Virksomheder og personer, der er omfattet af hvidvaskloven, har pligt til at opbevare oplysninger i henhold til opbevaringspligten fastsat i lovens § 30. Opbevaringspligten i hvidvasklovens § 30 følger af artikel 40 i 4. hvidvaskdirektiv.
Virksomheder og personer skal i henhold til § 30, stk. 1, nr. 2 opbevare dokumentation for og registreringer af transaktioner, der gennemføres som led i en forretningsforbindelse eller en enkeltstående transaktion, i mindst 5 år efter forretningsforbindelsens ophør eller den enkeltstående transaktions gennemførelse.
Denne pligt indebærer, at dokumentation for og registreringer af en kundes transaktioner skal opbevares i hele kundeforholdet og i mindst 5 år efter, at forretningsforbindelsen til kunden er ophørt eller den enkeltstående transaktion er gennemført.
Det er ikke alle dokumenter eller registreringer, som skal opbevares, men alene oplysninger, der har en vis betydning. Det er dog afgørende, at virksomheden kan identificere den enkelte transaktion, og at virksomheden kan opfylde dette for alle kundens transaktioner. Virksomheden har metodefrihed i hvordan dette opfyldes, f.eks. kan virksomheden gemme kontooversigter.
Opbevaringspligten omfatter alle kundetyper, dvs. både fysiske og juridiske personer.
Det skal dog bemærkes, at personoplysninger skal slettes 5 år efter forretningsforbindelsens ophør eller en enkeltstående transaktions gennemførelse, medmindre andet er fastsat i anden lovgivning.
Du kan læse nærmere om opbevaringspligten i hvidvaskloven og i 4. hvidvaskdirektiv via Finanstilsynets lovsamling her.