Love, administrative bestemmelser og generel vejledning

Reguleringen på forsikringsområdet er kompleks og består både af dansk og europæisk lovgivning. For at gøre det nemmere at overskue offentliggør Finanstilsynet derfor løbende den gældende regulering, herunder eventuelle vejledninger

Lov om finansiel virksomhed, samt bekendtgørelser, vejledninger m.v., der er udstedt i medfør heraf, er omdrejningspunktet for reguleringen af finansielle virksomheder, herunder forsikrings- og pensionsvirksomheder. Som følge af Danmarks deltagelse i Den Europæiske Union skal den nationale lovgivning imidlertid ses i sammenhæng med den europæiske regulering.

 

Inden Solvens II-regimet blev indført bestod den europæiske regulering af forsikringsområdet udelukkende af direktiver. Men med vedtagelsen af Solvens II-direktivet (direktiv 2009/138/EF), hvor der skete en sammenskrivning af 13 eksisterende forsikringsdirektiver, blev dette set-up ændret, idet der i direktivet indførtes 79 bemyndigelser til vedtagelsen af supplerende regulering. Den supplerende regulering består i dag af delegerede forordninger, gennemførelsesforordninger og retningslinjer.

 

EU-lovgivning på forsikringsområdet, der gælder umiddelbart i Danmark                               

 

Finanstilsynet offentliggør løbende EU-lovgivning på forsikringsområdet i Finanstilsynets EU-lovsamling.                                       

                                           

Nationale love, administrative bestemmelser og generel vejledning på forsikringsområdet, som gennemfører eller er baseret på EU-lovgivning, eller som på anden måde gælder i Danmark

                                           

Finanstilsynet offentliggør løbende national lovgivning og vejledninger på forsikringsområdet i Finanstilsynets lovsamling.