Afgørelse om ikke at udvide forretningsomfanget

Finanstilsynet har den 10. juli 2019 givet Gefion Insurance A/S et påbud om ikke at udvide forretningsomfanget, idet selskabet som følge af, at Finanstilsynet den 10. juli 2019 har pålagt selskabet et kapitaltillæg til solvenskapitalkravet, ikke har et kapitalgrundlag, der er tilstrækkeligt til at dække selskabets opgjorte solvenskapitalkrav.

Gefion Insurance A/S (herefter Gefion Insurance eller selskabet) påbydes ikke at udvide forretningsomfanget, jf. § 350, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed:

- Selskabet må ikke have en bruttopræmieindtægt for 2019, der er større end [] mia. kr. svarende til selskabets bruttopræmieindtægt i 2018
- Selskabet må ikke påbegynde virksomhed i andre lande, end der hvor selskabet driver virksomhed pr. dags dato
- Selskabet må ikke i et givet land tegne andre forsikringsprodukter end de produkter, som selskabet allerede har i porteføljen pr. dags dato.

Påbuddet gælder, indtil selskabet har et kapitalgrundlag, der er tilstrækkeligt til at dække selskabets opgjorte solvenskapitalkrav.

Denne afgørelse er truffet af Finanstilsynet efter forelæggelse for Finanstilsynets bestyrelse, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed.

Finanstilsynet skal gøre opmærksom på, at Gefion Insurance A/S har indbragt afgørelsen om kapitaltillægget for Erhvervsankenævnet. I denne forbindelse har selskabet anmodet Erhvervsankenævnet om, at klagen tillægges opsættende virkning.

Læs hele afgørelsen her.