EuVECA-EuSEF

Herunder kan du finde information om EuVECA- og EuSEF-forordningerne.

ESA retningslinjer

Find skemaet.

Herunder kan du finde information om EuVECA-forordningen og EuSEF-forordningen 

EuVECA-forordning

Forordning

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1156 af 20. juni 2019 om lettere grænseoverskridende distribution af kollektive investeringsinstitutter og om ændring af forordning (EU) nr. 345/2013, (EU) nr. 346/2013 og (EU) nr. 1286/2014 (EØS-relevant tekst.).

Du kan finde retsakten på Eur-lex her.

Der laves ofte konsoliderede udgaver af retsakten, hvor ændringsforordninger eller –direktiver tilføjes til den oprindelige tekst. Såfremt der eksisterer en konsolideret udgave, findes den på Eur-lex under fanen ’Oplysninger om dokumentet’. Der henvises ikke til historiske retskilder.

Kort introduktion

EuVECA-forordningen giver mulighed for forvaltere af europæiske venturekapitalfonde til at blive registreret og opnå tilladelse til at markedsføre deres venturekapitalfonde på tværs af EU med betegnelsen »EuVECA«. Forordningen fastsætter ensartede bestemmelser om markedsføring, porteføljesammensætning, investeringsinstrumenter og -teknikker, samt om organisation, adfærd og gennemsigtighed for forvaltere, der markedsfører kvalificerede venturekapitalfonde i hele Unionen.

Anvendelsesdato

Ikrafttrædelsesdato: 01/08/2019

Anvendelsesdato:  01/08/2019

EuSEF-forordning

Forordning 

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1991 af 25. oktober 2017 om ændring af forordning (EU) nr. 345/2013 om europæiske venturekapitalfonde og forordning (EU) nr. 346/2013 om europæiske sociale iværksætterfonde (EØS-relevant tekst).

Du kan finde retsakten på Eur-lex her. Der laves ofte konsoliderede udgaver af retsakten, hvor ændringsforordninger eller –direktiver tilføjes til den oprindelige tekst. Såfremt der eksisterer en konsolideret udgave, findes den på Eur-lex under fanen ’Oplysninger om dokumentet’.

Kort introduktion

EuSEF-forordningen giver mulighed for forvaltere af europæiske sociale iværksætterfonde til at blive registreret og opnå tilladelse til at markedsføre deres sociale iværksætterfonde på tværs af EU med betegnelsen »EuSEF«. Forordningen fastsætter ensartede bestemmelser om markedsføring, porteføljesammensætning, investeringsinstrumenter og -metoder, samt om organisation, adfærd og gennemsigtighed for forvaltere, der markedsfører kvalificerede sociale iværksætterfonde i hele Unionen.

Begge forordninger af revisioner, der søger at øge investeringerne i små og mellemstore virksomheder samt i sociale virksomheder gennem EuVECA- og EuSEF-fonde ved at give større forvaltere lov til at forvalte EuVECA- og EuSEF-fonde, fjerne dobbelte registreringskrav, mindske omkostningerne for EuVECA- og EuSEF-fonde og udvide gruppen af aktiver, som EuVECA-fondene kan investere i. Hertil fastsættes en minimumsgrænse for startkapital på 50.000 EUR for både EuVECA- og EuSEF-fonde.

Anvendelsesdato

Ikrafttrædelsesdato: 30/11/2017

Anvendelsesdato: 01/03/2018

Delegerede retsakter

De delegerede retsakter kan findes i EU’s interinstitutionelle register over delegerede retsakter.
Registret indeholder alle delegerede retsakter som er planlagt vedtaget efter december 2017, men har også en begrænset mængde fra perioden før december 2017. Hvis en delegeret retsakt ikke kan findes i registret, kan den i stedet fremsøges på den relevante ESA’s hjemmeside (EBA, EIOPA og ESMA).

Udstedte retningslinjer kan du finde i faktaboksen øverst på siden.

ESA retningslinjer

For at sikre en effektiv og ensartet anvendelse af EU’s finansielle lovgivning, kan ESA’erne udgive retningslinjer, der præciserer hvordan lovgivningen bør anvendes af tilsynsmyndigheder og finansielle virksomheder.

Når ESA'erne udgiver en retningslinje skal Finanstilsynet meddele enten EBA, EIOPA eller ESMA, om man vælger at efterleve hele eller dele af retningslinjen og anvender den danske sprogversion i tilsynsarbejdet. 

Udstedte retningslinjer kan du finde i faktaboksen øverst på siden.