Indberetning for storaktionærer

Her finder du nærmere information om, hvordan du indberetter storaktionærmeddelelser til Finanstilsynet. Du kan endvidere finde information om, hvordan du indberetter til Finanstilsynet, hvis du ønsker at gøre brug af fritagelsen for prisstillere eller fritagelsen for sammenlægning af besiddelser.

Indberetning af storaktionærmeddelelser 

Du skal bruge en standardformular ved indberetning af storaktionærmeddelelser til Finanstilsynet. Du finder standardformularen her:

Dansk standardformular

Engelsk standardformular

Standardformularen skal indberettes i Finanstilsynets indberetningsportal (OAM).

Det er vigtigt at vælge den korrekte kategori ved indberetningen.
En meddelelse fra en storaktionær skal indberettes ved at vælge "Indberet meddelelse" og herefter "Storaktionær".
Meddelelsen fra udsteder skal indberettes i systemet ved at vælge "Indberet meddelelse", herefter "Udsteder" og under emne vælge "Oplysninger om aktionærer".

Har du brug for hjælp til at udfylde standardformularen, kan du søge hjælp i Finanstilsynets Q&A og eksemplar til brug for udfyldelse af standardskabelonen.

Læs nærmere om reglerne for storaktionærmeddelelser her.

Indberetning af fritagelse for prisstillere

Er du prisstiller og ønsker at blive fritaget for indberetning af storaktionærmeddelelser efter § 6, stk. 1, nr. 3, i storaktionærbekendtgørelsen, skal du give meddelelse til Finanstilsynet herom. I meddelelsen skal du angive:

  • Den dato, hvorfra du handler som prisstiller.
  • Den aktie, som fritagelsen vedrører, herunder en angivelse af ISIN-koden.

Meddelelsen skal sendes til fritagelser@ftnet.dk straks og inden fire handelsdage.

Indberetning af fritagelse for sammenlægning

Et moderselskab, der ønsker at blive fritaget for at sammenlægge sine besiddelser efter §§ 11, 12 eller 17 i storaktionærbekendtgørelsen, skal give meddelelse til Finanstilsynet herom. Meddelelsen skal indeholde følgende:

  • En liste med navnene på de koncernselskaber, som moderselskabet ønsker fritagelse for, med angivelse af de kompetente myndigheder, der fører tilsyn med dem.
  • En erklæring om, at moderselskabet for hvert enkelt af de selskaber opfylder de betingelser, der er fastsat i § 13, stk. 1, i storaktionærbekendtgørelsen.

Hvis fritagelsen alene vedrører finansielle instrumenter baseret på aktier, jf. § 39 i kapitalmarkedsloven, skal moderselskabet kun indsende listen over koncernselskaber. Moderselskabet har pligt til løbende at ajourføre listen.

Meddelelsen skal sendes til fritagelser@ftnet.dk straks.

Læs også nyheden om storaktionærerne brug af standardformularen og hvilke fejl der ofte sker i den forbindelse.