Ansøgning – Forsikringsformidler & accessorisk forsikringsformidler

Ansøgning

Finanstilsynet har en frist på 90 dage til at behandle din ansøgning.

Sådan ansøger du 

Alle virksomheder skal ansøge elektronisk med NemID via Virk.dk.

Vil du ansøge som forsikringsformidler eller genforsikringsformidler tryk her.            

Vil du ansøge som accessorisk forsikringsformidler tryk her.

Dokumenter til ansøgning

Skabeloner

Her finder du de dokumenter, som skal vedhæftes den ansøgning, som du foretager via Virk.dk.

Dokumenterne bedes udfyldes elektronisk.

 

Erklæring for ansvarsforsikring (pdf)

Erklæring for garantistillelse for betroede midler (pdf)

Erklæring for oprettelse af klientkonto (pdf)

Erklæring om ansvar for forsikringsformidler (i stedet for ansvarsforsikring) (pdf)

Erklæring om garantistillelse (i stedet for ansvarsforsikring) (pdf)

Indberetninger

Vejledning til indberetning for forsikringsformidlere

 

Det fremgår af lov om forsikringsformidling § 8, at en forsikringsformidler senest 1. juli hvert år skal indberette virksomhedens omsætning og antal formidlede forsikringspolicer til Finanstilsynet.

 

Hvor skal der indberettes?

Den årlige omsætning samt antal formidlede forsikringspolicer skal indberettes i FIONA, der er et fælles indberetningssystem for Nationalbanken og Finanstilsynet.

 

Inden du logger ind:

  • For at kunne indberette skal den person, der indberetter for virksomheden, være oprettet som bruger. Du kan oprette dig som bruger her.

  • Log på med NemID/nøglekort

  • Sørg for at have FT-id klar

 

Finanstilsynet har lavet en step-by-step guide til indberetning i FIONA. Find guiden her.

 

Find yderligere information om FIONA på Finanstilsynets hjemmeside her.

 

Hvilken periode skal der indberettes for?

Der skal indberettes tal for det forrige kalenderår. Indberetningen i 2020 skal således indeholde tal for kalenderåret 2019.

 

For forsikringsmægler- og forsikringsagentvirksomheder

Har virksomheden ikke haft tilladelse som forsikringsformidler i 2018, efter de nye regler om IDD, men alene haft tilladelse som forsikringsagent eller forsikringsmægler, skal der ikke indberettes i 2019.

 

For virksomheder med forsikringsformidlertilladelse i 2018

Har virksomheden fået tilladelse som forsikringsformidler, efter de nye regler om IDD, i 2018, skal der senest den 1. juli 2019 indberettes for de måneder, efter 1. oktober 2018, hvor virksomheden har haft en tilladelse som forsikringsformidler. Der skal således ikke indberettes for perioden 1. januar-30. september 2018.

 

For virksomheder med forsikringsformidlertilladelse i 2019 og frem

Har virksomheden fået tilladelse som forsikringsformidler i 2019 skal der senest den 1. juli 2020 indberettes for de måneder, hvor virksomheden har haft tilladelse i 2019. Har virksomheden fået tilladelse den 3. november 2019, skal virksomheden derfor inden den 1. juli 2020 indberette tal for perioden 3. november til 31. december 2019.

 

Hvilke nøgletal skal der indberettes for?

 

Virksomhedens omsætning

Omsætning udgør her den indtægt (dvs. al honorering/ aflønning), som formidleren har modtaget i det pågældende år for den del af virksomhedens indtægt, der vedrører forsikringsdistributionen. Indtægten fra anden type virksomhed skal derfor ikke indberettes her.

 

Eksempel 1:

En bank skal udelukkende indberette omsætningen fra forsikringsdistributionen, og ikke den om-sætning banken har haft i forbindelse med at drive virksomhed som pengeinstitut (f.eks. opkrævning af renter, gebyrer o. lign.).

 

Eksempel 2:

En bilforhandler skal udelukkende indberette omsætningen fra forsikringsdistributionen, og ikke for den omsætning bilforhandleren har haft i forbindelse med salg af biler.

 

Eksempel 3:

Et leasingselskab skal udelukkende indberette omsætningen fra forsikringsdistributionen og ikke for den omsætning leasingselskabet har haft i forbindelse med leasing af motorkøretøjer.

 

Antal formidlede forsikringspolicer

En forsikringspolice betegnes som en aftale, hvortil der knyttes et individuelt policenummer for enten et CPR- eller CVR nummer. 

 

Antal formidlede forsikringspolicer, skal forstås som alle policer der er formidlet i det år, for hvilket der indberettes. Når der indberettes for året 2019, skal der derfor alene indberettes for policer, som er formidlet i 2019.

 

En forsikringspolice anses for formidlet, når der er indgået en bindende aftale med kunden. Ved formidlede policer forstås både nytegnede policer samt fornyede policer. Det betyder, at policer som er formidlet i 2018, og løber til f.eks. 2020, ikke skal indberettes som formidlet i 2019.

 

 

 

I de tilfælde hvor en police fornys ved hovedforfald, skal det alene anses for formidlet, og dermed tælle med i indberetningen, hvis policen fortsat serviceres af forsikringsformidleren.

 

Hvis der er formidlet flere policer til samme kunde (CPR- eller CVR-nummer), skal formidlede policer forstås som samtlige af kundens policer.

 

Hvis der er formidlet en aftale med en repræsentant for en gruppe, som etableres på en samlet police for en virksomhed (fx kollektive ulykkesforsikring), vil denne aftale i forhold til indberetning blive betragtet som én forsikringspolice (CVR-police).

 

Hvis der er formidlet en aftale med en repræsentant for en gruppe, fx formidling af en rammeaftale for en brancheforening, og der udstedes individuelle underliggende policer eller certifikater, som omfatter andre CVR/CPR end repræsentanten, betragtes dette som en formidling pr. udstedt police/certifikat.

 

En facilitet, som indebærer udstedelse af individuelle underliggende policer eller certifikater til individuelle CVR/CPR betragtes ligeledes som for en formidling pr. police/certifikat.

 

En flådepolice (CVR) for en vognpark betragtes som en formidlet police, medmindre der udstedes individuelle policer, i så fald er der tale om en formidling pr. police.

 

Hvis formidlingen vedrører en firmapensionsaftale, skal formidlede policer forstås som samtlige formidlede policer for de ansatte omfattet af firmapensionsaftalen.

 

Formidlingen betegnes som det tidspunkt, hvor der er indgået en bindende aftale med kunden. Det gælder både for CPR- og CVR-policer:

 

  • Nytegninger

  • Senere ændringer, hvor der formidles en ny police (f.eks. ved leverandørskifte).

 

Hvis en formidler blot overtager serviceringen af en kunde, uden at foretage leverandørskifte eller andet – er dette ikke at betragte som formidlede policer.

 

Hvis en formidler går i udbud med kundens forsikringer uden at foretage leverandørskifte eller andet – er dette ikke at betragte som formidlede policer – medmindre der udstedes nye policer.

 

Hvis en formidler foretager en mindre ændring på en police, fx en sumforhøjelse, er dette ikke at betragte som en formidlet police.

 

Hvis en formidler foretager større ændringer, som resulterer i udstedelse af en ny police, er dette at betragte som en formidlet police

 

Særligt for franchise setup og lignende konstruktioner, f.eks. administrationsselskaber, parablyselskaber mv.

 

Virksomhedens omsætning i franchise

I en franchise konstruktion, hvor både franchisegiver og franchisetager modtager dele af samme omsætning for forsikringsdistributionen, skal denne omsætning indberettes forholdsmæssigt.

 

Eksempel 1:

I det tilfælde hvor franchisetager har en selvstændig tilladelse som forsikringsformidler, og hvor franchisegiver modtager 100% af verdelaget fra kunden, og efterfølgende videreformidler f.eks. 60% af dette vederlag til franchisetager, skal franchisegiver indberette 40% og franchisetager indberette 60%.

 

Eksempel 2:

I det tilfælde hvor franchisetager har en selvstændig tilladelse som forsikringsformidler, og hvor det er francisetager selv der modtager 100% af vederlaget fra kunden, og efterfølgende videreformidler f.eks. 60% af dette vederlag til franchisegiver, skal franchisetager indberette 40% og franchisegiver indberette 60%.

 

Eksempel 3:

I det tilfælde hvor franchisetager ikke har en selvstændig tilladelse som forsikringsformidler[1], og hvor franchisegiver modtager 100 % af vederlaget fra kunden, og efterfølgende videreformidler f.eks. 60% til franchisetager ”som løn”, er det alene franchisegiver der skal indberette. 

 

Antal formidlede forsikringspolicer i franchise

I en franchise konstruktion skal en forsikringspolice anses for formidlet, når der er indgået en bindende aftale med kunden, imidlertid skal både franchisegiver og franchisetager indberette antal formidlede forsikringspolicer, uanset hvor den endelige aftale er indgået. Der vil derfor i franchise konstruktioner være tale om, at samme police indberettes flere gange, da både franchisegiver og franchisetager har været en del af samme formidlingsproces.

 

Eksempel 1:

I det tilfælde hvor en franchisetager har en selvstændig tilladelse som forsikringsformidler, og forstår hele formidlingsprocessen fra den indledende kontakt til en bindende aftale er indgået med kunden, skal både franchisetager og franchisegiver indberette for denne aftale, idet franchisetager har indgået aftalen på vegne af franchisegiver.

 

Eksempel 2:

I det tilfælde hvor en franchisetager har en selvstændig tilladelse som forsikringsformidler, og alene forstår dele af formidlingsprocessen f.eks. den indledende kontakt med kunden, hvorefter kunden sendes videre til franchisegiver der indgår den endelige aftale med kunden, skal både franchisetager og franchisegiver indberette for denne aftale, eftersom både franchisetager og franchisegiver har været en del af samme formidlingsproces.

 

Eksempel 3:

I det tilfælde hvor en franchisetager ikke har en selvstændig tilladelse, er det alene franchisegiver der skal indberette antal formidlede policer, uanset hvor stor en del af formidlingsprocessen francisetager har været en del af.

 

Særligt for sammenligningssider

 

Virksomheder som udøver forsikringsformidling via sammenligningssider hvor brugerne har mulighed for at sammenligne priser på forskellige forsikringstilbud, og herefter videresendes til et forsikringsselskab, hvor den endelige forsikringsaftale indgås, skal alene indberette virksomhedens omsætning for forsikringsdistribution. Sammenligningssider skal således ikke indberette antal formidlede forsikringspolicer.

 



 

[1] Finanstilsynets afgørelse vedrørende franchisesetup for forsikringsmæglere

EU
Se EIOPAs register over forsikringsformidlere her.
De nye regler

Lov om forsikringsformidling

De nye regler og svar på spørgsmål herom.

Find mere information om de nye regler her.

 

Fit & Proper

Virksomheder som ansøger for første gang, eller som ansøger på ny, skal ikke indsende særskilt Fit & Proper-skema. Fit & Proper vurderingen indgår i selve ansøgningsskemaet for virksomheden.

Personer som skal indtræde i en stilling, efter en virksomhed er blevet registreret, som kræver en Fit & Proper-vurdering, skal udfylde et særskilt Fit & Proper-skema. Skemaet kan findes her: https://indberet.virk.dk/myndigheder/stat/FT/Fit__proper_oplysningsskema