Særlig EU-beslutningsprocedure (Lissabon-traktaten)


I henhold til den almindelige beslutningsprocedure vedtager Rådet og Europa-Parlamentet retsakter på forslag af Kommissionen. For at lette beslutningsprocessen kan Rådet og Europa-Parlamentet dog bemyndige Kommissionen til at vedtage ikke-lovgivningsmæssige retsakter. Sådan bemyndigelse er tidligere foregået i henhold til det såkaldte komitologi-system. 

Med Lissabon-traktaten opdeles de delegationsbeføjelser til Kommissionen i to:

  • til at vedtage gennemførelsesretsakter
  • til at vedtage delegerede retsakter  

Kommissionen kan således som noget nyt få delegeret beføjelse til at vedtage almengyldige ikke-lovgivningsmæssige retsakter, der udbygger eller ændrer visse ikke-væsentlige bestemmelser i den bagvedliggende retsakt.  Gennemførelsesretsakter skal fortsat vedtages inden for et komitologi-system. Lissabon-traktaten trådte i kraft pr. 1. december 2009 og komitologi-forordningen trådte i kraft den 1. marts 2011.

Både gennemførselsforanstaltninger og delegerede retsakter er direkte bindende i medlemsstaterne svarende til en forordning – det kan fastsættes i retsakten, hvornår den skal have virkning fra.

Medlemsstaterne, tilsynskomitéerne (ESA’erne), Rådet og Europa-Parlamentet inddrages efter forskellige procedurer.

Gennemførselsforanstaltninger – fortsat komitologiprocedure:
Kommissionen får i en basisretsakt beføjelse til at vedtage gennemførselsforanstaltninger. Tilsynskomitéerne skal som udgangspunkt inddrages i processen, fx ved at formulere udkast til Kommissionen. Tilsynskomitéerne skal som hovedregel sikre offentlig høringsproces på egne udkast.

Medlemsstaterne inddrages via Komitébehandling via komitologiprocedurer. Komitéerne består af nationale embedsmænd. I visse situationer kan komitésager henvises til et appeludvalg.

Delegerede retsakter – komitologiprocedure erstattes af ekspertinddragelse:
Kommissionen får i en basisretsakt beføjelse til at vedtage delegerede retsakter. Kommissionen er forpligtet til at høre medlemsstaternes eksperter, men uden for det etablerede komitésystem. Kommissionen vælger således selv tilgang. Hvis medlemsstaterne ikke gør indsigelse ved høring, udstedes den delegerede retsakt automatisk

Den delegerede retsakt kan kun træde i kraft, hvis Europa-Parlamentet eller Rådet ikke gør indsigelse. Europa-Parlamentet træffer afgørelse med almindeligt flertal, Rådet med kvalificeret flertal. Europa-Parlamentet eller Rådet kan ligeledes beslutte helt at tilbagekalde Kommissionens beføjelse

Relevante links: