Orientering om undtagelse af handelsagenter fra lov om betalinger

Her finder du information om definitionen af handelsagenter, som er undtaget lov om betalinger, jf. § 5, nr. 2.

Kontakt

Fintech Hotline


33 55 84 00 (09:30 - 11:30 og 12:30 --14:30)
fintech@ftnet.dk

1. Baggrund

I løbet af de seneste år er der i Danmark, såvel som i udlandet, oprettet en række internetplatforme, hvor private og virksomheder kan sælge og købe varer og tjenester. Disse platforme står for at formidle kontakten, og håndterer typisk også betaling mellem køber og sælger. Typen af varer og tjenester kan variere fra et restaurantbesøg til leje af sommerhus eller mindre serviceydelser som eksempelvis wellness eller transport. 

Hvis en virksomhed tilbyder at overføre midler direkte fra køber til sælger, kan der være tale om aktiviteter, som er omfattet af lov om betalinger, eksempelvis pengeoverførselsvirksomhed, som kræver en tilladelse fra Finanstilsynet. Loven undtager dog betalinger foretaget gennem en handelsagent. I de tilfælde, hvor en platform kan anses for at være en handelsagent, er der derfor ikke nødvendigvis et krav om at opnå en tilladelse fra Finanstilsynet. Eksempler på platforme, der kan karakteriseres som handelsagenter, fremgår af afsnit 4. 

2. Regulering på området

Som udgangspunkt skal virksomheder, der enten udbyder tjenester omfattet af bilag 1 til lov om betalinger, eller udsteder elektroniske penge, have tilladelse fra Finanstilsynet. Det omfatter bl.a. udstedelse af gavekort, der kan anvendes mange forskellige steder, oprettelse og drift af betalingskonti samt udstedelse af betalingskort. Der er findes dog en række undtagelser fra kravet om tilladelse.

Ifølge lov om betalinger § 5, nr. 2, er: ”Betalingstransaktioner fra en beta-ler til en betalingsmodtager gennem en handelsagent, som har fuldmagt fra betaleren eller betalingsmodtageren til at forhandle eller afslutte salg eller køb af varer eller tjenesteydelser på vegne af enten betaleren eller betalingsmodtageren” undtaget fra loven.

  • Det er således afgørende, om platformen har fuldmagt fra sælger eller køber til at forhandle eller at afslutte et salg eller køb, og derved potentielt kan betragtes som handelsagent. 

Det fremgår af bestemmelsen, at betalinger fra køber til sælger via en handelsagent, der har fuldmagt til at indgå handler for én af parterne, ikke i sig selv er en betalingstransaktion omfattet af lov om betalinger. Hermed sikres det, at den samme transaktion ikke omfattes af loven to gange. Dette skyldes, at både betalingen fra køber til en handelsagent og fra handelsagent til sælger i forvejen vil være en transaktion omfattet af loven. Det betyder omvendt, at transaktionen fra køber til sælger, på baggrund af den underliggende kontrakt, ikke er reguleret.

I handelsagentlovens § 2 defineres en handelsagent som: ”Den, som for en anden (agenturgiveren) mod vederlag har påtaget sig for dennes regning selvstændigt og vedvarende at virke for salg eller køb af varer ved at indhente tilbud (ordre) til agenturgiveren eller ved i dennes navn at indgå aftale herom.”

Det afgørende er, at handelsagenten arbejder i en andens navn og for en andens regning og risiko. Dette er modsætningen til en forhandler, der netop arbejder i eget navn og for egen regning og risiko. Mens forhandleren selv indkøber varer til videresalg, fastsætter prisen og hæfter for fejl og mangler ved det solgte, agerer handelsagenten som formidler af køb eller salg. Handelsagenten er ikke selv part i købsaftalen, har ikke indflydelse på prisen og hæfter ikke for fejl og mangler ved det solgte.

Der vil altså være tale om en handelsagent i det omfang, at virksomheden har fuldmagt fra betaleren eller betalingsmodtageren til at indgå betalingstransaktionen, og der ikke i øvrigt udføres en betalingstjeneste. Det kunne eksempelvis være, hvis virksomheden stiller en betalingskonto til rådig-hed for enten betaler eller betalingsmodtager. 

En betalingskonto defineres i loven som: ”En konto oprettet i en eller flere brugeres navn med henblik på at gennemføre betalingstransaktioner.” jf. § 7, nr. 16 i lov om betalinger. Det afgørende kriterium for fortolkningen af dette begreb er, om betalingstjenestebrugeren har etableret kontoen med henblik på at kunne gennemføre betalinger. Dette krav vil være opfyldt, hvis der er et betalingsinstrument tilknyttet kontoen, for eksempel et betalingskort eller netbank, eller hvis der kan foretages træk på kontoen via direkte debitering.

Det indebærer, at en konto, hvor virksomheden opsamler betalinger til sælger, ikke må anvendes til andet end modtagelse af betalingen for en given transaktion samt eventuelle refusioner i forbindelse hermed, og udbetaling af indestående til sælgers konto i eksempelvis et pengeinstitut. Det betyder også, at der ikke kan udstedes et betalingsinstrument, eksempelvis et betalingskort, til sælgers konto hos virksomheden. Det er handelsagentens ansvar at sikre, at kontoens ikke anvendes et det ovenfor nævnte. Sikres dette ikke, vil aktiviteten være tilladelsespligtig under den finansielle regulering. 

3. Anvendelse i praksis

En række krav skal i praksis være opfyldt, førend undtagelsen for handelsagenter i § 5, nr. 2 finder anvendelse på en udbyder af en betalingstjeneste.  

  • Udbyderen af tjenesten har fuldmagt fra sælger (eller køber) til at forhandle eller indgå aftale om salg (eller køb) af en vare eller tjeneste.
  • Der for hver transaktion er tale om en betaling for en specifik vare eller tjenesteydelse fra en given sælger, hvor køber betaler med frigørende virkning til handelsagenten. Det betyder, at når køber har betalt til handelsagenten, så skylder han ikke sælger flere penge, og har krav på at få sin vare eller tjenesteydelse udleveret.
  • Det for den enkelte køber er tydeligt, at der indgås en aftale med sælger og ikke handelsagenten. Det skal altså være tydeligt, at det er sælgers varer, der sælges gennem handelsagenten.
  • Pris og vilkår fastsættes af sælger, og disse formidles blot via handelsagenten, som typisk vil tage et gebyr fra sælger for sin rolle.
  • Handelsagenten kun kan gennemføre/modtage betalinger på vegne af betalingsmodtager i det omfang, der er givet fuldmagt til det.
  • Der ikke i øvrigt udbydes andre betalingstjenester. Der må eksempelvis ikke oprettes en betalingskonto for sælger eller køber.

4. Eksempler på tjenester, der kan karakteriseres ”handelsagenter”

Nedenfor gives en række eksempler på tjenester, der er vurderet omfattet af undtagelsen for handelsagenter. Det vil dog bero på en konkret vurdering, hvorvidt en given tjeneste er omfattet af undtagelsesbestemmelsen. Eksemplerne er derfor alene af vejledende karakter. 

Dealsites 
Dealsites er hjemmesider (sites), der markedsfører en række varer og tjenesteydelser til tilbudspriser (deals). Tilbuddene på den enkelte vare eller tjenesteydelse har typisk begrænset gyldighed. Sitet sælger varer og tjenester, der udbydes af en anden virksomhed, med rabat. Som betaling får dealsitet en procentdel af omsætningen på salget af deals fra virksomheden. 

Det er Finanstilsynets vurdering, at der her ofte vil være tale om en handelsagent, da sitet for en anden virksomhed (agenturgiveren) mod vederlag har påtaget sig for dennes regning og risiko selvstændigt og vedvarende at virke for salget af varer/tjenester ved at indhente ordrer til agenturgiveren eller ved i dennes navn at indgå aftale herom.

Mad- og take-away portaler 
Mad- og take-away portaler er hjemmesider, hvor restauranter, burgerbarer, pizzeriaer m.fl. tilbyder online bestilling af deres mad. Portalen tilbyder mad fra en lang række restauranter, hvor kunden aktivt vælger hvilken, der skal bestilles mad fra. Betalingen kan ofte foretages direkte via hjemmesiden. 

Det er Finanstilsynets vurdering, at der typisk vil være tale om en handelsagent, da portalen selvstændigt og vedvarende sælger restaurantens produkt i henhold til en specifik aftale om pris og vilkår indgået med restauranten. Det er i øvrigt klart for kunden præcist hvilken restaurant, der indgås aftale med. Dette er i modsætning til virksomheder, der sælger gavekort, der kan anvendes på en række forskellige restauranter, hvor der ofte vil være tale om udstedelse af elektroniske penge, som kræver tilladelse fra Finanstilsynet. 

Sommerhus- og boligudlejning samt anden udlejning 
Her er der tale om hjemmesider, hvor både private og virksomheder kan annoncere med, at de udlejer deres sommerhus, bolig eller bil. Hjemmesiderne fungerer typisk ved, at udlejer opretter sig som bruger, og laver en annonce med den ønskede pris og vilkår, hvorefter portalen virker for salget ved at stå for annonceringen samt formidler betalingen. 

Det er Finanstilsynets vurdering, at der typisk vil være tale om en handelsagent, da portalen selvstændigt og vedvarende står for udlejningen i henhold til et specifikt krav om pris og vilkår ønsket af udlejer. Det er i øvrigt klart for kunden præcis hvilken lejlighed/bil, der lejes.

 

 

 
  • Udbyderen af tjenesten har fuldmagt fra sælger (eller køber) til at forhandle eller indgå aftale om salg (eller køb) af en vare eller tjeneste.
  • Der for hver transaktion er tale om en betaling for en specifik vare eller tjenesteydelse fra en given sælger, hvor køber betaler med frigørende virkning til handelsagenten. Det betyder, at når køber har betalt til handelsagenten, så skylder han ikke sælger flere penge, og har krav på at få sin vare eller tjenesteydelse udleveret.
  • Det for den enkelte køber er tydeligt, at der indgås en aftale med sælger og ikke handelsagenten. Det skal altså være tydeligt, at det er sælgers varer, der sælges gennem handelsagenten.
  • Pris og vilkår fastsættes af sælger, og disse formidles blot via handelsagenten, som typisk vil tage et gebyr fra sælger for sin rolle.
  • Handelsagenten kun kan gennemføre/modtage betalinger på vegne af betalingsmodtager i det omfang, der er givet fuldmagt til det.
  • Der ikke i øvrigt udbydes andre betalingstjenester. Der må eksempelvis ikke oprettes en betalingskonto for sælger eller køber.