Hvad sker der hvis jeg ikke betaler regninger og gæld?

Hvis du skylder penge, løser det ikke dit problem, hvis du stopper med at betale dine regninger og afdrage på din gæld. Det kan nemlig betyde, at din gæld blot vokser sig endnu mere håbløs. Det er derfor vigtigt, at du tager fat på problemer og finder hjælp til at styre din gæld, inde gælden vokser dig over hovedet. Du kan nemlig komme ud for en lang række ubehagelige konsekvenser, som gør din gældsituation endnu værre.

Det vigtigste du skal vide:

  • Du bør aldrig låne flere penge for at betale din gæld
  • Du kan komme til at skylde endnu flere penge
  • Banken kan godt tage nogle af dine penge på din konto, men ikke alle
  • Du kan blive registret i RKI og derved få svært ved at låne penge fremover

Din gæld kan stige

Kreditorerne, det vil sige dem du skylder penge, kan opkræve rykkergebyrer og gældsrenter fra dig. Og kreditorerne kan sende din sag til inkasso. Ryger din sag til inkasso, får du pålagt inkassoomkostningerne oven i de penge, som du allerede skylder.

Læs om inkassovirksomhed hos Forbrugerrådet

Læs om inkassoomkostninger hos Danske Inkassoadvokater

Læs om rykkere og inkasso hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Du risikerer en tur i Fogedretten

Hvis du skylder penge, og du ikke betaler, kan din kreditor bede Fogedretten om at hjælpe med at indkræve pengene. Det betyder, at der kommer betydelige ekstraomkostninger til Fogedretten ved din sag, som du skal betale.

Fogedretten gennemgår dine muligheder for at betale. Hvis du ikke kan betale hele gælden straks, kan du normalt indgå en afdragsordning med kreditor.

Hvis ikke du betaler de aftalte afdrag til tiden, kan du risikere, at fogedretten foretager udlæg i fx din bil. Udlæg betyder, at kreditor kan forlange, at fx din bil sælges på auktion, så kreditor kan få sine penge.

Kan du hverken betale straks eller afdrage, og ejer du intet af værdi, kan du afgive en insolvenserklæring til Fogedretten. Man kalder det at afgive en insolvenserklæring, hvis du møder personligt i fogedretten og under strafansvar fortæller, at du ikke ejer noget og ikke kan betale din gæld. En insolvenserklæring indebærer typisk, at du ikke kan blive indkaldt til et nyt møde i fogedretten i de følgende måneder.

Læs mere om gældsinddrivelse via fogedretten hos Domstolsstyrelsen

Du kan blive registreret som skyldner

Hvis du har gæld du ikke betaler kan du blive bliver registeret som skyldner i et register som Experians RKI-register eller Debitor Registret. Det betyder, at du kan få svært ved at få lån fremover.

Læs mere om RKI

Læs mere om Debitor Registeret

Det er ikke nødvendigvis en katastrofe at blive registreret i et skyldnerregister. For en del gældsatte kan det være en fordel, at de ikke længere har mulighed for at forhøje deres gæld, ved at optage flere lån. Der bliver sat en prop i lånehullet.

Du har stadig ret til en indlånskonto

Banken kan ikke nægte dig en indlånskonto, fordi du er registreret i Experians RKI-register. En almindelig indlånskonto er en konto, hvor du har mulighed for at modtage løn og penge fra det offentlige samt hæve fra. Du har derimod ikke krav på eksempelvis netbank, betalingsservice, kreditkort eller at optage lån. Alle har ret til en almindelig indlånskonto, medmindre banken har en konkret, saglig begrundelse for at nægte det.

En saglig begrundelse for at nægte en kunde en indlånskonto kan være, at kunden opfører sig groft overfor banken, eller at kunden allerede har en indlånskonto i en anden bank (da du lovmæssigt kun har krav på én indlånskonto). Det er Pengeinstitutankenævnet, der konkret afgør, om der er tale om en saglig begrundelse.

Du har stadig ret til lovpligtige forsikringer

Forsikringsselskaber må ikke nægte dig at oprette lovpligtige forsikringer (ansvarsforsikring på motorkøretøj og hundeforsikring) fordi, du er registreret i Experians RKI-register. En saglig begrundelse for at nægte at oprette en ansvarsforsikring på motorkøretøj kan være, at der er en restance hos et tidligere selskab i samme motorkøretøj. Når der er restance, er du bagud med betalingen af din gæld

Gældsstyrelsen kan trække pengene fra dig alligevel

Hvis du ikke betaler din gæld til det offentlige (fx din skat, for meget udbetalt i SU, ubetalt underholdsbidrag, medielicens), overdrages sagen til Gældsstyrelsen, der automatisk kan trække penge fra dig.

Det kan Gældsstyrelsen gøre ved fx at forhøje din skattetrækprocent og dermed foretage en såkaldt lønindeholdelse. Det betyder, at du kommer til at betale mere skat af din indtægt – og dermed automatisk betaler af på din gæld til det offentlige.

Gældsstyrelsen har imidlertid ikke lov til at trække så mange penge fra dig, at du ikke har penge tilbage at leve for. Hvis de gør det, bør du kontakte dem og påpege dette. Der findes særlige regler i Inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 5, som bestemmer, hvornår og hvordan Gældsstyrelsen kan tilbageholde dele af din indkomst.

Hvis du har gæld til det offentlige, er det en god idé at kontakte Skattestyrelsen og indgå en betalingsaftale. Så undgår du, at Gældsstyrelsen pludselig trækker pengene fra dig.

Læs om hvad du kan gøre, hvis du har gæld til Skattestyrelsen

Læs inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 5

Læs om Gældsstyrelsens ret til at tilbageholde børne- og ungeydelsen

Din bank kan trække penge fra din konto

Det er vigtigt, at du overholder dine aftaler med banken og ikke laver overtræk på din konto uden at have aftalt det med banken først. Du skal også betale dine afdrag, hvad enten det er på lån, kassekredit eller noget helt tredje, når du har aftalt det med banken.

Som bankkunde skal du huske på, at i det øjeblik, du ikke overholder din aftale med banken, uanset om det er for at få mad på bordet eller betale til din husleje, har du misligholdt din aftale. Hvad det har af konsekvenser for dig fremgår af vilkårene for den aftale, du har indgået med banken. Oftest er det dog sådan, at banken vil gå i fogedretten med deres krav og få dig registreret i Experians RKI-register. Det kan koste dig endnu flere penge, og have konsekvenser for dig fremover, hvis det ender sådan. Derfor er det vigtigt, at du forsøger at indgå i dialog med din bank og forklarer dem omstændighederne.

Mange banker har stående i deres låneaftaler, at man i en kortvarig periode kan få afdragsfrihed på sit lån, ligesom mange banker har forståelse for, at det kan være nødvendigt at nedsætte ydelsen i perioder, hvor der er sket noget uforudseligt. Du skal dog altid huske på, at det ikke er banken, der misligholder sin aftale, når du som kunde ikke kan betale. Det er dit eget ansvar.

Overholder du ikke dine aftaler med banken, kan det i værste fald medføre situationer, hvor banken foretager en såkaldt modregning. Modregning betyder, at banken flytter penge fra din lønkonto eller opsparingskonto til at betale din gæld til banken. Det er faktisk sådan, at banken ofte vil være berettiget til at opsige hele dit lån, hvis du misligholder dine afdrag, og du kan altså lige pludselig skulle skaffe hele lånebeløbet i løbet af meget kort tid.

Det er dog sådan i Danmark, at alle personer skal have et vist minimumsbeløb til rådighed hver måned, før kreditorer (det vil sige dem du skylder penge, og i dette tilfælde banken) kan kræve penge til afbetaling af gæld. Hvad dette beløb er, er ikke specificeret i loven, men typisk vil det ikke være muligt at modregne i kontanthjælp.

Alle banker har en person, der er såkaldt ”klageansvarlig”. Du kan klage til bankens klageansvarlige, hvis din sædvanlige kontaktperson ikke vil lytte til dig. Hvis du ikke har held med det, kan du indbringe sagen for Pengeinstitutankenævnet.

Andre private kreditorer har ikke mulighed for bare at trække pengene fra dig, men skal fx gå til fogedretten først.

El, vand og varme kan blive lukket

Hvis du har vanskeligt ved at betale dine regninger for el, vand og varme, er det en dårlig idé blot at lade være at betale. Så risikerer du, at el-, varme- og/eller vandselskabet afbryder forsyningen.

Det er også en dårlig idé at tage lån, for at kunne betale regningerne. Det er en kortsigtet løsning, som kun gør din gæld større.

Du bør derfor kontakte dem du skylder penge. Fortæl dem, at du ikke kan betale og spørg, om I kan aftale en afdragsordning.

Du kan eventuelt også tage kontakt til en gældsrådgiver og høre om de kan hjælpe dig.  

Læs Foreningen af Danske Vandværkers information om lukning af vand ved restance 

Dit lejemål kan blive opsagt

Hvis du bor til leje og har vanskeligt ved at betale din husleje, er det en dårlig idé blot at undlade at betale huslejen. Så risikerer du, at du pludselig bliver tvunget til at skulle fraflytte din bolig.

Det er også en dårlig idé at tage lån, for at kunne betale huslejen. Det er en kortsigtet løsning, som kun gør gælden større.

Du bør i stedet kontakte din udlejer/dit boligselskab og prøve at finde en løsning. Fx en afdragsordning, hvor I aftaler, at du afdrager huslejen over nogle måneder.

Hvis din husleje er for høj i forhold til dine indtægter, kan kommunen eller dit boligselskab måske hjælpe dig med at få en billigere bolig.

Læs om udsættelse af lejere via fogedretten hos Domhusstyrelsen

Du risikerer tvangsauktion, hvis du ikke betaler dit boliglån

Hvis du har lån i en ejer- eller andelsbolig, som du ikke betaler, kan du risikere at din bolig sættes på tvangsauktion. En tvangsauktion er et "tvangssalg" af en bolig. Tvangsauktionssagen kan iværksættes af en person, som har penge til gode hos ejeren af ejendommen. Det kan fx være banken, som ikke har modtaget terminsydelser. Alle tvangsauktioner over fast ejendom sker i fogedretten. 

Efter en tvangsauktion bliver en eventuel restgæld opgjort. Du hæfter personligt for gæld, som ikke blev dækket af salget af din ejendom. Tvangsauktion kan derfor betyde, at din gæld stiger.

Hvis du har svært ved at betale din gæld, bør du derfor kontakte dem, der har ydet dig boliglån, og tale med dem om mulighederne for at finde en løsning, så en tvangsauktion kan undgås.

Læs om tvangsauktion hos Domhusstyrelsen 

Hvordan kommer du ud af din gæld?

Læs vores gode råd til, hvordan du kommer ud af din gæld

Læs 4 historier fra andre om, hvordan de er kommet ud af deres gæld