Værdipapirhandleres ordreudførelse (best execution)

Her kan du læse nærmere om best execution-reglerne.

Kontakt

Specialkonsulent

Christina Faldt
+45 61 93 07 90
cfa@ftnet.dk

Chefkonsulent

Jens Lohfert Jørgensen
+45 41 93 35 60
jelo@ftnet.dk

Fuldmægtig

Signe Munkesø Thøgersen
40 46 23 94
stho@ftnet.dk

Hvad er ordreudførelse?

Når en investor gennemfører en transaktion f.eks. køb eller salg af et værdipapir er det et centralt element i processen, at der gennemføres en ordre om enten køb eller salg af værdipapiret. En sådan ordre gennemføres hos en værdipapirhandler – eksempelvis et pengeinstitut eller et fondsmæglerselskab. Værdipapirhandleren har i den forbindelse et ansvar for, hvordan ordren gennemføres og dermed hvordan investor behandles.  

Hvad er formålet med reglerne om ordreudførelse?

Reglerne om værdipapirhandleres ordreudførelse (også kaldet ”best execution”) er en del af den fælleseuropæiske regulering, som fremgår af MiFID (Markets in Financial Instruments Directive) – og reguleringens overordnede formål er investorbeskyttelse. Investorbeskyttelse sker bl.a. ved at kræve transparens om investeringsomkostninger og ved at minimere interessekonflikter, der er til ugunst for investorer.

Formålet med reglerne om ordreudførelse er således at sikre, at investors ordre bliver gennemført så effektivt og hensigtsmæssigt som muligt – og værdipapirhandleren har en forpligtelse (best execution forpligtelsen) til at handle i investors interesse.

Hvad er indholdet i reglerne?

Reglerne om ordreudførelse forpligter værdipapirhandleren til at gennemføre ordren til det efter omstændighederne bedst mulige resultat for værdipapirhandlerens kunder. Værdipapirhandleren skal bl.a. tage følgende faktorer i betragtning: Investortype, prisen på instrumentet, omkostningen ved at handle, ordrestørrelse samt sandsynlighed for at ordren i det hele taget kan gennemføres og afvikles korrekt.

Reglerne fastlægger, at værdipapirhandlerne skal have en politik for ordreudførelse.  Med i ikrafttrædelsen af MiFID II-reguleringen d. 3. januar 2018 er det blevet konkretiseret, at politikken skal formuleres i et klart og forståeligt sprog og være tilstrækkeligt detaljeret. Endvidere er der indført et krav om, at værdipapirhandlerne skal foretage løbende evaluering af politikken, og hvis denne viser sig ikke at være tilstrækkeligt effektiv, skal politikken justeres for at leve op til sit formål.

Værdipapirhandlere skal endvidere offentliggøre årlige opgørelser over, hvor ordrerne gennemføres. For hver kundetype og instrumenttype skal værdipapirhandleren opgøre de fem mest benyttede handelssteder. Endvidere skal værdihandleren årligt udarbejde og offentliggøre en analyse af kvaliteten af ordreudførelsen. Denne analyse skal ligeledes være opgjort per instrumenttype.

Endelig er definitionen af termen “finansielt instrument” blevet udvidet til også at omfatte derivater på råvarer og emissionsrettigheder. Dermed er reglerne for ordreudførelse også gældende for værdipapirhandlere, der yder investeringsservices om disse typer af finansielle instrumenter.

Hvor kan jeg læse mere om reglerne for ordreudførelse?

Læs mere i følgende: