Finanstilsynet slår vigtigheden fast: forsikringsselskaber skal behandle personer med handicap som andre kunder

Finanstilsynet har undersøgt, hvordan seks forsikringsselskaber har indhentet oplysninger fra og givet tilbud til personer med handicap. Undersøgelsen konkluderer, at selskaberne som udgangspunkt behandler kunderne i overensstemmelse med god skik-reglerne på området. Ligebehandlingsnævnet kan dog påvirke, hvordan reglerne fortolkes.

Kontakt

Kontorchef

Ulla Brøns Petersen
+45 33 55 82 43
ubp@ftnet.dk

Undersøgelsen blev sat i værk af erhvervsministeren. Han ønskede at få en mulig problematik undersøgt, som Vive påpegede i en rapport fra 2016 om levevilkårene for personer med handicap. Rapporten beskrev dengang, hvordan personer med handicap oftere får afslag eller skærpede vilkår på en række forsikringer som f.eks. tab af erhvervsevne og livsforsikringer.

”Vores undersøgelse viser, at personer med handicap bliver behandlet efter god skik-reglerne. Det er godt. For selskaberne skal være oppe på dupperne - også de selskaber, vi ikke har undersøgt med denne stikprøve. Lignende sager viser, at det både bliver dyrt for forbrugeren og selskabet, hvis selskabet træder ved siden af lovgivningen,” siger kontorchef Ulla Brøns Petersen fra Finanstilsynets Forbrugerkontor. 

Selskaberne ser på risici, ikke handicap

De undersøgte selskaber spørger ikke den forsikringssøgende, om personen har et handicap. I stedet stilles de samme spørgsmål til alle med helbredsproblemer. Selskaberne vurderer derefter på en individuel basis ansøgerens konkrete forsikringsrisiko, og om ansøgeren kan tegne en forsikring på almindelige vilkår og til almindelig præmie.

Hvis forsikringstagerens helbred udgør en risiko, forsøger selskaberne oftest at sænke forsikringsrisikoen gennem klausuler, skærpede vilkår eller en højere præmire, før selskaberne giver et afslag. Finanstilsynet vurderer, at dette flugter med god skik, under forudsætning af, at selskaberne har foretaget en individuel vurdering af kunden. Selskaberne har aftalefrihed og ikke pligt til at tilbyde en forsikring.

Ligebehandlingsnævnet kan ændre praksis

Finanstilsynet har ud over reglerne om god skik også inddraget lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, som forbyder direkte og indirekte diskrimination - også i forsikringsselskabernes behandling af kunderne.

”Forsikringsselskaberne skal være opmærksomme på, at Ligebehandlingsnævnet kan få sager ind og træffe afgørelser, som vil skabe en praksis for, hvornår der er tale om ulovlig forskelsbehandling. En ny praksis vil påvirke de vurderinger, vi laver ud fra god skik. Vi holder øje med området som en del af vores arbejde for en ordentlig finansiel sektor,” siger kontorchef Ulla Brøns Petersen.

6 konklusioner fra rapporten

  1. Livsforsikringsselskaberne sondrer ikke mellem personer med handicap og andre personer, som har helbredsmæssige udfordringer, i forbindelse med anmodning om tegning af invalide- og dødsfaldsforsikringer. Alle forsikringssøgende gennemgår den samme antagelsesproces, og selskaberne vurderer den forsikringssøgendes helbred individuelt med henblik på at afdække den forsikringsmæssige risiko.
  2. Nogle livsforsikringsselskaber benytter sig af automatiske afslag og automatiske skærpede vilkår ved anmodning om livs- og invalideforsikringer. Finanstilsynet vurderer, at denne praksis øger risikoen for diskrimination af personer med handicap. En sådan praksis kan derfor være i strid med god skik.
    Der er dog særlige situationer, hvor den forsikringsmæssige risiko er så høj, at automatiske afslag eller automatiske skærpede vilkår på livs- og invalideforsikringer kan benyttes, idet en individuel vurdering ikke ville kunne ændre på udfaldet, og hvor afslaget dermed kan være sagligt begrundet, nødvendigt og proportionelt.
  3. Livsforsikringsselskaberne begrunder af egen drift afslag på tegning af forsikringer og tilbud om forsikringer på skærpede vilkår. I de tilfælde, hvor de finder det relevant, oplyser selskaberne de forsikringssøgende om muligheden for at søge om forsikringen igen, hvis deres helbredsmæssige forhold ændrer sig.
  4. Skadesforsikringsselskaberne spørger ikke om de forsikringssøgendes helbred ved tegning af en rejse- eller indboforsikring, idet selskaberne ikke i den forbindelse sondrer mellem personer med handicap og andre personer. Ved vurdering af skadeanmeldelser og anmodninger om medicinske forhåndsgodkendelser indhenter selskaberne kundens helbredsoplysninger med henblik på at kunne vurdere den konkrete skade eller sygdom.
  5. Skadesforsikringsselskaberne begrunder af egen drift afslag på dækning af anmeldte skader eller begrænsninger i dækningen af anmeldte skader på baggrund af oplysningerne i den konkrete sag.
  6. Skadesforsikringsselskaberne inddrager en boligs beliggenhed i deres risikovurderinger i forbindelse med antagelsen af en indboforsikring. Selskaberne lægger derimod ikke vægt på, om adressen er placeret på et bosted.

Finanstilsynet undersøgelse kan findes her.