2011

Få styr på privatøkonomien, når du flytter hjemmefra

12.08.2011

Når unge flytter hjemmefra, er det mange nye udgifter. De unge står med ansvaret for at få deres egen privatøkonomi til at hænge sammen. Men det kan være svært at få pengene til at række. Og det kan være svært at få overblik over, hvad det egentlig koster at bo for sig selv.

Men fra i dag kan de unge hente hjælp hos Penge- og Pensionspanelet.

På panelets hjemmeside kan de unge nu lære mere om, hvordan man håndterer privatøkonomien som udeboende. De kan lære om, hvad det koster at bo for sig selv, de kan få sparetips og de kan se hvordan et budget for en udeboende kan se ud.

”Mange unge har svært ved at styre privatøkonomien som udeboende. Vores egne undersøgelser peger på, at omkring en fjerdedel af unge 18-25 årige bruger flere penge end de har og ofte trækker deres kassekredit i bund. Derfor har Penge- og Pensionspanelet samlet relevant information om privatøkonomi til unge udeboende” siger specialkonsulent Mette Scharling Tollestrup fra Penge- og Pensionspanelets sekretariat.

De gode råd til unge, der flytter hjemmefra, kan ses på Penge- og Pensionspanelets hjemmeside www.ppp.dk/unge.

Kontaktperson:

Mette Scharling Tollestrup, Specialkonsulent i Penge- og Pensionspanelets sekretariat i Finanstilsynet.
Direkte tlf.: 33 55 84 06.

Se pressemeddelelsen i pdf