Redegørelse om inspektion af kapitalgrundlag i Nordea Kredit Realkreditaktieselskab A/S

Finanstilsynet har foretaget en inspektion af opgørelsen af kapitalgrundlag for Nordea Kredit Realkreditaktieselskab A/S. Der er taget udgangspunkt i kapitalopgørelsen pr. 30. juni 2019.

Formålet med inspektionen var at undersøge, i hvilket omfang instituttets kapitalopgørelse er i overensstemmelse med gældende regler.

 

Instituttet har fået påtale for at medregne udstedt supplerende kapital i kapitalgrundlaget, hvor en bestemmelse i aftalevilkår ikke var overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.

 

Aftalevilkår er tilrettet og kapitaludstedelsen kan fremover medregnes i kapitalgrundlaget.