Orientering om crowdfunding

Crowdfunding opstod i Danmark i kølvandet på finanskrisen, hvor mange havde svært ved at opnå traditionel finansiering til projekter. Da den oprindelige udformning af konceptet bestod af finansiering fra private forbrugere, opstod samlebetegnelsen crowdfunding. Efterfølgende har særligt start-ups samt små og mellemstore virksomheder anset crowdfunding som et alternativ til traditionel finansiering.

Kontakt

Fintech Hotline


33 55 84 00 (kl. 10-14)
fintech@ftnet.dk

1. Baggrund

Finanstilsynet ønsker med denne orientering at oplyse udbydere af projekter samt udbydere af platforme om den finansielle regulering, som kan være relevant. Det vil sige aktører, som eventuelt skal have tilladelse fra Finanstilsynet til at udføre deres aktivitet.

Finanstilsynet fremhæver, at dette blot er en generel orientering. En vurdering af, hvorvidt konkrete platforme eller projekter er omfattet af den finansielle regulering, vil altid foregå på baggrund af en individuel vurdering.

Nedenfor findes indledningsvist et overblik over forskellige typer af crowdfunding samt definitioner herpå. De relevante regler og tilladelsestyper bliver herefter beskrevet med tilhørende links til ansøgningsskemaer og uddybende beskrivelser på Finanstilsynets hjemmeside. Hvor det findes relevant, er der ligeledes indsat links til brugbare hjemmesider uden for Finanstilsynets område.

For uddybning af elementer ved crowdfunding udenfor den finansielle lovgivning, eksempelvis økonomiske eller skatteretlige spørgsmål, henvises der til Erhvervsstyrelsens hjemmeside om deleøkonomien samt SKAT’s hjemmeside om crowdfunding.

Der henvises i øvrigt til Finanstilsynets orientering om ICO’er, idet initial coin offerings også udgør en ny og alternativ måde at rejse kapital på. Virksomheder, der rejser kapital gennem en ICO, er oftest teknologivirksomheder, hvis forretningsmodeller baserer sig på brugen af nye teknologier. Som forbruger og investor er det vigtigt at huske på, at der ved investering i en ICO er væsentlige risici. Disse risici er nærmere beskrevet i orienteringen.

  

2. Typer og definitioner

2.1 Centrale aktører

Indenfor crowdfunding er der grundlæggende tre centrale aktører, som på forskellig vis kan blive omfattet af den finansielle regulering. Disse er:

  • Udbyder af en platform, hvor projektejere og investorer kan mødes
  • Projektejer, som er en person eller virksomhed, der søger finansiering
  • Investor, der er en privat eller professionel indskyder, som ønsker at yde finansiering og potentielt opnå afkast herpå eller en ejerandel. Investor bruges i denne orientering som samlebetegnelse for hhv. långiver i lånebaseret crowdfunding og investor i investeringsbaseret crowdfunding.

I afsnittet nedenfor om tilladelseskrav vil det fremgå, for hvilke aktører den finansielle lovgivning kan være relevant. Hvis du som forbruger har interesse i at investere i et projekt gennem crowdfunding henviser vi til Erhvervsstyrelsens hjemmeside om deleøkonomi.

 

2.2 Crowdfunding som samlebegreb

Begrebet dækker overordnet over de situationer, hvor en projektejer henvender sig til en større eller mindre gruppe af investorer for at opnå finansiering. Henvendelsen kan ske direkte, eller ved generelle opslag online.

De fire grundlæggende typer af crowdfunding, er:

  • Lånebaseret (peer to peer lending)
  • Investeringsbaseret
  • Donationsbaseret
  • Rewardbaseret

Da hverken donations- eller rewardbaseret crowdfunding er omfattet af den finansielle lovgivning vil disse typer af crowdfunding ikke blive yderligere behandlet i denne orientering.

 

2.3 Lånebaseret crowdfunding (peer-to-peer lending)

Denne type er den hyppigst anvendte inden for crowdfunding i Danmark. Lånebaseret crowdfunding indebærer typisk en platform, hvorpå private og professionelle investorer kan yde lån direkte til projektejere. Modtageren af lånet vil efterfølgende typisk tilbagebetale i form af fastsatte afdrag samt løbende rentebetalinger. Derved kan projektejeren opnå finansiering fra mange forskellige investorer, og en investor kan ligeledes låne til flere projekter for at sprede sin risiko.

    Et eksempel herpå er en udbyder af en platform, som mod gebyr hjælper en projektejer eller en privatperson med at låne fra en eller flere investorer. Transaktionerne mellem investor og projektejer     består i 1) investors initiale overførsel af lånet til projektejer samt 2) låntagers betaling af afdrag og renter til investorerne.

Eksempler på projektejere kan være små og mellemstore virksomheder med et lånebehov for at anlægge virksomheden eller for at købe udstyr. Der kan også være tale om private personer, som eksempelvis skal på skitur eller skal købe et hus, og derfor har behov for et lån, uden at dette kan opnås på traditionel vis.

Afsnit 3.1 og 4.1 i denne orientering er relevant for denne type crowdfunding. Derudover beskriver afsnit 5 anden relevant lovgivning.

 

2.4 Investeringsbaseret crowdfunding

Denne type crowdfunding giver investorer mulighed for at investere i specifikke projekter mod at få ejerandele eller anden form for afkast fra projektejeren, dette eksempelvis i form af en aktie eller en obligation. I forbindelse hermed vil investorbeskyttelsesregler ofte være gældende ved investeringsbaseret crowdfunding. For eksempel kan en projektejer eller udbyderen af platformen være forpligtet til at udarbejde et prospekt og foretage hensigtsmæssighedstests af investorerne, førend projektet kan finansieres, jf. nærmere i afsnit 4.3.

    Et eksempel herpå er en platform, hvor udbyderen rejser kapital til projektejere ved at formidle investeringer i specifikke projekter og/eller rådgive om investering i specifikke projekter, og hvor     investor som modydelse til investeringen får aktier, obligationer eller andre finansielle instrumenter udstedt af projektejeren.

Afsnit 3.2, 4.2 og 4.3 i denne orientering er relevant for denne type crowdfunding. Derudover beskriver afsnit 5 anden relevant lovgivning.

 

2.5 Donations- og rewardbaseret crowdfunding

Hverken donations- eller rewardbaseret crowdfunding er omfattet af den finansielle lovgivning. Disse typer af crowdfunding bliver derfor ikke behandlet nærmere i denne orientering. Andre regler, eksempelvis inden for skat, herunder lov om indsamlinger, og markedsføring kan dog være relevante. Find oplysninger herom på SKATs hjemmeside, hos Forbrugerombudsmanden og hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

    Et eksempel på donationsbaseret crowdfunding er almindelig indsamling fra private og virksomheder til et projekt eller til velgørende formål. Et eksempel på rewardbaseret crowdfunding er en     investor, der investerer i et projekt, der endnu ikke er lanceret, og som ”reward” bliver lovet en fremtidig ydelse eller produkt. Dette kan eksempelvis være et møbel eller en billet til et specielt event,     som sendes, når projektet lanceres.

 

3. Tilladelsestyper og eksempler

Alt efter hvilken aktivitet, der bliver udført, kan der være krav om, at platformen eller projektejeren skal søge en konkret tilladelse fra Finanstilsynet. Lovgivningens tilladelseskrav har til formål at sikre indskydere, investorer og den finansielle stabilitet. Ud over tilladelseskravene sikres dette blandt andet gennem prospektregler, regler om god skik og regler om investorbeskyttelse.

3.1 Lånebaseret crowdfunding (peer-to-peer lending)

Dette afsnit er primært relevant for udbydere af platforme, som tilbyder lånebaseret crowdfunding. Der skelnes mellem, om platformen alene overfører specifikke pengebeløb mellem projektejer og investor, eller om platformen yder lån for egen regning. Nedenfor gives eksempler på forskellige forretningsmodeller samt relevante tilladelsestyper.

Med en tilladelse til at udbyde betalingstjenester er det muligt at udføre aktiviteter, der omhandler betalingsformidling mellem to parter, eksempelvis ved at overføre midler i form af et lån fra en investor til en projektejer og renter og afdrag retur igen. Dette kan foregå på mange måder, og det konkrete set-up af betalingsformidlingen er afgørende for, hvilken tilladelse der er påkrævet efter lov om betalinger. Betingelserne for at opnå tilladelse til at udbyde betalingstjenester fremgår af afsnit 4.1.1. 

Med en tilladelse som pengeinstitut ifølge lov om finansiel virksomhed, er det muligt at modtage indlån eller andre midler fra offentligheden, der skal tilbagebetales (eksempelvis indskud fra investorer), og yde udlån for egen regning til projekter. I sådan et tilfælde vil investorer have et krav mod platformen på at få deres indskud tilbagebetalt. Det uddybes i afsnit 4.1.2 hvilke betingelser, der skal opfyldes for at opnå denne tilladelse.

For en nærmere gennemgang af, hvornår en virksomhed falder ind under et krav om en pengeinstituttilladelse, og en nærmere definition af begreberne indlån, andre tilbagebetalingspligtige midler og udlån, har Finanstilsynet udstedt en vejledende udtalelse, som kan læses her.

Det afgørende for, hvilken af de to ovenstående tilladelsestyper der er relevant, er således, hvorvidt platformen modtager indskud eller andre midler med krav på tilbagebetaling, og for disse midler yder lån for egen regning, eller om platformen blot overfører penge mellem investor og projektejer, hvor investor selv har udvalgt projektet.

 

3.2 Investeringsbaseret crowdfunding

Dette afsnit kan være relevant for udbydere af platforme samt for projektejere. Der findes forskellige tilladelsestyper alt efter hvilken aktivitet, der udføres. Nedenfor gives eksempler på forretningsmodeller og relevante tilladelsestyper herfor.

Projektejere skal ikke søge om tilladelse, men kan med fordel være opmærksomme på, hvilken platform man vælger til sit udbud. Derudover bør projektejere undersøge om deres udbud er omfattet af prospektkrav, se mere herom i afsnit 4.3.1.

Med en tilladelse som operatør af et reguleret marked, en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (OHF) kan en udbyder af en crowdfundingplatform drive en markedsplads og forbinde forskellige projektejere og investorers køb- og salgsinteresser i finansielle instrumenter. I sådan et tilfælde er det muligt for platformen at drive en markedsplads, hvor projektejere kan udbyde eksempelvis aktier, obligationer eller andre finansielle instrumenter.

Det afgørende for, hvilken af de tre ovenstående tilladelser, der er relevant for udbyderen af plaformen er, hvordan markedspladsen er indrettet, og hvilke typer af finansielle instrumenter, der handles på markedspladsen.

Betingelserne for at opnå en af disse tilladelser fremgår af afsnit 4.2.1.

Med tilladelse som forvalter af alternative investeringsfonde (FAIF) er det muligt at etablere en crowdfundingplatform, der har til hensigt at rejse kapital fra en række investorer med henblik på at investere kapitalen i et udvalg af projekter på platformen. Investeringerne skal ske i overensstemmelse med en defineret investeringspolitik til fordel for investorerne. Som FAIF er det tillige muligt at opnå tilladelse til accessoriske tjenesteydelser, der bl.a. omfatter investeringsrådgivning og modtagelse og formidling af ordrer vedrørende finansielle instrumenter, jf. FAIF-loven bilag 1, nr. 3, litra b.

Betingelserne for at opnå tilladelse som FAIF fremgår af afsnit 4.2.2.

Med en tilladelse som fondsmæglerselskab kan en crowdfundingplatform bl.a. stå for at modtage, formidle og udføre ordrer vedrørende aktier, obligationer eller andre finansielle instrumenter udstedt af udvalgte projektejere samt yde investeringsrådgivning til investorerne. Platforme, der har tilladelse som fondsmæglerselskab, kan også kan også opnå tilladelse til for egne midler at deltage i investeringerne og til at drive en MHF.

Betingelserne for at opnå tilladelse som fondsmæglerselskab fremgår af afsnit 4.2.3.

Med tilladelse som boligkreditformidler, er det muligt for en crowdfundingplatform at bistå projektejere i processen omhandlende finansiering af køb af bolig ved formidling af boligkreditaftaler.

Med boligkreditaftale, forstås en aftale i henhold til hvilken en kreditgiver yder eller giver tilsagn om at yde en forbruger kredit, sikret ved enten pant eller ved en anden tilsvarende sikkerhedsstillelse eller en anden rettighed knyttet til en fast ejendom til beboelse. En kreditaftale kan derudover være kreditaftaler, som ligger til grund for erhvervelse eller bevarelse af ejendomsretten til grundarealer til eksisterende eller projekterede bygninger.

Betingelserne for at opnå tilladelse som boligkreditformidler fremgår af afsnit 4.2.4.

 

4. Betingelser for at opnå tilladelse

Dette afsnit er relevant for udbydere af platforme og projektejere. Herunder gennemgås betingelserne for at opnå de ovenfor nævnte tilladelsestyper. Finanstilsynet understreger, at den finansielle lovgivning herudover stiller krav til udbyderen af platformen og projektejeren. Disse krav omfatter blandt andet reglerne om prospekter i forbindelse med visse offentlige udbud, investorbeskyttelse (herunder hensigtsmæssighedstest) samt hvidvaskreglerne, som bliver gennemgået nedenfor.

4.1 Lånebaseret crowdfunding (peer-to-peer lending)

De relevante regler og tilladelsestyper bliver gennemgået nedenfor, men det vil kræve en konkret vurdering af platformens sammensætning for at fastslå, hvilke regler platformen eventuelt er omfattet af.

4.1.1 Tilladelse til at udbyde betalingstjenester

Såfremt låneforholdet formelt bliver indgået mellem investor (långiver) og projektejer (låntager), og platformen blot forestår pengeoverførslen af først lånet og derefter afdrag samt renter, er aktiviteten i Danmark omfattet i lov om betalinger, der trådte i kraft 1. januar 2018. Afhængig af platformens transaktionsvolumen og grænseoverskridende aktiviteter kan der søges om begrænset tilladelse som udbyder af betalingstjenester eller om tilladelse som betalingsinstitut.

Begrænset tilladelse som udbyder af betalingstjenester
Hvis gennemsnittet af de samlede betalingstransaktioner, dvs. værdien af de lån samt renter og afdrag, der bliver formidlet via platformen, ikke overstiger et beløb, der modsvarer værdien af 3.000.000 euro pr. måned (beregnet for de forgående 12 måneder), kan man søge om begrænset tilladelse efter § 51 i lov om betalinger. Der stilles ikke kapitalkrav, men virksomheden vil skulle overholde de krav, som følger af § 52 i samme lov. Virksomheder med en begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester kan alene udbyde deres aktiviteter i Danmark.

Mere information og ansøgningsskema findes her.

Tilladelse som betalingsinstitut
Hvis gennemsnittet af de samlede betalingstransaktioner på månedsbasis overstiger den ovenfor anførte beløbsgrænse, eller hvis platformen ønsker at have kunder uden for Danmark, skal platformen have tilladelse som betalingsinstitut, jf. § 9 i lov om betalinger. Kravene herfor følger af samme lov § 10, hvorefter virksomheden bl.a. skal have en tilstrækkelig startkapital alt efter hvilken type betalingstjeneste, der er tale om. Virksomheden skal drives i et aktieselskab, et anpartsselskab, et andelsselskab med begrænset ansvar eller en forening med begrænset ansvar.

Mere information og ansøgningsskema findes her.

4.1.2 Tilladelse som pengeinstitut

Såfremt platformen modtager indskud eller andre tilbagebetalingspligtige midler fra offentligheden (investorerne) samt yder lån for egen regning, vil platformen efter omstændighederne skulle have tilladelse som pengeinstitut. Betingelserne for at opnå denne tilladelse fremgår af lov om finansiel virksomhed §§ 7 og 14. Disse betingelser er omfattende og indebærer eksempelvis, at virksomheden skal drives som et aktieselskab, og skal have en aktiekapital, der mindst udgør et beløb svarende til 5 mio. euro.

Mere information om, hvornår en virksomhed falder ind under kravene om en pengeinstituttilladelse mv. findes her. Da en ansøgning om en pengeinstituttilladelse er omfattende og ikke er en ensartet proces fra ansøgning til ansøgning, findes der på dette område ikke et ansøgningsskema.

 

4.2 Investeringsbaseret crowdfunding

For projektejere: Det er en betingelse, at projektejere, der ønsker at rejse kapital gennem investeringsbaseret crowdfunding via et udbud af ejerandele, er etableret som aktieselskaber. Baggrunden herfor er, at det alene er aktier der kan udbydes til offentligheden. Virksomheden kan dog være indrettet som et kommanditselskab, hvilket skyldes, at kapitalandele i et kommanditselskab anses for at være aktier. For udbud af andet end ejerandele, eksempelvis en obligation, kræves der ikke en specifik selskabskonstruktion. For spørgsmål om selskabsretlige anliggende, henviser Finanstilsynet til Erhvervsstyrelsen.

De relevante regler og tilladelsestyper bliver gennemgået nedenfor, men det vil kræve en konkret vurdering af platformens sammensætning for at fastslå, hvilke regler platformen eventuelt er omfattet af.

Opmærksomheden skal henledes på, at udbydere af investeringsbaseret crowdfunding udover nedenstående tilladelseskrav, også skal opfylde forpligtelser i henhold til den finansielle lovgivnings regler om investorbeskyttelse, og at projektejere kan være omfattet af den finansielle lovgivnings krav om at skulle udarbejde et prospekt. Nærmere herom i afsnit 4.3. Derudover skal hvidvasklovens regler iagttages. Nærmere herom i afsnit 5.

4.2.1 Tilladelse som operatør af et reguleret marked, multilateral handelsfacilitet (MHF) eller organiseret handelsfacilitet (OHF)

Såfremt platformen tillader, at investorer indbyrdes og inden for platformens system kan handle værdipapirer/finansielle instrumenter, vil platformens aktivitet kræve tilladelse som operatør af et reguleret marked, MHF eller OHF.

Typen af tilladelse vil afhænge af indretningen af markedspladsen, og hvilke typer af værdipapirer der kan handles.

Tilladelse som operatør af et reguleret marked er en selvstændig tilladelse efter § 59 i lov om kapitalmarkeder, som kræves i de tilfælde, hvor der sker drift af en markedsplads i overensstemmelse med reglerne i kapitel 12-14, 22 og 23 i lov om kapitalmarkeder. Virksomheder optaget til handel på et reguleret marked, er underlagt flere regler end på en MHF eller OHF.

Tilladelse som MHF er påkrævet i de tilfælde, hvor der sker drift af en markedsplads, der drives i overensstemmelse med reglerne i kapitel 17, 18, 20, 22 og 23 i lov om kapitalmarkeder. Tilladelse som OHF er påkrævet i de tilfælde, hvor der sker drift af en markedsplads, som hverken er et reguleret marked eller en MHF. På denne type markedsplads må der alene ske handel med obligationer, strukturerede finansielle produkter, emissionskvoter og derivater.

Tilladelse som operatør af en MHF eller OHF kan enten opnås gennem en tilladelse som operatør af et reguleret marked eller en tilladelse som fondsmæglerselskab. Læs nærmere om betingelserne for at opnå tilladelse som et fondsmæglerselskab i afsnit 4.2.3 nedenfor.

4.2.2 Tilladelse som forvalter af alternative investeringsfonde (AIF/FAIF)

Tilbyder platformen at pulje investeringer fra flere investorer for at investere i et udvalg af projekter i overensstemmelse med en defineret investeringsstrategi med henblik på at opnå afkast til investorerne, kan der være tale om en alternativ investeringsfond, som skal forvaltes og administreres af en forvalter af alternative investeringsfonde i henhold til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF-loven). Den alternative investeringsfond kan også være selvadministrerende (selvadministrerende AIF).

Forvaltere af alternative investeringsfonde skal have tilladelse efter FAIF-loven § 11, stk. 3, eller registreres hos Finanstilsynet efter FAIF-loven § 9, stk. 1.

Det kræver tilladelse, hvis FAIF’en forvalter aktiver, der overstiger en værdi svarende til:

  • 100 mio. euro eller
  • 500 mio. euro, såfremt investeringsfondene ikke har gearet sine investeringer og ingen investorer har ret til at blive indløst inden for 5 år fra den oprindelige investering i hver af fondene, jf. FAIF-loven § 6.
  • Ligeledes kræver det tilladelse fra Finanstilsynet, hvis FAIF’en retter henvendelse til detailkunder, som investerer for under 100.000 euro.

Det kræver alene en registrering, hvis virksomheden forvalter aktiver, der ligger under de ovennævnte grænser, og som alene markedsfører sig til investorer med en minimumsinvestering på 100.000 euro, jf. FAIF-loven § 5, stk. 3-4 og § 9.

Hvis virksomheden ønsker at markedsføre sig til detailinvestorer, skal virksomheden søge om særskilt tilladelse hertil, jf. FAIF-loven § 5, stk. 4.

Betingelserne for at opnå tilladelse som forvaltere af alternative investeringsfonde fremgår af FAIF-loven § 11, stk. 3. Det indebærer bl.a., at forvalteren skal opfylde de kapitalkravsregler, som fremgår af FAIF-loven § 16. Forvalteren skal have en minimumskapital på 125.000 euro og 300.000 euro, hvis forvalteren har tilladelse til opbevaring af aktier eller andele i institutter for kollektiv investering. AIF’er, som er selvforvaltende, skal have en minimumskapital, som mindst udgør 300.000 euro.

Forvaltere af alternative investeringsfonde må alene udføre de aktiviteter, som fremgår af FAIF-lovens bilag 1, jf. lovens § 8.

Ansøgningsskema for tilladelse som FAIF findes her, og skema til registrering findes her.

4.2.3 Tilladelse som fondsmæglerselskab

Tilbyder platformen at modtage og formidle ordrer på aktier, obligationer eller andre finansielle instrumenter udstedt af udvalgte projektejere, kan det være et krav, at platformen opnår tilladelse som fondsmæglerselskab. Ligeledes kræver det en tilladelse som fondsmæglerselskab, hvis platformen yder investeringsrådgivning eller kapitalforvaltning (skønsmæssig porteføljepleje) vedrørende investering i udvalgte projekter i form af køb og salg af aktier, obligationer eller andre finansielle instrumenter udstedt af projektejerne.

Betingelserne for at opnå fondsmæglerselskabstilladelse fremgår af lov om finansiel virksomhed §§ 9 og 14. Disse betingelser indebærer bl.a., at virksomheden skal drives som et aktieselskab og skal opfylde kapitalkrav, som afhænger af den tilbudte investeringsservice. Fondsmæglerselskaber, der kun modtager og formidler ordrer, udfører ordrer, tilbyder investeringsrådgivning og/eller tilbyder skønsmæssig porteføljepleje, er omfattet af kapitalkravet på 50.000 euro og/eller en erhvervsansvarsforsikring. Kapitalkravet på 730.00o euro gælder bl.a., hvis fondsmæglerselskabet vil stille afsætningsgarantier eller vil drive en MHF.

Fondsmæglerselskaber må kun udøve investeringsservice og -aktiviteter samt nærmere fastsat accessorisk virksomhed, jf. lov om finansiel virksomhed bilag 4.

Ansøgningsskema findes her.

4.2.4 Tilladelse som boligkreditformidler

Hvis platformen tilbyder projektejere boligkredit eller assisterer projektejere med at opnå boligkreditformidling, kræves det muligvis, at virksomheden skal have tilladelse som boligkreditformidler.

Ved boligkreditformidling forstås en virksomhed, der som led i sin erhvervsmæssige hoved- eller bibeskæftigelse præsenterer eller tilbyder boligkreditaftaler til forbrugere, indgår sådanne aftaler med en forbruger på vegne af en kreditgiver eller bistår en forbruger med rådgivning, administration eller andet forberedende arbejde forud for indgåelsen af en boligkreditaftale.

Ved rådgivning forstås personlige anbefalinger, der gives til en forbruger om transaktioner i tilknytning til boligkreditaftaler.

Det vil sige, at hvis en udbyder af en platform udøver én af ovenstående aktiviteter i forbindelse med en crowdfunding, så vil virksomheden skulle have tilladelse som boligkreditformidler.

Tilladelse som boligkreditformidler gives efter bekendtgørelse af lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere § 3, stk. 2, hvis virksomheden bl.a. har forretningsgange på alle væsentlige aktivitetsområder, herunder en forretningsgang for håndtering af interessekonflikter, har en ansvarsforsikring eller anden tilsvarende garanti mod erstatningskrav mv.

Mere information og ansøgningsskema findes her.

 

4.3 Andre forpligtelser for investeringsbaseret crowdfunding

4.3.1 Prospektregler

Er crowdfundingen struktureret således, at investorer modtager et værdipapir som modydelse, kan der være tale om udbud af værdipapirer til offentligheden, som kan være underlagt prospektreglerne. Overstiger udbuddet af værdipapirerne 5 mio. euro, skal projektejeren som udgangspunkt udarbejde et prospekt, som skal godkendes af Finanstilsynet. Skal værdipapirerne optages til handel på et reguleret marked, skal der udarbejdes et prospekt uanset udbuddets størrelse.

Reglerne for prospekter følger af kapitel 3 i lov om kapitalmarkeder, og gælder for optagelse af omsættelige værdipapirer til handel på et reguleret marked og offentlige udbud af omsættelige værdipapirer over 5 mio. euro i EU eller lande, som EU har aftale med på det finansielle område. Grænsen på 5 mio. euro beregnes over en periode på 12 måneder.

Der gælder flere undtagelser til prospektreglerne. Prospektpligten gælder ikke ved udbud af værdipapirer, hvis mindst ét af nedenstående krav opfyldes. Prospektet er:

  • udelukkende rettet til ”kvalificerede investorer”
  • rettet til færre end 150 fysiske eller juridiske personer pr. land inden for EU eller pr. land, som EU har indgået aftale med på det finansielle område, og som ikke er ”kvalificerede investorer”
  • rettet til investorer, som erhverver værdipapirer for i alt mindst 100.000 euro pr. investor for hvert særskilt udbud
  • udarbejdet så pålydende pr. værdipapir beløber sig til mindst 100.000 euro

Det skal understreges, at undtagelse nr. 2 ikke kan anses for at være opfyldt, hvis der annonceres på en online crowdfundingplatform eller udsteders hjemmeside for herefter at begrænse udbuddet til de første 149 personer, som henvender sig. Tilsvarende gælder for annoncering på sociale medier eller i pressen. Det er således den generelle annoncering af projektet, og ikke antallet af investorer, der er afgørende for, om udbuddet betragtes at nå ud til 150 eller flere personer.

4.3.2 Bekendtgørelse om investorbeskyttelse

Afhængig af den specifikke tilladelse, skal udbydere af crowdfundingplatforme muligvis opfylde investorbeskyttelsesbekendtgørelsen eller dele heraf.

Bekendtgørelsen indeholder regler om kundekategorisering, kundeaftaler, informationspligter, krav om egnethedstest mv. Herudover er det et grundlæggende krav, at en værdipapirhandler agerer ærligt, redeligt og professionelt og i sine kunders bedste interesse. Reglerne har til formål at sikre, at personer og virksomheder, der foretager investeringer, gør det i produkter, der er egnede og hensigtsmæssige for dem, at de modtager fyldestgørende information om produktet, samt at handler gennemføres på betryggende vis.

Reglerne forpligter en værdipapirhandler til at foretage en egnethedstest af en detailinvestor, inden en transaktion gennemføres. Med testen skal det vurderes, om kunden har tilstrækkeligt kendskab og erfaring til at forstå de risici, som er forbundet med transaktionen, og en vurdering af om transaktionen er ”egnet” til kunden i forhold til dennes investeringsprofil (risikovillighed, investeringsformål og investeringshorisont) og økonomiske evne til at bære et evt. tab. Testen udføres på baggrund af indhentede oplysninger fra kunden.

Der gælder flere undtagelser til kravet om at udarbejde en egnethedstest:

  • hvis transaktionen alene består i at udføre en ordre (execution only). Dette indebærer, at kunden på eget initiativ afgiver en specifik ordre, og værdipapirhandleren alene står for at gennemføre kundens transaktion. Herudover skal der være tale om en transaktion i et ”simpelt instrument” som fx aktier, der handles på et reguleret marked.
  • Hvis der er tale om gennemførelsen af en ordre vedrørende et komplekst finansielt instrument, uden at der ydes investeringsrådgivning, og hvor værdipapirhandleren har vurderet, at kunden har kendskab til og erfaring med denne type investering til at forstå de risici, der er forbundet med transaktionen (kaldes også en ”hensigtsmæssighedstest).

Oftest består investeringsbaseret crowdfunding af udbud af eksempelvis unoterede aktier, som anses for at være ”komplekse instrumenter”, hvorfor transaktioner ikke vil kunne gennemføres som ”execution only”.

Er platformen indrettet således, at investoren selv beslutter, hvilke projekter vedkommende vil investere i og hvor meget, uden rådgivning fra platformen, er platformen alene forpligtet til at foretage en ”hensigtsmæssighedstest” af investoren. Testen kan foretages elektronisk ved, at investoren besvarer en række spørgsmål.

 

5. Øvrig relevant lovgivning

5.1 Hvidvaskregler

Crowdfundingplatforme opererer typisk under tilladelser, som gør, at platformene er omfattet af hvidvaskloven. Dette gælder imidlertid ikke, hvis crowdfundingplatformen opererer under en tilladelse som operatør af et reguleret marked eller multilateral handelsfacilitet (MHF).

Formålet med hvidvaskloven  er at sikre at virksomheder, der er udsat for en risiko for at blive misbrugt til hvidvask og terrorfinansiering har betryggende forebyggende foranstaltninger. Virksomheder skal udarbejde en risikovurdering, og med baggrund i denne, skal virksomheder udarbejde interne politikker og procedurer, der konkret beskriver, hvordan virksomheden vil styre og forebygge risikoen for at blive misbrugt til hvidvask og terrorfinansiering.

Finanstilsynet fører tilsyn med, at virksomheder overholder hvidvaskloven.

Mere information om hvidvasklovens regler findes her.

5.2 Skatteregler

Platforme, der tilbyder crowdfunding, samt investorer og projektejere skal være opmærksomme på, at indtægter og gevinster kan være skattepligtige, ligesom tab og udgifter kan være fradragsberettigede. Læs mere om skattereglerne på SKATs hjemmeside vedrørende crowdfunding.

5.3 Markedsføringsregler

Udbydere platforme, der markedsfører forskellige projekter, skal være opmærksomme på, om de danske markedsføringsregler finder anvendelse. Aktører bør derfor nærmere orientere sig i forbindelse hermed. For spørgsmål til markedsføringsreglerne henviser Finanstilsynet til Forbrugerombudsmanden og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

 

6. Kontakt Finanstilsynets fintech-team

Finanstilsynet har oprettet et fintech-team, som kan vejlede iværksættervirksomheder i den finansielle lovgivning. Finanstilsynet ser i stigende omfang, at virksomheder ønsker at etablere crowdfundingplatforme i forskelligartede sammensætninger. Derfor vil der altid blive foretaget en konkret vurdering af den enkelte virksomhed for at vurdere, hvilke regler, der skal iagttages, samt hvilke tilladelser, der eventuelt skal ansøges om.

Der henvises i øvrigt til det nye initiativ om FT Lab, som giver virksomheder mulighed for at teste deres innovation i et sikkert miljø, bl.a. med det formål at undersøge, hvilken virksomhedstype, der er tale om. FT Lab er åbent for alle finansielle innovationer, herunder nytænkning af crowdfunding. Læs mere om initiativet her.

Fintech-teamet kan kontaktes på fintech@ftnet.dk og hotline + 4533558400 på hverdage mellem klokken 10 og 14.