Generelt om transaktionsindberetning

Forpligtigelsen til transaktionsindberetning sikrer den retmæssig overvågning af handel med finansielle instrumenter.

Hvad er en transaktionsindberetning?

En transaktionsindberetning er en rapport som danske værdipapirhandlere er forpligtet til at sende til Finanstilsynet for hver handel i finansielle instrumenter, der gennemføres.

 

Det primære formål med transaktionsrapportering er at Finanstilsynet bedre kan overvåge markedet og opklare sager om markedsmisbrug. Transaktionsrapporterne bruges dog også til anden intern analyse og arbejde.

 

Hver transaktionsrapport indeholder information om:

  • det finansielle instrument, som er blevet handlet

  • virksomheden, der har gennemført handlen

  • handlens modpart

  • personen, på hvis vegne handlen er gennemført

  • tidspunktet for handlen.

Transaktionsrapporten består at et skema med 65 felter. Hvilke felter, der skal udfyldes til hvilke transaktioner, afhænger af de specifikke forhold i hver enkelt transaktion.

 

Skemaet udfyldes på baggrund af kundeoplysninger og den gennemførte transaktion. Finanstilsynet modtager en transaktionsrapport fra begge modparter på handlen – og evt. flere, hvis der er mellemled som f.eks. en porteføljemanager. Transaktionsrapporterne samles i Finanstilsynets system til overvågning af de finansielle markeder. Se transaktionsskemaet her.

 

Hvilke finansielle instrumenter er omfattet?

 

Forpligtelsen til at rapportere transaktioner gælder for finansielle instrumenter:

  • som er optaget til handel eller handles på en markedsplads, eller for hvilke der er indgivet en anmodning om optagelse til handel
  • hvor det underliggende instrument er et finansielt instrument, der handles på en markedsplads
  • hvor det underliggende instrument er et indeks eller en portefølje af finansielle instrumenter, som handles på en markedsplads.

 

Forpligtelsen gælder for transaktioner med finansielle instrumenter, uanset om de finder sted på en markedsplads eller ej.

 

Krav til indberetningerne

MiFID II/MiFIR udvider kravene til kundeoplysninger i de indrapporterede handler i forhold til hvad der gjaldt under MiFID I. Derfor vil privatpersoner opleve, at banker og værdipapirhandlere efterspørger flere informationer end hidtil – f.eks. LEI-koder, CPR-numre og statsborgerskab.

 

Værdipapirhandlere er forpligtiget til at sende transaktionsindberetninger til Finanstilsynet senest ved afslutningen af den følgende arbejdsdag efter transaktionen er gennemført. Hvis en værdipapirhandler ikke overholder fristen for at indsende rapporter, har Finanstilsynet en række sanktionsmuligheder.

 

Forpligtigelsen til at indberette transaktioner til Finanstilsynet er beskrevet i MiFIR, artikel 26.

 

ESMA har offentliggjort vejledningen Guidelines til indberetning af transaktioner, og dertil er udformet en Q&A på transaktionsindberetning. Begge dokumenter har været igennem ESMA’s høringsproces og er offentliggjort på ESMA’s hjemmeside.

 

Rapporter for transaktioner gennemført på markedspladser udenfor Finanstilsynets myndighed bliver videresendt til den relevante kompetente myndighed via ESMA’s IT-service. På samme måde modtager Finanstilsynet tilsvarende rapporter om transaktioner i danske værdipapirer gennemført med udenlandske værdipapirhandlere.   

 

Indberetningssystemet

Finanstilsynet har udarbejdet et system (TRSII) til at modtage og videresende transaktionsrapporter. Systemet er udviklet i samarbejde med Norge, Sverige, Holland og Finland. Find mere information om indberetningssystemet her.

Mere om identifikationskoder

Værdipapirhandleres rapporteringsforpligtelse omfatter et krav om anvendelse af unikke identifikationskoder på kunder. Det følger af MiFIR og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/590 af 28. juli 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for indberetning af transaktioner til kompetente myndigheder.

 

Den unikke identifikationskode afhænger af den pågældende kundes statsborgerskab. F.eks. bliver danske kunders identifikationskoder baseret på deres CPR-numre. Værdipapirhandlerne skal derfor sikre sig, at de har oplysninger kundernes nationalitet. Finanstilsynet kræver på den baggrund, at værdipapirhandlere skal indhente ID-dokumentation for nye og eksisterende kunder, som fremadrettet angiver, at de har dobbelt statsborgerskab.