Generelt om Benchmarkforordningen

Her finder du en generel introduktion til Benchmarkforordningen.

Hvad er et benchmark?

Et benchmark er et indeks, som kan betragtes som en standard. Et benchmark kan f.eks. bruges som reference til at prissætte finansielle instrumenter og kontrakter eller til at måle de økonomiske resultater i en investeringsfond.

Referencerenterne CIBOR og CITA er eksempler på danske benchmarks. De bliver bl.a. brugt til at bestemme rentebetalingerne på lån.

Benchmarks bruges i vid udstrækning af f.eks. banker. De har stor betydning for de finansielle markeder og samfundsøkonomien. Også den enkelte investor, virksomhed og husholdning kan have indtægter eller udgifter, som afhænger af benchmarks.

Ny regler for benchmarks

Der er indført ny EU-regulering i form af benchmark-forordningen. Den trådte i kraft juni 2016 og finder anvendelse fra januar 2018. Formålet er at sikre nøjagtigheden og integriteten af benchmarks og processen for at fastsætte benchmarks, ligesom reglerne skal modvirke manipulation og manglende tillid til benchmarks.

Benchmark-forordningen bliver bl.a. indført som reaktion på LIBOR- og EURIBOR-skandalerne, som omhandlede en række omfattende sager om manipulation og interessekonflikter. Benchmark-forordningens primære fokus er regulering af stiller fremfor administrator. Administrator får nogle tilsynslignende opgaver overfor stiller. Derudover øges kravene til stillere af rentebenchmark.

Den nye forordning erstatter de nationale regler for rentebenchmark, som Danmark indførte i 2014. De nye regler udvider desuden de nuværende nationale regler og involverer flere benchmarks og øgede krav til stiller og administrator.

Finanstilsynet har fået en række sanktionsmuligheder i forbindelse med manglende overholdelse af benchmark-forordningen. Sanktionerne kan gælde både bruger, stiller og administrator, og de omfatter bl.a. påbud, bøder og konfiskering af fortjeneste og tilladelse.

En række benchmarks er fortsat ikke omfattet af forordningen. Det gælder bl.a. benchmarks fra offentlige myndigheder, centralbanker, pressen, medier mv., små råvareindeks og små indeksproducenter, som ikke er bekendt med eller ikke med rimelighed kunne vide, at deres indeks blev benyttet som benchmark.

 

Hvilken regulering, der gælder for det enkelte benchmark, afhænger af flere forhold. F.eks. er reguleringen af de såkaldt kritiske benchmarks mere omfattende end reguleringen af de væsentlige og ikkevæsentlige benchmarks. Læs mere om de forskellige kategorier her.

Hvilke konsekvenser får benchmark-forordningen?

Forordningen betyder fælles europæiske krav til både stiller, bruger og administrator for at sikre det indre markeds funktionsdygtighed samt et højt niveau af forbruger- og investorbeskyttelse.

Det betyder helt overordnet, at tilsynsbelagte brugere kun må benytte visse benchmarks, stillere underlægges kontrol og et adfærdskodeks fra administrator, og administrator bliver underlagt krav om metodologi og kontrol.

Læs mere om benchmark-forordningens krav her.

Under den nye forordning kategoriseres et benchmark som enten kritisk, væsentligt eller ikkevæsentligt. Desuden opdeles benchmarks i rentebenchmarks, databenchmarks, råvarebenchmarks og øvrige benchmarks.

Læs mere om, de forskellige regelsæt og kategorier her. 

Læs mere om definitioner, regler og forpligtigelser under benchmark-forordningen her.

Overgangsperiode

I en overgangsperiode er det i et vist omfang muligt at bruge benchmarks fra EU-indeksudbydere, som endnu ikke er blevet autoriserede eller registrerede. Udbyderen skal søge om autorisation eller registrering inden 1. januar 2020.

Se bl.a. ESMA’s Q&A på siden "Lovgivning for benchmark".

Hvis benchmarket stammer fra en udbyder, som allerede udbød benchmark den 30. juni 2016, kan alle benchmark fra denne udbyder bruges af tilsynsbelagte enheder, hvis udbyderens ansøgning om autorisation eller registrering ikke er blevet afvist.

Hvis benchmarket stammer fra en udbyder, som først begyndte at udbyde benchmark i perioden 1. juli 2016 til 1. januar 2018, kan benchmarket bruges af tilsynsbelagte enheder, hvis benchmarket var udbudt senest 1. januar 2018, og udbyderens ansøgning om autorisation eller registrering ikke er blevet afvist.