Konklusioner

• Årets resultat er steget beskedent (i nominelle termer)
• Egenkapitalforrentning før skat er faldet, og er på det laveste niveau i 5 år
• Rentetilpasningslån udgør 20 % af de samlede realkreditlån ved udgangen af 2001
• Over en femtedel (22 %) af lån med rentetilpasning er ydet i Euro
• Risiko for øget sårbarhed på pantets overdækning ved rentetilpasningslån
• Tab og nedskrivninger på udlån fortsat på et historisk lavt niveau, hvilket har væsentlig betydning for indtjeningsniveauet, der er følsomt over for stigninger i tab og nedskrivninger på udlån
• Kapitalgrundlaget er reduceret, hvormed den finansielle robusthed er mindsket

1.  Årsregnskaber 2001

Realkreditinstitutternes resultat før skat er steget beskedent i 2001, fra 6,5 mia.kr. året før til 6,6 mia.kr. i 2001. Resultatet i 2001 er især præget af, at kursgevinster på værdipapirbeholdninger er faldet kraftigt i forhold til året før, samt at realkreditinstitutterne for første gang siden 1998 samlet set har netto tab og hensættelser på udlån.

I modsætning til realkreditinstitutternes årsregnskaber i 2000 er nettorente- og gebyrindtægter steget forholdsvis meget i 2001, hvilket især skyldes en forøget konverteringsaktivitet mod slutningen af året. Et fald i den korte rente betød, at flere låntagere med fastforrentede realkreditlån ønskede at konvertere til realkreditlån med rentetilpasning baseret på refinansiering i realkreditobligationer med kort rente. Udviklingen i lånetyper gennemgås særskilt i afsnit 2 nedenfor.

I figur 1 herunder er vist udviklingen i nettorente- og gebyrindtægter i perioden 1996-2001 sammenholdt med udviklingen i resultat før skat i den samme periode.

Figur 1
Resultat før skat og nettorente- og gebyrindtægter, 1996-2001

Kilde: Indberetninger til Finanstilsynet

Det ses, at nettorente- og gebyrindtægter er steget i 2001. Især faldende kursgevinster og stigende tab og hensættelser på udlån betyder imidlertid, at resultat før skat alene påvirkes i svag positiv retning (i nominelle termer).

Egenkapitalforrentning før skat er derimod faldet i 2001, fra 9,9 % i 2000 til 7,7 % i 2001, og det laveste niveau i 5 år, jf. tabel 1 herunder.

Tabel 1
Egenkapitalforrentning før skat, 1997-2001

Mio. kr.	1997	1998	1999	2000	2001
Egenkapitalforrentning før skat	13,70	10,96	7,89	8,95	7,72

Til sammenligning er egenkapitalforrentningen før skat i pengeinstitutter i 2001 samlet set 17,4 %.

2.  Lån med fast vs. variabel rente (rentetilpasningslån)

Andelen af realkreditlån med rentetilpasning er steget fra 5,8 % i 1999, 9,1 % i 2000 til over 20 % af de samlede realkreditlån i 2001. I figur 2 herunder kan man se fordelingen af realkreditlån på lånetyper, henholdsvis indekslån, fastforrentede lån og rentetilpasningslån.

Figur 2
Fordeling af realkreditlån på fastforrentede, variabelt forrentede samt indekslån, 1999-2001

Kilde: Danmarks Nationalbank, månedsoversigt

Det ses, at realkreditlån med fast rente er faldet. Stigningen i realkreditlån er alene sket i lån med rentetilpasning. Ved udgangen af 2001 er der udbetalt lån med rentetilpasning for 239 mia.kr. I figur 3 herunder kan man se den andel af lån med rentetilpasning, der rentetilpasses som minimum en gang årligt.

Figur 3
Realkreditlån med rentetilpasning fordelt på typer, 2000-2001

Kilde: Danmarks Nationalbank, månedsoversigt

I figur 3 herover ses, at 63 % af de udbetalte rentetilpasningslån i 2001 ydes i form af vilkår med årlig rentetilpasning eller hyppigere. Året før var denne andel 79 %.

Realkreditlån i fremmed valuta, hovedsagelig Euro, udgør ved udgangen af 2001 knap 4,6 % af det samlede realkreditudlån. Det er endvidere hovedsagelig rentetilpasningslån, der udbetales i Euro. 22 % af lån med rentetilpasning er udbetalt i Euro og overvejende til husholdninger.

3.  Risiko ved rentetilpasningslån

Med en øget anvendelse af variabelt forrentede lån (rentetilpasningslån) som vist oven for, er der samtidig en risiko for, at overdækningen på realkreditinstitutternes pant, dvs. forskellen mellem værdien af ejendommen og kursværdien af realkreditlånet, bliver mere følsom over for renteændringer, i det omfang prisen på ejendom er påvirket af den lange rente.

Er prisen på ejendomme f.eks. fortsat i vid udstrækning bestemt af den lange rente efter skat, kan en stigning i den lange rente - alt andet lige - føre til fald i ejendomspriserne. På de ejendomme, der fortrinsvist er finansieret med rentetilpasningslån, hvor kursværdien af gælden er mere neutral over for renteændringer, er der dermed risiko for fald i pantets overdækning. På de ejendomme, som er finansieret med fastforrentede lån, vil kursværdien af gælden derimod også falde, når den lange rente stiger, hvorved overdækningen vil være mere konstant. Derved har pantets overdækning en større grad af immunisering over for renteændringer ved finansiering med fastforrentede lån, forudsat som nævnt at prisen på ejendom er bestemt af den lange rente efter skat - alt andet lige.

Når der i øget omfang sker finansiering med rentetilpasningslån, kan realkreditinstitutterne således blive mere sårbare over for rentestigninger, idet dette kan føre til fald i pantets overdækning på ejendomme.

4.  Udlån fordelt på segmenter

I tabel 2 herunder er realkreditinstitutternes udlån fordelt på segmenter, dvs. ejerboliger, fritidshuse samt de forskellige erhvervssegmenter. Udlån til ejerboliger er fortsat langt den største del af udlånsporteføljen i realkreditinstitutter.

Tabel 2
Fordelingen af udlån, nedskrivninger og tab på segmenter, 2000-2001

2000
Mio. kr	Udlån	Procentvise andele	Nedskrivninger	Procentvise andele	Konstaterede tab	Procentvise andele
Ejerboliger	626.326	54,7	360	11,4	71	14,3
Fritidshuse	24.760	2,2	44	1,4	22	4,4
Støttet byggeri	164.670	14,4	97	3,1	13	2,7
Privatudlejning	60.692	5,3	40	1,3	10	2,1
Industri og håndværk	37.422	3,3	826	26,1	174	35,0
Kontor og forretning	75.867	6,6	711	22,4	130	26,1
Landbrug	133.389	11,7	918	29,0	72	14,4
Socialt, kulturelt og undervisn.	18.322	1,6	170	5,4	5	1,0
Andre ejendomme	3.460	0,3	2	0,1	1	0,2
I alt	1.144.909	100,0	3.168	100,0	498	100,0
2001
Mio. kr	Udlån	Procentvise andele	Nedskrivninger	Procentvise andele	Konstaterede tab	Procentvise andele
Ejerboliger	681.108	55,4	494	15,5	69	36,0
Fritidshuse	26.999	2,2	3	0,1	1	0,3
Støttet byggeri	171.286	13,9	83	2,6	7	3,5
Privatudlejning	68.170	5,5	49	1,5	1	0,7
Industri og håndværk	39.201	3,2	852	26,8	38	19,9
Kontor og forretning	84.296	6,9	657	20,7	31	16,2
Landbrug	135.877	11,0	835	26,3	30	15,6
Socialt, kulturelt og undervisn.	20.967	1,7	202	6,4	15	7,9
Andre ejendomme	1.874	0,2	0	0,0	0	0,0
I alt	1.229.779	100,0	3.175	100,0	191	100,0

Kilde: Indberetninger til Finanstilsynet

Fordelingen af tab og nedskrivninger på de forskellige segmenter viser imidlertid, at der fortsat er størst tabsrisiko på segmenterne industri og håndværk, landbrug samt kontor og forretningsejendomme.

5.  Udviklingen i tab og nedskrivninger

Tab og nedskrivninger på udlån i realkreditinstitutter ligger fortsat på et historisk lavt niveau, jf. figur 4 herunder, der viser udviklingen tab og nedskrivninger i procent af samlet udlån over en længere periode 1983-2001.

Som man kan se, er der fortsat langt til den højeste gennemsnitlige nedskrivningsprocent i 1990 på 1,36 % af de udestående realkreditlån. I 2001 er nedskrivningsprocenten tæt på 0, jf. figurens venstre værdiakse. I figur 4 herunder er de årlige gennemsnitlige nedskrivningsprocenter tillige sammenholdt med udviklingen i udlånsvækst. Derved kan man se, at perioden med høj udlånsvækst og gode konjunkturer i 1980'erne er efterfulgt af en periode i starten af 1990'erne med høje kredittab. Den samme sammenhæng mellem perioder med høj kreditvækst og efterfølgende højere kredittab med en vis tidsmæssig forsinkelse, kan man tillige genfinde for pengeinstitutter.

Figur 4
Udviklingen i tab og nedskrivninger samt udlånsvækst, 1983-2001

Kilde: Indberetninger til Finanstilsynet

Der er Finanstilsynets generelle erfaring, at høj udlånsvækst og konkurrence om kunder øger risiko for, at der kommer flere konjunkturfølsomme projekter på udlånsbøgerne – der slækkes på krav til kreditkvaliteten. Realkreditinstitutterne yder imidlertid lån mod pant i ejendom. Derfor er risikoen for realkreditinstitutterne ved et konjunkturtilbageslag især den, at der efter en periode med stigninger i ejendomspriserne, kan komme et fald i ejendomspriserne, der forringer pantet i ejendommen. I figur 5 nedenfor er vist udviklingen i kontantpriser på ejerboliger i perioden 1985-2001.

6.  Udviklingen i ejendomspriser

I figur 5 herunder kan man følge udviklingen i ejendomspriser over en længere periode.

Figur 5
Udviklingen i kontantpriser, 1985-2001

Kilde: Told og skat, ejendomssalg

7.  Realkreditinstitutternes følsomhed over for større tab og nedskrivninger på udlån

I dette afsnit er realkreditinstitutternes følsomhed over for tabsudviklingen søgt belyst.

I figur 6 herunder er vist udviklingen i realkreditinstitutternes resultat før skat i perioden 1982-2001 ved de faktiske gennemsnitlige årlige nedskrivningsprocenter på udlån samt udviklingen i resultat før skat i den samme periode ved at "konjunkturudligne" nedskrivningsprocenter set over hele perioden. Beregnet som simpelt gennemsnit kan nedskrivningsprocenten set over hele perioden 1982-2001 beregnes til 0,25 %.

Derved kan man se, hvordan udviklingen i resultat før skat ville have været - alt andet lige - såfremt realkreditinstitutterne havde oplevet en gennemsnitlig udvikling i tab og nedskrivninger, i stedet for de faktiske tab og nedskrivninger i de enkelte år.

Figur 6
Udviklingen i resultat før skat ved faktiske henholdsvis gennemsnitlige tab og nedskrivninger, 1983-2001

Kilde: Indberetninger til Finanstilsynet

Det ses af figur 6, at resultat før skat ville have været betydeligt lavere inden for de senere år, især efter 1998, såfremt realkreditinstitutterne havde oplevet gennemsnitlige tab og nedskrivninger på udlån.

En anden måde at belyse følsomheden over for tab på er at lave beregningerne med udgangspunkt i et historisk "worst case" scenario.

Såfremt realkreditinstitutterne udsættes for tab og nedskrivninger svarende til niveauet i 1990, hvor det var højest, dvs. 1,36 % af udlånene, så kan man af tabel 3 herunder se, at institutterne alt andet lige ville komme ud med et betydeligt negativt resultat og en væsentlig reduktion af den gennemsnitlige solvensprocent.

Tabel 3
Realkreditinstitutternes følsomhed overfor stigende tab og nedskrivninger på udlån

	Årsregnskab   2001	Ved tab og nedskrivnings- procent på 1,36
Resultat før skat (mio. kr.)	6.556	-9.974
Solvensprocent	11,5	9,1

Kilde: Indberetninger til Finanstilsynet

Følsomheden i den samlede realkreditsektor fortæller noget om finansiel robusthed på sektorniveau.

I denne forbindelse skal man være opmærksom på, at kapitalgrundlaget målt ved solvensprocenten i de seneste 5 år er reduceret med gennemsnitligt ca. 2 procentpoint, hvilket naturligvis betyder en formindsket robusthed.

Ovenstående følsomhedsberegninger på kreditrisiko kan - tilsvarende pengeinstitutter - suppleres med følsomhedsberegninger over realkreditinstitutternes robusthed over for en øget markedsrisiko, herunder f.eks. en øget renterisiko. Men i modsætning til pengeinstitutter, så er realkreditinstitutter af hensyn til realkreditobligationernes sikkerhed - og guldrandethed - i forvejen lovmæssigt begrænset i at påtage sig større markedsrisici. Realkreditinstitutterne er f.eks. underlagt et balanceprincip, der i vid udstrækning skal sikre betalingsmæssig og dermed risikomæssig identitet mellem betalinger fra realkreditudlån på den ene side og betalinger til realkreditobligationer på den anden side.

Appendiks

1.  Realkreditinstitutternes årsregnskaber, 1996-2001

Mio. kr.	1996	1997	1998	1999	2000	2001
RESULTATPOSTER
Nettorenteindtægter	8.297	8.378	9.310	9.597	9.267	10.155
Nettorente og gebyrindtægter	8.768	8.824	9.750	9.743	9.153	10.399
Kursreguleringer i alt	1.655	1.998	274	-997	697	89
Udgifter til personale m.v. og administration	2.408	2.675	3.199	3.940	3.863	3.929
Tab og nedskrivninger på udlån	582	-246	400	-259	-381	168
Kursregulering af kapitalinteresser	60	63	69	202	220	94
Resultat før skat	6.678	8.011	6.655	5.218	6.493	6.556
Skat	1.664	2.447	1.948	1.298	1.906	1.597
Årets resultat	5.014	5.564	4.707	3.920	4.587	4.959
BALANCEPOSTER
AKTIVER
Tilgodehavender hos kreditinstitutter	51.375	62.770	73.487	65.121	63.052	133.457
Udlån i alt	904.301	959.309	1.033.200	1.093.392	1.142.965	1.227.728
Obligationer	66.128	75.404	98.014	90.672	154.356	232.248
Aktier	3.272	3.140	3.049	5.752	5.182	4.564
PASSIVER
Gæld til kreditinstitutter	1.910	2.581	22.438	22.239	34.993	53.788
Udstedte realkreditobligationer	948.335	1.016.950	1.098.258	1.145.894	1.236.304	1.436.446
Efterstillede kapitalindskud	4.423	4.672	5.671	5.670	5.170	2.283
Egenkapital	53.252	59.637	64.021	67.334	73.511	78.287
Balance	1.032.411	1.109.582	1.217.737	1.266.118	1.378.053	1.616.652
Ikke-balanceførte poster i alt	4.196	10.521	20.464	1.896	1.213	2.810

Kilde: Indberetninger til Finanstilsynet

2.  Realkreditinstitutternes nøgletal, 1997-2001

	1997	1998	1999	2000	2001
Realkreditinstitutter
Solvensprocent	13,63	13,05	12,62	12,59	11,52
Kernekapitalprocent	11,32	11,14	11,18	11,53	11,13
Egenkapitalforrentning før skat	13,70	10,96	7,89	8,95	7,72
Egenkapitalforrentning efter skat	9,96	8,34	6,14	6,72	5,96
Indtjening pr. omkostningskrone	4,09	3,24	2,58	2,99	2,69
Valutaposition	0,94	0,79	1,24	2,33	3,41
Akkumuleret nedskrivningsprocent	0,52	0,48	0,37	0,33	0,28
Årets tab- og nedskrivningsprocent	0,00	(0,00)	(0,03)	(0,01)	0,00
Årets udlånsvækst	5,10	6,06	4,28	3,79	7,49
Udlån i forhold til egenkapital	13,26	13,29	13,08	12,39	13,07
Realkreditkoncerner
Solvensprocent	13,07	12,68	11,92	12,20	10,98
Kernekapitalprocent	11,13	10,97	10,93	12,10	11,09
Egenkapitalforrentning før skat	15,90	10,52	7,69	8,97	8,29
Egenkapitalforrentning efter skat	10,88	7,34	5,44	6,13	6,07
Indtjening pr. omkostningskrone	3,66	2,44	1,96	2,26	2,12
Valutaposition	1,15	0,71	1,70	2,62	3,91
Akkumuleret nedskrivningsprocent	0,85	0,57	0,55	0,43	0,40
Årets tab- og nedskrivningsprocent	0,00	(0,01)	(0,01)	(0,01)	0,00
Årets udlånsvækst	2,57	2,83	3,65	2,60	5,37
Udlån i forhold til egenkapital	15,20	15,54	15,15	15,70	14,52

Kilde: Indberetninger til Finanstilsynet
Tabelanmærkning: Nøgletallene i bilagstabel 2 herover er beregnet på grundlag af regnskabstal fra de realkreditinstitutter, der eksisterede i regnskabsåret 2001. Derved indgår alene disse institutter i sammenligningstallene for hele perioden 1997-2001. Det betyder, at der kan være afvigelser fra nøgletal beregnet på grundlag af årsregnskabstallene i bilagstabel 1, der indeholder regnskabstal fra samtlige de institutter, der eksisterede i de enkelte regnskabsår.