icon_tool_info_solid_notransp icon_forbrugslaan icon_aegteskab icon_arbejdsliv icon_arrow_left_3099 icon_arv_testamente icon_bank icon_boernefamilie icon_flytning icon_forsikring icon_gaeld icon_huskoeb icon_investeringspapir icon_opsparing icon_papirloest_forhold icon_pension icon_skilsmisse icon_sparetips icon_test_livssituation icon_tool_facebook icon_tool_facebook icon_tool_arrow_down icon_tool_arrow_left icon_tool_arrow_right icon_tool_arrow_up icon_tool_close icon_tool_facebook icon_tool_hamburger icon_tool_acc_expanded icon_tool_acc_expanded icon_tool_minus icon_tool_plus icon_tool_acc_expanded icon_tool_search icon_tool_twitter icon_tool_instagram icon_tool_youtube icon_tool_podcast icon_unge_oekonomi icon_vaerktoej

Vil banken låne dig penge? Bliv klogere på få minutter

14.02.16 af Morten Holm Steinvig

Har du ventet på din bankrådgiver nede i banken, med en kildrende fornemmelse af sommerfugle i maven fordi I skulle tale sammen om din lånansøgning? Har du følt lidt, at du stod med hatten i hånden og håbet på, at du fik lov til at få lånet? Hvis du kender de fornemmelser, har du måske glemt, at du er en kunde i banken. Banken tjener penge på dig, også når du vil låne penge. Lån er ikke noget du får tilladelse til af bankrådgiveren, men derimod en ydelse du køber hos banken. Her kan du blive klogere på, hvad bankrådgiveren kigger efter i din økonomi, når du skal kreditvurderes. Det er ikke raketvidenskab.

Når du vil låne penge, afvejer bankrådgiveren fordele og ulemper for banken ved at se på to grundlæggende ting i din lånansøgning. Hvor mange penge banken kan tjene på dig, og hvor stor en risikoen du udgør for banken. Det afspejler sig i de følgende 5 punkter, som bankrådgiveren vurderer dig på.

1. Har du råd til at afbetale lånet?

Selvom banken er interesseret i at tjene penge på renter og gebyrer ved at låne dig penge, er banken også interesseret i, at du kan overholde aftalen om at tilbagebetale lånet. Derfor er banken meget interesseret i dit rådighedsbeløb, som er den sum penge du har tilbage, når dine faste udgifter er betalt. Jo større rådighedsbeløb du har, desto bredere skuldre har din økonomi, og desto tungere en gældsbyrde kan den bære. Hvis du har du et lille rådighedsbeløb, er der er større risiko for, at du på et tidspunkt ikke kan betale banken de penge, som du skylder.

2. Kan du stille en sikkerhed for, at lånet kan tilbagebetales?

Ved nogle lånetyper, særligt ved store lån, er banken interesseret i, hvad kan du stille som pant for lånet. Her er værdier som fx fast ejendom eller værdipapirer gode at have i baghånden. Størrelsen af din pant kan også have indflydelse på, hvor høj en rente du skal betale. Jo mere sikkerhed, du kan stille for dit lån, desto mindre kan du måske slippe med i rente, da banken derfor løber en mindre risiko for at tabe penge på dig.

3. Kan banken stole på, at du vil betale lånet tilbage?

Har du en lang historie som kunde hos banken, kender banken på godt og ondt din vilje til at betale lån tilbage til den aftalte tid. En god historik hos banken kan måske være med til at opveje, hvis du blot har et lille rådighedsbeløb, fordi jeres fælles historie viser, at du altid betaler, hvad du skylder, og derfor er en pålidelig kunde. Har du en dårlig historik hos banken, eller er du en ny kunde, skal du gøre mere for at vise for banken, at du er villig til at overholde låneaftalen.

4. Hvor meget kan banken tjene på dig?

Banken er interesseret i attraktive kunder, som den kan tjene flest mulige penge på. Jo flere forretninger, du kan gøre med banken, jo mere kan banken tjene på dig. Derfor ser banken på, hvor mange muligheder du bringer med dig, dvs. dit forretningsomfang. Forretningsomfanget er den samlede pakke af dine lån – boliglån, billån, forbrugslån etc. Men forretningsomfanget er også den sum penge, du har i form af opsparing, fx værdien af private pensionsopsparinger og investeringer.

5. Udgør din økonomiske adfærd en risiko?

Er der nogle røde lamper, som blinker i din privatøkonomi? Hvis du har svært ved at balancere udgifter og indtægter, kan banken risikere ikke at få sine penge tilbage, hvis den låner til dig. Bankrådgiveren ser på, om du tidligere har overholdt aftalerne med banken, og om din konto ofte går i minus. Hvis du er en ny kunde tjekker bankrådgiveren, om du fx er registreret i Experians RKI-register - det der tidligere hed Ribers. Hvis du står opført her, viser du, at du ikke altid betaler det, som du skylder, og du får derfor en dårlig kreditstatus.

 

Nu skulle du gerne være blevet klogere, så sæt dig ned og tænk over, hvordan du står i forhold til banken. Måske opdager du, at du faktisk er en god kunde for banken. Måske opdager du, at du skal være heldig, hvis du er kreditværdig nok til at lave en handel med banken. Hvis du vil have mere hjælp til forberedelsen, kan du prøve Rådtilpenge.dk’s guide til at forhandle med banken og spare penge på dine lån.