Påbud til Telenor vedrørende ulovlig forsikringsvirksomhed

Finanstilsynet vurderer, at Telenor A/S udøver forsikringsvirksomhed uden tilladelse, hvorfor Finanstilsynet påbyder Telenor A/S at lovliggøre forholdet.

Finanstilsynet har den 13. april 2023 truffet afgørelse om, at Telenor A/S siden den 27. april 2020 vurderes at have udøvet forsikringsvirksomhed uden den nødvendige tilladelse fra Finanstilsynet, jf. § 11, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Finanstilsynet har derfor påbudt Telenor A/S at lovliggøre forholdet.

Finanstilsynets orientering om afgørelsen sker i overensstemmelse med § 354 b, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.