarer til 1 pct. af aktiekapitalen og stemmerettighederne.

De finansielle instrumenter (af begge typer) betegnes som ”kurv 2”.

 

Besiddelserne udgør efter transaktionerne samlet 7 pct. af aktiekapitalen og stemmerettighederne. Den samlede besiddelse betegnes som ”kurv 3”.

 

Bank A/S besad ikke forud for transaktionen aktier eller finansielle instrumenter i Virksomhed A/S.


Hent standardskabelon

Beholdningen efter transaktionen kan opsummeres sådan:

Type

Kurv

Andel af stemmerettigheder og aktiekapital

Aktier

1

3 pct.

Finansielle instrumenter

2

3 pct.

Finansielle instrumenter med økonomisk effekt

2

1 pct.

Samlede beholdning

3

7 pct.

I denne situation udløses flagningspligten, fordi de samlede besiddelser (kurv 3) overstiger flagningsgrænsen på 5 pct. Hverken kurv 1 eller kurv 2 medfører selvstændigt en flagningspligt.

 

Hent standardskabelon

Beholdningen som oplyst i eksempel 5 danner grundlag for eksempel 6.

 

Den 10. september 2019 (altså dagen efter erhvervelserne omtalt i eksempel 5) handler Bank A/S yderligere finansielle instrumenter med lignende økonomisk effekt som aktier (jf. § 39, stk. 2, nr. 2 i lov om kapitalmarkeder).

 

Løbetiden for de finansielle instrumenter er også her 12 måneder fra erhvervelsen og har ISIN-kode: DK0111111FI3.

Andelen af disse finansielle instrumenter med lignende økonomisk effekt som aktier svarer nu samlet til 2 pct. af aktiekapitalen og stemmerettighederne.


Hent standardskabelon

Beholdningen efter transaktionen kan opsummeres sådan:

 

 

Type

Kurv

Andel af stemmerettigheder og aktiekapital

Aktier

1

3 pct.

Finansielle instrumenter

2

3 pct.

Finansielle instrumenter med lignende økonomisk effekt

2

2 pct.

Samlede beholdning

3

8 pct.

 

I denne situation udløses flagningspligten, fordi den samlede beholdning af finansielle instrumenter (kurv 2) selvstændigt krydser en flagningspligtig grænse, uagtet at den samlede besiddelse (kurv 3) ikke krydser en ny flagningsgrænse.

 

Hent standardskabelon

Følgende beholdning er indrapporteret den 9. september 2019:

 

Type

Kurv

Andel af stemmerettigheder og aktiekapital

Aktier

1

6 pct.

Finansielle instrumenter

2

6 pct.

Finansielle instrumenter med lignende økonomisk effekt

2

2 pct.

Samlede beholdning

3

14 pct.

Flagningen er sket på baggrund af, at kurv 1, kurv 2 og kurv 3 alle når op på eller over en flagningspligtig grænse. Uanset, om en fysisk eller juridisk person har flagningspligt for én eller flere kurve, kan det gøres i én samlet flagningsmeddelelse.

 

Hent standardskabelon

Den 10. september 2019 (dagen efter) efter fortages følgende transaktion:

• et salg af 2 pct. finansielle instrumenter

• et køb af 2 pct. finansielle instrumenter med lignende økonomisk effekt.

 

Herefter ser beholdningen sådan ud:

 

Type

Kurv

Andel af stemmerettigheder og aktiekapital

Aktier

1

6 pct.

Finansielle instrumenter

2

4 pct.

Finansielle instrumenter med lignende økonomisk effekt

2

4 pct.

Samlede beholdning

3

14 pct.

 

Der er ikke flagningspligt, idet ingen af kurvene krydser en flagningsgrænse i forhold til situationen den 9. september 2019. Det medfører altså ikke en selvstændig flagningspligt, at besiddelserne internt i kurv 2 flytter sig, så længe den samlede besiddelse af finansielle instrumenter (kurv 2) ikke krydser en ny flagningsgrænse.

 

Hent standardskabelon

Bank A/S har en aktiekapital på kr. 5.000.000 fordelt på aktier à 1 kr.

 

Aktiekapitalen er opdelt i 1.000.000 stk. A-aktier og 4.000.000 stk. B-aktier. B-aktierne er noteret på et reguleret marked i Danmark. Hver A-aktie à 1 kr. giver 10 stemmer på selskabets generalforsamling, og hver B-aktie à 1 kr. giver én stemme.

 

A-aktierne har ISIN-kode: DK0123456789, og B-aktierne har ISIN-kode: DK9876543210.

 

Knud Knudsen ejer 100 pct. af aktierne i KK Holding A/S. KK Holding A/S ejer 80 pct. af aktierne og stemmerettighederne i AA A/S og 66 pct. af aktierne og stemmerettighederne i BB ApS.

 

AA A/S erhverver den 9. september 2019 70.000 stk. A-aktier i Bank A/S, svarende til 5 pct. af stemmerettighederne og 1,4 pct. af aktiekapitalen. Samme dag erhverver BB ApS 400.000 stk. B-aktier i Bank A/S, svarende til 2,86 pct. af stemmerettighederne og 8 pct. af aktiekapitalen.

 

Hverken Knud Knudsen, KK Holding A/S, AA A/S eller BB ApS besad aktier i Bank A/S før erhvervelserne den . december 2017.

 

Knud Knudsen afgiver storaktionærmeddelelse som den ultimative indirekte ejer og giver meddelelsen på vegne af holdingselskabet KK Holding A/S og datterselskaberne AA A/S og BB ApS efter storaktionærbekendtgørelsens § 10.

Hent standardformularen.