Redegørelse om undersøgelse af Aktieselskabet Arbejdernes Landsbanks håndtering af EU-sanktioner mod Rusland og Belarus

Finanstilsynet igangsatte i marts 2022 en undersøgelse af Arbejdernes Landsbank (banken) håndtering af EU-sanktioner mod Rusland og Belarus. Undersøgelsen var et led i en tværgående undersøgelse af det pågældende område i en række pengeinstitutter.

Risikovurdering og sammenfatning

Banken er et dansk pengeinstitut, der er baseret på traditionelle bankforretninger som landsdækkende bank med en væsentlig koncentration i de større danske byer. Banken har fokus på privatkunder, foreninger og organisationer samt mindre og mellemstore erhvervsdrivende.

Bankens har et antal grænseoverskridende transaktioner og investeringsaktiviteter og et antal udenlandske kunder. Det medfører efter Finanstilsynets vurdering, at banken på det foreliggende grundlag har vis iboende risiko for, at bankens transaktioner på egne eller kunders vegne kan komme i strid med gældende forordninger om finansielle sanktioner mod lande, personer mv.

Undersøgelsen har ikke givet Finanstilsynet anledning til tilsynsmæssige reaktioner.