Hvad er handelsforpligtelsen?

Læs nærmere om baggrunden for handelsforpligtelsen og de grundlæggende principper.

MiFID II og MiFIR medfører en handelsforpligtelse for visse finansielle instrumenter. Det betyder, at de pågældende instrumenter skal handles på en markedsplads eller, hvad aktier angår, via en systematisk internalisator (SI).

 

Baggrunden er et politisk ønske om at øge gennemsigtigheden for de transaktioner, der udføres på markeder for finansielle instrumenter.

 

Konkret medfører MiFIR, at visse aktier og derivater, der opfylder kriterierne for at være egnede, er omfattet af handelsforpligtelsen.

 

Aktier, der er omfattet af handelsforpligtelsen, kan enten handles på et reguleret marked, en multilateral handelsfacilitet (MHF), et ækvivalent tredjelands markedsplads eller via en SI. Aktier kan ikke handles på en organiseret handelsfacilitet (OHF), da det alene er ikkeaktielignende instrumenter, der kan handles her.

 

Derivater, der er omfattet af handelsforpligtelsen, kan enten handles på et reguleret marked, en MHF, en OHF eller et ækvivalent tredjelands markedsplads. Det er ikke muligt at benytte en SI for at opfylde handelsforpligtelsen i derivater.

 

Figur 1 – Handelsforpligtelsen for visse aktier og derivater

Figuren viser handelsforpligtelsen for visse aktier (artikel 23) og derivater (artikel 28)