Indberetning af muligt markedsmisbrug

Markedsmisbrugsforordningen (”MAR”) trådte i kraft den 3. juli 2016.

Kontakt

Det udfyldte skema samt eventuelle bilag skal sendes elektronisk til Finanstilsynet på e-mail til STOR@ftnet.dk


33 55 82 82
stor-info@ftnet.dk

værd at vide

På engelsk omtales en indberetning af mistænkelige handelsordrer og transaktioner som STOR (Suspicious Transaction and Ordrer Report)

Indberetningspligt

Der foreligger en pligt til at underrette Finanstilsynet om en mistænkelig handelsordre eller en mistænkelig transaktion, der kan udgøre insiderhandel, markedsmanipulation eller forsøg herpå. Denne pligt fremgår af artikel 16 i MAR, forordningen om markedsmisbrug (Europa-Parlamentets og Rådets Forordningen (EU) Nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og Kommissionens direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF).

Indberetningspligten gælder såvel for enhver person, der driver en markedsplads eller handelsfacilitet, som fra enhver person, der som led i sit erhverv planlægger eller gennemfører transaktioner.

For at ensrette indberetninger i EU er der fastsat detaljerede regler for, hvilke informationer indberetningen skal indeholde. Disse indholdskrav er fastsat i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/957 af 9. marts 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 596/2014 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for passende ordninger, systemer og procedurer samt indberetningsskemaer, der skal anvendes med henblik på at forebygge, afsløre og indberette misbrugspraksis eller mistænkelige ordrer eller transaktioner.

Den delegerede forordning kan ses her.

Fremgangsmåde

For at gøre det lettere at foretage en indberetning har Finanstilsynet udarbejdet et word-skema i overensstemmelse med bilaget til den delegerede forordning. Skemaet kan dermed anvendes ved indberetning af mistænkelige ordrer eller mistænkelige transaktioner. For vejledning til at udfylde skemaet henvises til det oprindelige bilag, hvori der fremgår hjælpetekster til de enkelte felter.

Det udfyldte skema samt eventuelle bilag skal sendes elektronisk til Finanstilsynet på e-mail til STOR@ftnet.dk, att. Kapitalmarkedsanalyse. Afsendelse bør ske som krypteret mail eller som digital post fra virksomhedens E-boks.