Algoritme- og højfrekvenshandel

Handel med algoritmer og højfrekvenshandel har udviklet sig betydeligt og fået større fokus de seneste år. Læs mere om reglerne her.

Hvad er algoritmehandel?

Algoritmisk handel er handel med finansielle instrumenter, hvor en computeralgoritme automatisk bestemmer de forskellige parametre i forbindelse med en ordre. Det kan f.eks. være, om ordren skal afgives, på hvilket tidspunkt, pris og mængde, og hvordan ordren skal håndteres efter afgivelsen.

Overvågning af algoritmehandel

Handelsteknologi har udviklet sig betydeligt, siden MiFID I trådte i kraft i 2007, og algoritmehandel samt højfrekvenshandel (HFT) er siden da blevet væsentligt mere udbredt. Derfor er det naturligt at regulere risici ved algoritmehandel.

 

Med implementeringen af MiFID II fik Finanstilsynet flere muligheder for at overvåge investeringsselskaber, der benytter algoritmehandel. Kravene fra MiFID II er implementeret i dansk ret i Lov om Kapitalmarkeder.

 

Alle værdipapirhandlere, der udfører algoritmehandel på markedspladser i Danmark, skal notificere Finanstilsynet. Det gælder danske såvel som udenlandske værdipapirhandlere. Læs mere om registrering af algoritmehandel her.

 

På den måde er Finanstilsynet i stand til at føre et målrettet tilsyn med algoritmehandlere og de krav, der stilles til dem. Finanstilsynet kan f.eks. kræve at få udleveret oplysninger om algoritmen såsom handelsparametre og benyttede risikokontroller. Særligt for HFT-handlere gælder, at de skal have tilladelse som værdipapirhandlere og dermed kommer under tilsyn.

Siden MiFID I har værdipapirhandlere indberettet detaljer til Finanstilsynet om hver transaktion, de foretager for egen regning eller på vegne af kunder. Det gælder bl.a. transaktioner i aktier. Disse indberetninger er nu mere detaljerede. Indberetningerne indeholder bl.a. et algoritme-ID både for den eksekverende algoritme og for den algoritme, der tager investeringsbeslutningen. På den måde er Finanstilsynet i stand til at identificere handler foretaget af en bestemt algoritme hos en given værdipapirhandler. Finanstilsynet kan dermed lettere analysere markedsmisbrug og generel brug af algoritmer. Analysen kan foretages ned på hver enkelt algoritme eller for flere algoritmer, som er indbyrdes afhængige.

MiFID II stiller en række krav til værdipapirhandlere, der benytter algoritmehandel eller tilbyder direkte elektronisk adgang, bl.a. i form af risikorammer og kontroller. Derudover stilles der krav til markedspladsen, hvor handlen foregår, om bl.a. at sikre test og kontroller af algoritmer og adgange for at sikre et velfungerende marked.

 

Algoritmehandel på Nasdaq Copenhagen

 

Finanstilsynet udarbejdede i februar 2016 en rapport om handlen med finansielle instrumenter udført af computere på Nasdaq Copenhagen. Rapporten ser nærmere på muligheden for at føre tilsyn med algoritmehandel, herunder HFT.

Sammenfatningen fra rapporten giver et indblik i den effekt, algoritmehandel har haft på markedet, og tegner et billede af de fordele og ulemper, den voksende tendens medfører. Bl.a. analyseres der på den eventuelt øget likviditet samt risiko for fejlprogrammering og markedsforstyrrelser.

Læs Finanstilsynets pressemeddelelse om rapporten her.

Læs hele rapporten her.

 

Fejlagtig salgsordre var skyld i forårets flash crash

 

Det danske aktiemarked blev den 2. maj 2022 ramt af kortvarige, men voldsomme kursfald – et såkaldt flash crash. Kursfaldene skyldtes en forkert salgsordre, der blev afgivet til markederne ved en tastefejl. Finanstilsynet har undersøgt såkaldte algoritmehandleres handelsmønster under flash crashet.

Udviklingen i algoritmehandel under MiFID II

Finanstilsynet har kortlagt omfanget af algoritmehandlen i Danmark siden MiFID II fandt anvendelse 3. januar 2018. Analysen viser, at algoritmer i dag eksekverer 76 pct. af aktiehandlen på Nasdaq Copenhagen. Dette er en stigning fra 52 pct. i 2015. Undersøgelsen viser også, at algoritmehandel bliver foretaget af værdipapirhandlerne på vegne af en bred gruppe af investortyper, herunder detailinvestorer, pensionsselskaber, investeringsfonde og ikke-finansielle selskaber.