Finanstilsynet udsender quickguide på hvidvaskområdet

Finanstilsynets quickguide er primært rettet mod finansielle virksomheder, men andre virksomheder kan også få glæde af den.

Kontakt

Kommiteret

Stig Nielsen
33 55 83 42
sni@ftnet.dk

Formålet er at udbrede kendskabet til reglerne i hvidvaskloven. Der er en række regler, som virksomhederne skal opfylde for at være med til at forebygge hvidvask og terrorfinansiering.

 

Med den nye quickguide får de 1800 virksomheder under Finanstilsynets hvidvasktilsyn en lettilgængelig oversigt over reglerne, der er hurtig at sætte sig ind i.

 

Den kan også være en hjælp til virksomhederne, når de skal forklare deres kunder, hvorfor kunderne skal give virksomhederne de oplysninger, som de kræver.

 

Finanstilsynet har i forvejen udstedt en større vejledning til hvidvaskloven. Her kan virksomhederne læse mere om, hvad reglerne går ud på, og hvad virksomhederne skal være opmærksomme på. Guiden dækker således ikke over det fulde omfang af samtlige regler, men skal ses som et nyttigt redskab til at bringe virksomheder på sporet af de vigtigste forpligtelser.

 

Læs: Quickguide til finansielle virksomheder omfattet af hvidvaskloven