icon_tool_info_solid_notransp icon_forbrugslaan icon_aegteskab icon_arbejdsliv icon_arrow_left_3099 icon_arv_testamente icon_bank icon_boernefamilie icon_flytning icon_forsikring icon_gaeld icon_huskoeb icon_investeringspapir icon_opsparing icon_papirloest_forhold icon_pension icon_skilsmisse icon_sparetips icon_test_livssituation icon_tool_facebook icon_tool_facebook icon_tool_arrow_down icon_tool_arrow_left icon_tool_arrow_right icon_tool_arrow_up icon_tool_close icon_tool_facebook icon_tool_hamburger icon_tool_acc_expanded icon_tool_acc_expanded icon_tool_minus icon_tool_plus icon_tool_acc_expanded icon_tool_search icon_tool_twitter icon_tool_instagram icon_tool_youtube icon_tool_podcast icon_unge_oekonomi icon_vaerktoej

Sådan undgår du digital svindel

17.03.20 af Morten Holm Steinvig

Digitale svindlerne lægger fælder på nettet for dig. De forsøger at scamme dig, phishe oplysninger eller penge fra dig. Men hvordan sikrer du dig? Og hvordan får du pengene igen, hvis uheldet er ude?

Her skal dine alarmklokker ringe

Selvom svindlernes metoder på nettet er meget forskellige og kreative, har digitale svindlere det samme mål – at franarre dig penge, eller aflure dine personlige betalingsoplysninger, så de kan misbruge din bankkonti eller kreditkort. Vær især opmærksom på disse faretegn:

Faretegn ved e-mails og sms’er

  • Du modtager uopfordrede henvendelser på e-mails eller sms fra personer og firmaer, som du ikke kender. Vær meget på vagt her.
  • Vær også skeptisk, når du modtager henvendelser fra en afsender, som du allerede kender, fx din bank eller SKAT, men som kommer med mærkelige oplysninger. Afsenderen kan være falsk, selvom e-mailen ved første blik ser autentiske ud med logo.
  • Du bliver bedt om at sende dine kontooplysninger, kreditkortoplysninger, pinkode, din NemID/MitID, personlige oplysninger eller oplysninger om din netbank over e-mail eller sms. Dette må du aldrig gøre.
  • E-mailadressen er mærkelige og passer ikke med afsenderen.

Det skal du gøre: Hvis henvendelsen virker som bedrag og fup, skal du ikke klikke på noget, men i stedet slette henvendelsen med det samme. Du skal heller ikke svare på henvendelsen for at finde ud af, om tilbuddet er fup, for så ved svindlerne at der er hul igennem, og så bliver svindleren ved med at henvende sig til dig.

Faretegn ved netbutikker

  • Netbutikker som har mange stave og grammatikfejl, er oversat af en robot og er derfor nok fup
  • Varerne er meget billigere end andre sites. Så er den lave pris nok lokkemad for at få ofre i fælden
  • Priserne er ikke er afrundet, men et par sko har en mærkelig pris som fx 437,14 kr. 

Det skal du gøre: Søg på omtalen af webshoppen og prøve at finde webshoppen på et rating site – har andre kunder været uheldige?

Faretegn ved falske investeringer og opsparingsprodukter

Det skal du gøre: Indgå aldrig aftaler med virksomheden uden at få skriftlig dokumentation, som du har sat dig grundigt ind i. Hold hovedet koldt, selvom du bliver lovet mange penge, vær skeptisk og undersøg virksomheden først.

Phishing: kan du få dine penge igen?

Har en svindler phished dine kreditkortoplysninger og hævet penge på dit kreditkort uden at bruge pinkoden? I denne situation har du ingen selvrisiko, og din bank skal tilbagebetale pengene til dig, fordi du ikke selv har foretaget betalingen.

Men hvis svindlerne har afluret din pinkode og brugt den til at hæve penge med, eller brugt din NemID/MitID og lænset dine bankkonti, har du en selvrisiko på 1.100 kroner. Hvis du undlader at advarer banken om at pinkoden er afluret, stiger din selvrisiko til 8.000 kroner, hvis dit kreditkort bliver misbrugt. Derfor skal du give banken besked med det samme, hvis du opdager, at nogen har fået fat i din pinkode.

Hvis du selv giver din pinkode til andre, kan din selvrisiko blive ubegrænset, og du kan selv komme til at stå med tabet.

Falske webshops og fupinvesteringer: kan du få dine penge igen?

Hvis du har betalt med kreditkort til en webshop, uden du har fået varen, eller et falskt investeringsselskab, kan du måske få din bank til at trække pengene tilbage, hvis du laver en indsigelse.

Hvis du selv frivilligt har sendt penge til en svindler med en kontooverførsel, er det desværre næsten altid umuligt at få dine penge igen. Svindlerne gemmer sig ofte bag falske identiteter i udlandet, og er svære at opspore, så du eller en myndighed kan gøre dit krav gældende.

Hvis du er blevet bedraget eller har mistanke herom, kan du henvende dig til politiet og indgive en anmeldelse af de pågældende.

Læs mere om, hvordan du bliver undgår digitale svindlere på SikkerDigital.dk