Bilag IV Indberetninger

Forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF’er) skal indberette oplysninger for forvalteren selv og de alternative investeringsfonde (AIF’er), som de forvalter. Dette gælder både for FAIF’er med tilladelse og FAIF’er, som er registreret. Indberetningerne skal indberettes til Finanstilsynet via Nationalbankens indberetningssystem FIONA Online.

Kontakt

Fuldmægtig

Søren Straarup Jensen
+45 41 93 35 41
ssj@ftnet.dk

Link til nationalbankens indberetningssystem

Guide til indberetninger

Finanstilsynet har lavet en introduktion og Q&A til indberetninger af Bilag IV oplysninger i FIONA Online. Bemærk, at der løbende foretages ændringer af Q&A’en, da Finanstilsynet efter hver indberetningsperiode vurderer hvorvidt en opdatering eller tilpasning er hensigtsmæssig.

Klik her for at hente introduktionen og Q&A

Finanstilsynet har pålagt de forskellige indberetningsskemaer en række logiske kontroller. En indberetning vurderes først at være fuldstændig, når alle logiske fejlkontroller er overholdt. Finanstilsynet har udarbejdet følgende guide til de logiske fejlkontroller: Guide to objective controls on the AIFMD filing 

Derudover har ESMA lavet en guide til Bilag IV indberetninger, som kan hentes via nedenstående link.

Klik her for at hente guiden.

Ligeledes er der lavet en ”IT technical-guide”, hvor det fremgår, hvilke specifikke oplysninger, der skal indtastes i hver enkelt indberetningsfelt.

Klik her for at hente IT guiden

Videre har ESMA lavet en Q&A omkring indberetningerne, som løbende bliver opdateret.

Klik her for at hente ESMAs hjemmeside omkring Q&A

Indberetning via XML eller manuelt

Det er muligt at foretage indberetninger til FIONA Online direkte via XML-filer. Finanstilsynet har til brug for opstilling af XML-indberetningsfiler for skemasæt IAM, IAF1, IAF2 og IAF3 udarbejdet XSD-filer, som findes på Finanstilsynets hjemmeside. Samtidig er det muligt at foretage indberetningerne manuelt via ”Oprettelse af kladde”, som fremgår i højre modul i FIONA Online.

Link til information for registrerede forvaltere

Link til information for forvaltere med tilladelse

Første indberetning

FAIF’er skal indberette til Finanstilsynet for perioden fra det førstkommende kvartal efter at FAIF’en har fået tilladelse eller er blevet registreret som FAIF. Dvs. der er ingen indberetningspligt i det kvartal, hvor tilladelsen er blevet givet.

Det vil sige, at hvis FAIF’en skal indberette halvårligt og har fået tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde i februar måned 2019, skal FAIF’en første gang senest ultimo juli 2019 indberette for perioden fra den 1. april til den 30. juni 2019.

Hvis FAIF’en skal indberette kvartalvis, skal FAIF’en indberette første gang senest ultimo juli 2019 for perioden 1. april til 30. juni 2019.

Hvis FAIF’en skal indberette årligt, skal FAIF’en indberette første gang senest ultimo januar 2020 for perioden 1. april til 31. december 2019.

Hvis en FAIF ikke endnu forvalter alternative investeringsfonde (AIF'er), skal FAIF’en stadig indberette til Finanstilsynet. FAIF’en skal dog blot indberette, at der ikke er noget at indberette endnu. Se Finanstilsynets Q&A for flere informationer omkring denne nul-indberetning. 

Indberetningsfrekvens

Hyppigheden af indberetningerne for FAIF’er med tilladelse afhænger af størrelsen af de samlede AIF-porteføljer, FAIF’en forvalter samt om AIF’er eller afdelinger heraf i FAIF’ens portefølje anvender gearing jf. art.110, stk. 3, i forordning 231/2013 (level-2 forordningen).

For FAIF’er med tilladelse gælder følgende:

• Hvert halve år skal der indberettes af FAIF’er, som forvalter AIF’er, hvis samlede aktiver overstiger tærskelværdierne jf. § 6 i FAIF-loven (100 mio./500 mio. euro), men som ikke overstiger 1 mia. euro.
• Kvartalsvis skal der indberettes af FAIF’er, som forvalter AIF’er, hvis samlede aktiver over-stiger 1 mia. euro.
• Kvartalsvis skal der indberettes af FAIF’er, for hver AIF eller afdeling, som FAIF’en forvalter, som anvender gearing og hvis forvaltede aktiver overstiger 500 mio. euro.
• Én gang om året skal der indberettes af FAIF’er, som forvalter ikke gearede AIF’er, som i overensstemmelse med AIF’ens investeringspolitik investerer i unoterede selskaber med det formål at opnå kontrol (private equity/kapitalfonde).

Hyppigheden af indberetninger for FAIF’er, som er registreret fremgår i art. 5, stk. 5 i level-2 forordningen.

For FAIF’er, som er registreret gælder følgende:

• Én gang om året skal der indberettes i henhold til artikel 3, stk. 3, litra d) i direktiv 2011/61/EU (FAIF-direktivet). De oplysninger som FAIF’en skal indberette er angivet i artikel 110, stk. 1 i level-2 forordningen.

Klik her for at hente information omkring indberetningsfrekvens for FAIF og AIF.