De små og mellemstore institutter har på nuværende tidspunkt generelt god adgang til likviditet og finansiering, men belært af tidligere erfaringer kan denne adgang forsvinde hurtigt og være lukket over en længere periode i en situation, hvor de finansielle markeder kommer under pres. Derfor er det vigtigt at afdække evt. svagheder i likviditetsstyringen i god tid.
Grundlaget for styringen af likviditetsrisici er de rammer for risikoprofilen og risikoappetitten, som bestyrelsen sætter via de interne likviditetsgrænser i hhv. likviditetspolitikken, beredskabsplanen og genopretningsplanen. Derfor er de interne likviditetsgrænser afgørende for en forsvarlig og sund likviditetsstyring.
Formålet med undersøgelsen har derfor været at undersøge, i hvilket omfang institutterne sætter passende, velbegrundede og veldokumenterede grænser for deres likviditets-risici på baggrund af deres likviditetsrisikoprofil.
Undersøgelsen har vist, at de undersøgte institutter har mangler og svagheder i forhold til at sætte forsvarlige likviditetsgrænser, som er tilpas afstemt med institutternes reelle muligheder for gennem beredskabsinitiativer at skaffe likviditet og finansiering i kritiske situationer.
Institutterne skal derudover være opmærksomme på løbende at opdatere og tilpasse deres interne likviditetsgrænser. Det gælder eksempelvis efter ikrafttrædelsen af Net Stable Funding Ration (NSFR), hvor en større håndfuld af de undersøgte institutter ikke rettidigt har opdateret deres grænser i overensstemmelse hermed. Institutterne skal desuden være opmærksomme på at sikre den rette sammenhæng mellem hhv. likviditetspolitikken, beredskabsplanen og genopretningsplanen, så de hver især kan spille deres tiltænkte roller.
De undersøgte institutter er udvalgt på baggrund af størrelse og forretningsmodel med det sigte, at temaundersøgelsen skal give et bredt dækkende billede af de små og mellemstore pengeinstitutter som helhed. Det er vurderingen, at de mangler, der er genstand for tilsynsreaktionerne til de undersøgte institutter også risikerer at være til stede i andre små og mellemstore pengeinstitutter.
Observationerne beskrevet i denne redegørelse vil derfor være relevante at tage stilling til i de små og mellemstore pengeinstitutter, som ikke har været udvalgt i denne temaundersøgelse. Institutterne kan eksempelvis overveje at tage eksplicit stilling hertil i forbindelse med udarbejdelse af den årlige ILAAP.
Sammenhæng på tværs af politik, retningslinjer, beredskabsplaner og genopretningsplan
Kreditinstitutter skal sikre den rette sammenhæng mellem hhv. likviditetspolitikken, retningslinjerne til direktionen, beredskabsplanen og genopretningsplanen og på den måde sikre, at der er tilstrækkelige foranstaltninger til, at virksomheden drives betryggende, jf. §2. stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1254 af 11. juni 2021 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. (ledelsesbekendtgørelsen).
Det er vigtigt, at der er konsistens i hvilken grænseværdi, der ligger først, og dermed om det er likviditetspolitikken, bestyrelsens retningslinjer til direktionen eller genopretningsplanen, som skal bruges ved brud på en af disse interne grænser.
De interne grænser i likviditetspolitikken bør således være sat, så beredskabsinitiativer sættes i gang før egentlige genopretningstiltag i genopretningsplanen, som ikke er en del af beredskabsinitiativerne.
Passende interne grænser
Kreditinstitutter skal i deres likviditetspolitikker opstille likviditetsgrænser for bl.a. overdækningen til liquidity coverage ratio (LCR), der tager højde for virksomhedens likviditetsstresstests, jf. ledelsesbekendtgørelsens bilag 4 nr. 7, litra b.
Flere af de undersøgte pengeinstitutter anvender her interne grænser, som sigter efter, at instituttet skal kunne overholde LCR-kravet i 3 måneder under stress. Såfremt likviditeten kommer under denne interne grænse, og det vurderes nødvendigt, vil de pågældende institutter skulle igangsætte beredskabstiltag for at reetablere likviditeten, så de igen lever op til denne grænse.
Når institutterne anvender interne grænser baseret på stresstest med en horisont på kun 3 måneder, er det vigtigt, at institutterne kan iværksætte tilstrækkelige beredskabstiltag inden for disse 3 måneder, så de sikrer, at LCR kravet også vil kunne overholdes efter de 3 måneder.
Institutterne skal under alle omstændigheder i sin likviditetsstyring anvende stresstest, som går ud over perioden på 3 måneder, jf. bilag 4, nr. 22, litra b, i ledelsesbekendtgørelsen. Det betyder, at institutterne ved at benytte stresstest ud over en periode på 3 måneder, hvor der er taget højde for de iværksatte tiltag inden de 3 måneder, skal kunne vurdere, om den likviditetsmæssige situation efterfølgende er holdbar.
Er den likviditetsmæssige situation herefter ikke holdbar, skal det pågældende institut enten sætte en højere intern grænse, hvor den kan klare sig i et hårdt stress-senarie udover 3 måneder eller supplere beredskabsplanen med yderligere tiltag, der har tilstrækkelig effekt i tide.
Kreditinstitutter bør således generelt sikre, at der er en fornuftig sammenhæng mellem deres overdækning og deres overlevelseshorisont i et stressscenarie set i lyset af deres mulige beredskabstiltag. Overdækningen bør således sættes så overlevelseshorisonten er tilpas lang til, at instituttets beredskabstiltag kan nå at virke og forhindre et brud med LCR-kravet fremadrettet, hvilket instituttet skal sikre ved at anvende stresstest med forskellige tidsperioder.
Institutterne kan i øvrigt med fordel direkte i likviditetspolitikken henvise til dokumentation for de anvendte stresstests i fastsættelse af deres interne likviditetsgrænser. Det vil være med til at sikre, at grænserne er veldokumenterede. Dette kan med fordel fremgå som en del af institutternes principper for identificering og opgørelse af likviditetsrisici i likviditetspolitikken, jf. bilag 4, nr. 7, litra a, i ledelsesbekendtgørelsen.
Beredskabsplanen generelt
Bestyrelsen skal i beredskabsplanen som minimum tage stilling til, vurdere og vedtage tiltag for fremskaffelse af likviditet og finansiering, herunder foretage en prioritering af tiltagene og lave en vurdering af sandsynligheden for, at de enkelte tiltag kan gennemføres inden for den forventede tidshorisont, samt vurdere virksomhedens markedsadgang under stress og evne til at fremskaffe markedsfinansiering, jf. ledelsesbekendtgørelsens bilag 4, nr. 17, litra a.
Halvdelen af de undersøgte institutters beredskabsplaner opfylder ikke fuldt ud disse krav, hvilket i flere tilfælde har ført til påbud.
Undersøgelsen har vist, at institutternes vurderinger af sandsynligheden for, at de enkelte tiltag kan gennemføres inden for den forventede tidshorisont enten mangler eller ikke er tiltrækkelig dokumenteret. Vurderingen af sandsynlighederne skal sikre, at de fastlagte beredskabsinitiativer er realiserbare, og den er derfor særligt vigtig for de beredskabsinitiativer, der ikke løbende afprøves.
Eksempelvis skal institutter, der har markedsfinansiering som beredskabsinitiativ, være opmærksomme på at have en vurdering af instituttets markedsadgang under stress og evne til at fremskaffe markedsfinansiering som en fast del af deres beredskabsplan.
Kreditinstitutterne skal således være opmærksomme på at lave en dybere vurdering af realiserbarheden af de enkelte tiltag i beredskabsplanen. Dette kan være baseret på erfaringer og/eller andre observationer, som vurderes at kunne give en tilstrækkelig sandsynlighed for virkningen af de enkelte beredskabstiltag.
Der er ingen konkrete krav til antallet af initiativer i en beredskabsplan. Et mindre institut med begrænset likviditetsrisici kan nøjes med få, men realistiske initiativer i beredskabsplanen. Det væsentlige er, at de enkelte initiativer er tilpasset instituttets risikoprofil, risikostyring og forskellige typer af stress for at være realistiske i en stress-situation.
Beredskabsinitiativer
Definitionen af tidlige indikatorer (dvs. de interne likviditetsgrænser) i beredskabsplanen skal give en tilpas tidlig indikation af likviditetsrisici, hvor beredskabsinitiativer til at fremskaffe likviditet og finansiering eventuelt kan sættes i gang, jf. bilag 4, nr. 16 og nr. 17, litra b, i ledelsesbekendtgørelsen.
Et institut kan godt ved brud på en intern grænse vurdere, at der ikke er behov for at sætte beredskabsinitiativer i gang. Beredskabsplanen aktiveres dermed i den forstand, at instituttet ved brud på grænser skal tage stilling til, om instituttet er bekymret over situationen og ønsker at gøre noget aktivt, eller om udslaget i indikatoren ikke er bekymrende i forhold til instituttets fortsatte efterlevelse af lovgivningsmæssige mål.
I to ud af de undersøgte institutter er en del af beredskabsinitiativerne, at de interne likviditetsgrænser kan nedkorrigeres i forbindelse med, at de brydes.
Det kan ikke være et beredskabsinitiativ at nedkorrigere de interne likviditetsgrænser, da beredskabsinitiativerne skal være tiltag, der kan fremskaffe likviditet og finansiering, mens de interne grænser afspejler den risikoprofil, som bestyrelsen har besluttet. Beredskabsinitiativernes formål er dermed at sikre likviditet og finansiering ved brud på interne likviditetsgrænser i overensstemmelse med den valgte risikoprofil.
Net Stable Funding Ratio (NSFR)
Den 28. juni i år trådte NSFR-kravet i kraft i EU. I forbindelse med implementeringen af NSFR er funding ratio-pejlemærket udgået af Finanstilsynets tilsynsdiamant for pengeinstitutter pr. 1. juli 2021.
På tidspunktet for undersøgelsen satte institutterne med få undtagelser interne likviditetsgrænser i deres likviditetspolitik og genopretningsplan på baggrund af det tidligere funding ratio-pejlemærke i Finanstilsynets tilsynsdiamant for pengeinstitutter. Dette kan fortsat være fornuftigt – enten permanent eller i en overgangsperiode.
Disse institutter havde dog ikke fastsat nogen grænse for overdækningen til NSFR, selvom NSFR-kravet var trådt i kraft. Institutterne skal derfor snarest opdatere deres likviditetspolitikker og genopretningsplaner og sætte interne grænser i relation til NSFR-kravet, jf. bilag 4, nr. 7, litra b, i ledelsesbekendtgørelsen og § 5, stk. 4, i bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter mv. Nogle af de undersøgte institutter har foretaget eller påbegyndt denne tilpasning undervejs i undersøgelsen.
Ved fastsættelse af interne grænse i relation til NSFR-kravet skal kreditinstitutterne således sætte en overdækning til NSFR-kravet. Institutterne skal i fastsættelse af denne overdækning særligt være opmærksomme på træk af indlån og manglende markedsadgang, da NSFR har en vis følsomhed over for dette.
Overdækningen kan sættes på baggrund af historiske tal og instituttets egne relevante erfaringer mv. Institutternes erfaringer med NSFR vil i sagens natur udvikle sig over tid i takt med observationer af det nye krav.
Redegørelser
Finanstilsynet har offentliggjort de forskellige redegørelser nedenfor:
- Redegørelse for Bank Nordik A/S
- Redegørelse for Ringkjøbing Landbobank A/S
- Redegørelse for Lån og Spar Bank A/S
- Redegørelse for Middelfart Sparekasse
- Redegørelse for Thy Sparekasse
- Redegørelse for Lægernes Bank A/S
- Redegørelse for Lunar Bank A/S
- Redegørelse for Møns Bank A/S
- Redegørelse for Bredebro Sparekasse
- Redegørelse for Fanø Sparekasse