1. Hvad er vigtigst for mig?
2. Hvordan kan jeg blive bedraget?
3. Hvad skal jeg være opmærksom på, hvis man henvender sig til mig?
4. Hvad skal jeg være opmærksom på, hvis jeg selv henvender mig til en virksomhed?
5. Kan jeg anmelde mistænkelige virksomheder?
6. Hvad gør jeg, hvis jeg tror, at jeg er blevet bedraget?
Se listen over advarsler mod ulovlig virksomhed her.
1 .Hvad er vigtigst for mig?
Med jævne mellemrum bliver investorer tilbudt investeringsmuligheder, der senere viser sig at være bedrageri. Investeringerne tilbydes ofte af uhæderlige personer, der lader deres aktiviteter fremstå som virksomheder, ikke eksisterer i virkeligheden.
Der er desværre en del eksempler på, at folk har tabt mange penge på denne form for bedrageri.
For at sikre dig mod at blive bedraget, bør du gøre følgende:
• Indgå aldrig aftaler uden at kontrollere virksomheden, f.eks. på Finanstilsynets hjemmeside, uanset hvor tillidsvækkende virksomheden kan virke.
• Vær især på vagt overfor uopfordrede henvendelser. Som regel er det bedst helt at afvise henvendelsen med det samme
• Indgå aldrig aftaler uden at få skriftlig dokumentation, som du har sat dig grundigt ind i
• Invester ikke i noget, du ikke er sikker på, at du forstår
• Send aldrig penge, før du er sikker på, hvem modtageren er
• Giv aldrig dine kontooplysninger, personlige oplysninger eller oplysninger om din netbank
• Søg eventuelt råd hos det pengeinstitut eller den fondsmægler, du normalt anvender
Vær især opmærksom på, at ulovlige virksomheder ofte fremstår tillidsvækkende for at få dig til at glemme at være forsigtig. Desuden siger de ofte, at du skal handle hurtigt, for at udnytte en god chance. Det skyldes som regel, at du ikke skal have tid til at undersøge dem nærmere.
2. Hvordan kan jeg blive bedraget?
Erfaringen viser, at der er mange måder, som du risikerer at blive bedraget på og kreativiteten blandt bedragere er stor. Nedenfor er angivet tre af de hyppigste former for bedrageri. Fælles for dem er, at du på et falsk grundlag kan blive overtalt til at indgå aftaler, sende penge eller give personlige oplysninger.
• Du kan blive bedraget ved, at man får dig til at investere i virksomheder, aktier, obligationer eller andre finansielle instrumenter, som reelt ikke findes eller slet ikke er det værd, som du skal betale. Vælger du at betale, kan dine penge være tabt. Du kan endda blive bedt om at betale flere penge for at få din oprindelige betaling igen. De penge vil så også være tabt.
• Du kan blive bedt om, at sende penge i forvejen som gebyr eller depositum for en værdipapirhandel, som så aldrig finder sted. Du vil imidlertid ikke få dine penge igen.
• Du kan blive lokket til at give dit kontonummer. Det kan være under løfte om, at du af en eller anden grund vil få tilsendt penge, f.eks. som betaling for aktier. Men reelt giver du en bedrager mulighed for at hæve penge på din konto.
Du skal især være opmærksom på, om du bliver lovet store eller hurtige fortjenester. Hvis noget lyder for godt til at være sandt, er det ofte ikke sandt!
Du skal også være opmærksom på, om du bliver bedt om at reagere hurtigt. Det kan være for, at du ikke skal nå at tænke dig om eller undersøge virksomheden.
Bedragere, der tilbyder falske investeringer, gemmer sig ofte bag virksomhedsnavne, e-mail adresser, hjemmesider, postadresser og telefonnumre, der også er falske, men som kan virke meget troværdige. De kan også indgå aftaler indbyrdes, så den ene bedrager dækker over den anden. Deres hensigt er at skabe en falsk tillid hos ”kunderne”.
Du skal derfor ikke kun basere dine beslutninger på de oplysninger, som de pågældende selv giver dig. Du skal heller ikke nøjes med oplysninger, som du har hentet de steder, som de pågældende selv henviser til.
3. Hvad skal jeg være opmærksom på, hvis man henvender sig til mig?
Hvis det er en virksomhed eller en person, du ikke kender, skal du først og fremmest overveje, om du overhovedet skal reagere på henvendelsen. De, der henvender sig til dig, har tit gode overtalelsesevner og de kan præsentere sig på en måde, så du glemmer at være forsigtig.
Omvendt kan de også virke truende, hvis du ikke går ind på deres vilkår. Derfor er det som regel bedst at afvise at tale med dem og lade være med at reagere på breve og annoncer.
Hvis du vil vide mere om virksomheden, skal du begynde med at finde ud af, om den har tilladelse til sine aktiviteter. Har den ikke det, er det ofte et tegn på, at der står uhæderlige personer bag virksomheden.
Hvis en virksomhed har fået en tilladelse af Finanstilsynet, er der en række regler, som virksomhederne skal opfylde. Finanstilsynet fører tilsyn med, at virksomhederne overholder reglerne.
Her er en liste over de virksomheder, som Finanstilsynet har givet tilladelse og fører tilsyn med
Der er desuden en liste over virksomheder, der har tilladelse til at agere i Danmark fra et andet EU/EØS land. Disse virksomheder har tilladelse i hjemlandet og skal ikke også have tilladelse af Finanstilsynet. Hjemlandets myndigheder skal dog orientere Finanstilsynet, hvis virksomhederne ønsker at drive forretning i Danmark.
Det er kun de virksomheder, der har tilladelse af Finanstilsynet eller som Finanstilsynet har fået orientering om fra myndighederne i EU/EØS landene, der må henvende sig til og markedsføre sig over for danske privatpersoner og virksomheder.
Hvis en virksomhed ikke står på en af de to lister, bør du afholde dig fra at indgå forretninger med den, hvis den henvender sig til dig.
Der er samtidig en liste over advarsler, der er offentliggjort af andre lande i EU/EØS
Endelig har den internationale samarbejdsorganisation for børstilsyn (IOSCO) en tilsvarende liste, der omfatter advarsler fra en række tilsyn i hele verden, herunder Danmark. Du kan se listen her.
Hvis en virksomhed står på en af de lister, skal du afholde dig helt fra at have noget med den at gøre.
Listerne over ulovlig virksomhed omfatter kun de virksomheder, som Finanstilsynet eller andre myndigheder har fået kendskab til. Der kan og vil derfor være virksomheder, der begår bedrageri, men som endnu ikke er kommet på listerne. Det er også sket, at de ulovlige virksomheder skifter identitet, når der er blevet advaret mod dem.
Du skal være opmærksom på, at nogle ulovlige virksomheder anvender navne, der minder meget om navne på virksomheder, der har tilladelse og er under tilsyn. Det gør de for at narre andre til at tro, at de er gode nok.
Du kan eventuelt også kontrollere virksomhedens adresse og telefonnummer på internettet. Somme tider vil det kunne afsløre, at det er en falsk virksomhed.
4. Hvad skal jeg være opmærksom på, hvis jeg selv henvender mig til en virksomhed?
Først og fremmest skal du kun henvende dig til en virksomhed, du kender og har tillid til. Hvis du henvender dig til en virksomhed i udlandet, skal du være ekstra forsigtig, da det kan være sværere for dig at finde oplysninger om dem.
Inden du indgår aftaler med en virksomhed, skal du som minimum finde ud af, om virksomheden er under tilsyn i det land, virksomheden hævder at komme fra.
En finansiel virksomhed, der ikke selv henvender sig til danske borgere og ikke er hjemmehørende i Danmark, skal ikke have tilladelse af Finanstilsynet og heller ikke anmeldes til Finanstilsynet. Den står derfor heller ikke på Finanstilsynets lister over virksomheder med tilladelse.
Mange landes tilsynsmyndigheder har en engelsk hjemmeside, hvor de har en liste over de virksomheder, som de har givet tilladelse til. Du kan finde en liste over de enkelte landes myndigheder på IOSCOs hjemmeside www.iosco.org. Her er også link til myndighedernes hjemmesider.
Du skal være opmærksom på, om virksomheden, for at skabe falsk tillid, bruger et navn, der minder om en anden en virksomhed, der har tilladelse og er under tilsyn.
Du kan eventuelt kontrollere virksomhedens adresse og telefonnummer på internettet.
5. Kan jeg anmelde mistænkelige virksomheder?
Hvis du bliver opmærksom på en virksomhed, som du mener, kan være falsk eller handler uden tilladelse, kan du anmelde den til Finanstilsynets whistleblower-ordning.
Det vil være en hjælp for Finanstilsynet, hvis du har kopier af breve eller mails fra den pågældende virksomhed, eller du har oplysninger om dens hjemmeside.
6. Hvad gør jeg, hvis jeg tror, at jeg er blevet bedraget?
Hvis du er blevet bedraget eller har mistanke om det, kan du anmelde virksomheden til politiet. Finanstilsynet kan ikke behandle sager om bedrageri.
Du skal dog være opmærksom på, at de personer eller virksomheder, der bedrager ved at tilbyde falske investeringer eller andre finansielle tjenester, tit gemmer sig bag falske identiteter i udlandet. Erfaringen viser, at det er så godt som umuligt at få sine penge igen, hvis man er blevet bedraget af ulovlige virksomheder.