Resultatforventninger og -prognoser

Hvis en udsteder medtager resultatforventninger og -prognoser i sit prospekt, gælder der en række krav til, hvordan disse skal inkluderes. Det er vigtigt, at kravene allerede er overholdt på tidspunktet for første indsendelse af prospektet til Finanstilsynet.

De primære indholds- og formatkrav til prospekter findes i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/980, herunder især i bilag 1-27. 

Et prospekt for en IPO (initial public offering) skal bl.a. udarbejdes i henhold til bilag 1. Hvis prospektet indeholder en resultatforventning eller -prognose, skal kravene i bilag 1, punkt 11, overholdes. Tilsvarende krav gælder for andre prospektregimer, herunder også for EU-vækstprospekter, hvor kravene til resultatforventninger og -prognoser er fastsat i bilag 24, punkt 2.7. 

Finanstilsynet observerer jævnligt, at udstederne og deres rådgivere inkluderer resultatforventninger eller -prognoser i prospekterne uden at overholde kravene i bilag 1, punkt 11 (eller tilsvarende punkter for andre prospektregimer). Det skyldes i nogle tilfælde, at udstederne og deres rådgivere ikke er klar over, hvornår en udmelding udgør en resultatforventning eller -prognose.

Hvad er en resultatforventning og -prognose?

En resultatforventning og -prognose er defineret i artikel 1, litra c og d, i prospektforordningen. Det fremgår heraf, at en resultatforventning og -prognose er: 
  • en formulering, hvori der direkte eller indirekte indgår et beløb for det forventede over- eller underskud, eller
  • en formulering, som indeholder data, der kan anvendes til at beregne et sådant beløb.
Det forventede over- eller underskud angår enten en regnskabsperiode, som er udløbet, og hvis resultat endnu ikke er offentliggjort (resultatforventning), eller den igangværende regnskabsperiode og/eller de efterfølgende regnskabsperioder (resultatprognose).  

Fælles for både en resultatforventning og -prognose er, at det skal være muligt at udlede udsteders forventninger til over- eller underskuddet, dvs. resultatet.

Det betyder bl.a., at en udmelding om, hvad udsteder forventer i omsætning, ikke automatisk udgør en resultatforventning og -prognose. Melder udsteder dog samtidig sine forventninger til omkostninger ud, vil forventningen udgøre en resultatforventning og -prognose. Forventninger til EBIT, EBITDA og lignende vil typisk udgøre en resultatforventning og -prognose. 

Hvilke krav gælder til en resultatforventning og -prognose?

Hvis udsteder medtager en ny resultatforventning eller -prognose eller en tidligere offentliggjort resultatforventning eller -prognose, der fortsat er i kraft og gældende, følger det af bilag 1, punkt 11.2 (og bilag 24, punkt 2.7.2, for vækstprospekter), at denne forventning eller prognose skal være klar, utvetydig og indeholde en erklæring med en angivelse af de væsentligste antagelser, som udsteder har baseret sin forventning eller prognose på. 

Udsteder skal tydeligt sondre mellem antagelser om faktorer, som udsteder har indflydelse på, og faktorer, som ligger fuldstændig uden for udsteders indflydelse. Antagelserne skal være rimelige, umiddelbart forståelige, specifikke og præcise, og de må ikke vedrøre den generelle korrekthed, som gælder for den prognose, der ligger til grund for forventningen. Udsteder skal, hvis der er tale om en prognose, henlede investorernes opmærksomhed på de usikkerhedsfaktorer, der i væsentlig grad kan ændre prognosen. OBS: Der står ”forventning” i den danske version af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/980, men der er tale om en fejloversættelse af den engelske version. Kravet går på prognoser.  

Udsteder skal ligeledes overholde kravene i bilag 1, punkt 11.3 (bilag 24, punkt. 2.7.3, for vækstprospekter). Udsteder skal derfor medtage en erklæring i prospektet om, at resultatforventningen eller -prognosen er udarbejdet på et grundlag, der både er sammenligneligt med årsregnskabet og i overensstemmelse med udsteders regnskabsprincipper. 

Det er vigtigt, at resultatforventningen eller -prognosen er samlet et centralt sted i prospektet. For vækstprospekter følger det konkret af artikel 32 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/980, hvor resultatforventninger og -prognoser skal placeres i vækstprospektet. 

Finanstilsynet anbefaler, at udstederne og deres rådgivere især orienterer sig i ESMA’s Q&A om prospektforordningen, der nærmere definerer, hvornår der er tale om en resultatforventning eller -prognose, og i bilagene i den delegerede forordning, der fastslår, hvilke krav udsteder skal opfylde, hvis der er tale om en resultatforventning eller -prognose. 

Læs ESMA’s Q&A.