icon_tool_info_solid_notransp icon_forbrugslaan icon_aegteskab icon_arbejdsliv icon_arrow_left_3099 icon_arv_testamente icon_bank icon_boernefamilie icon_flytning icon_forsikring icon_gaeld icon_huskoeb icon_investeringspapir icon_opsparing icon_papirloest_forhold icon_pension icon_skilsmisse icon_sparetips icon_test_livssituation icon_tool_facebook icon_tool_facebook icon_tool_arrow_down icon_tool_arrow_left icon_tool_arrow_right icon_tool_arrow_up icon_tool_close icon_tool_facebook icon_tool_hamburger icon_tool_acc_expanded icon_tool_acc_expanded icon_tool_minus icon_tool_plus icon_tool_acc_expanded icon_tool_search icon_tool_twitter icon_tool_instagram icon_tool_youtube icon_tool_podcast icon_unge_oekonomi icon_vaerktoej

Tjek dette i din årlige pensionsoversigt

21.03.18 af Morten Holm Steinvig

Du kan finde overaskende ting, som kræver, at du retter dem.

Fra marts og de næste par måneder frem får de fleste dansker pensionsoversigten tilsendt. Hos nogle dumper oversigten ind af brevsprækken, hos de fleste popper den op i e-boks eller ligger på din side hos pensionsselskabet. Når du får besked, så åben den.

Dette skal du tjekke i pensionsoversigten:

  • Har din arbejdsgiver betalt rigtigt ind på din opsparing i 2017? Du kan tjekke indbetalingerne i forhold til din lønseddel, forudsat lønsedlen også er rigtigt.
  • Hvordan er du og din familie forsikret? Er du blevet gift, skilt eller har fået børn i 2017? Så skal du tjekke, om du er rigtigt forsikret, og hvad dine efterladte får udbetalt. De fleste selskaber tilbyder gerne en gratis rådgivningssamtale, hvor du kan få opdateret din pensionsordning.
  • Hvem får pengene, hvis du dør, inden du går på pension? Hvis du eksempelvis ønsker, at andre end den person som automatisk er sat som nærmeste pårørende skal have pengene, skal selskabet have besked.
  • Hvad du kan forvente at få udbetalt som pensionist? Og synes du det virker som nok? Er svaret nej, bør du indbetale ekstra til pension.