Nyhedsbrev for kapitalmarkedsområdet – juni 2022

Se med i denne udgave af Finanstilsynets nyhedsbrev for kapitalmarkedsområdet, hvor du kan læse mere om de krav, der stilles til udarbejdelsen af en erklæring om driftskapital i et prospekt, og hvornår en udsteder kan anses for at have kompleks regnskabshistorie.

Du kan også danne dig et overblik over, hvilke meddelelser der skal indberettes i OAM og under hvilken kategori, ligesom du kan læse om, hvilke oplysninger der ikke skal indberettes i OAM.

Nyhedsbrevet har også fokus på insiderlister, herunder hvornår man skal lave en insiderliste, og hvorfor en korrekt udarbejdet insiderliste er et vigtigt værktøj til at beskytte den enkelte medarbejder mod at begå en ulovlig handling.

Til sidst kan udstedere, der er kreditinstitutter, læse mere om de opdaterede retningslinjer fra ESMA om udsættelse af offentliggørelse af intern viden, der inkluderer kreditinstitutters interaktioner med tilsynsmyndighederne i forhold til institutternes kapitalgrundlag som legitime interesser.