Pengeinstitutternes regnskaber 1. halvår 2001
(foreløbige tal)

Bunden af teksten

Kontaktperson: Morten Harpøth Johansen tlf.: 33 55 84 34


Konklusioner

  • Resultat før skat er steget i forhold til 1. halvår året før
  • Nedskrivninger på udlån er steget kraftigt – men dog fortsat fra et lavt niveau
  • Fortsat høj udlånsvækst
  • Indlånsunderskud øger refinansieringsrisiko
  • Kernekapitalprocent faldet på koncernniveau
  • Beregning af egenkapitalforrentning kan suppleres med beregning, der korrigerer for pengeinstitutternes kapitaloverdækning, dvs. den kapital, der overstiger lovens minimumskrav.

Tabel 1
Pengeinstitutternes regnskaber 1. halvår 2001 (foreløbige tal)

Tabel 1. Pengeinstitutternes regnskaber 1. halvår 2001 (foreløbige tal)

Kilde: Indberetninger til Finanstilsynet.

Tabelanm.: Tallene er instituttal (ikke koncerntal). Posten "Egenkapital" indeholder i 2001 halvårets indtjening efter skat. Derudover skyldes niveauskiftet i "Egenkapital" 2001 fusionen mellem Danske Bank (DB) og RealDanmark (RD). Egenkapital stiger kraftigt på grund af den kapitaludvidelse i DB, der gennemførtes ved fusionen, hvor de tidligere aktionærer i RD via en aktieombytning blev aktionærer i DB. Se i øvrigt forklaring i Finanstilsynets artikel (april 2001) "Markedsudviklingen i 2000 for pengeinstitutter" - www.ftnet.dk

Resultatposter

Resultat før skat er samlet set for pengeinstitutter i gruppe 1-3 1 steget fra 9,5 mia.kr. til 11,3 mia.kr. (19 %) i 1. halvår 2001, jf. tabel 1 oven for. Stigningen skyldes hovedsagelig nettorenteindtægter, der er steget knap 12 % i forhold til 1. halvår året før. Gebyrindtægter er steget mere beskedent med knap 2 % i forhold til året før. Resultatfremgangen har været størst i de mellemstore institutter, dvs. i gruppe 2, jf. tabel 2 nedenfor.

Kursregulering af værdipapirbeholdninger og valuta er 1,4 mia.kr. i 1. halvår 2001 mod 1,3 mia.kr. året før.

Omkostninger til personale og administration er steget med 2,2 % i forhold til 1. halvår året før.

Nedskrivninger på udlån er steget kraftigt - men dog fra et lavt niveau - fra 1,2 mia.kr. i første halvår sidste år til 2,2 mia.kr. i første halvår 2001, en stigning på 79 %. Stigningen er størst i de store pengeinstitutter, gruppe 1, jf. tabel 2 nedenfor, fra 0,7 mia.kr. til 1,5 mia.kr. i halvår 2001 (knap 130 %).

Kursregulering af kapitalinteresser (resultat af kapitalandele) er steget med 32 %, fra 2,6 mia.kr. til 3,4 mia.kr. i 1. halvår 2001.

Balanceposter

Udlånsvæksten, eksklusive udenlandske datterbanker, er fortsat forholdsvis høj, 12,5 % siden 1. halvår 2000. Væksten er størst i de mellemstore pengeinstitutter, dvs. gruppe 2, hvor udlånsvæksten har været 21 % siden 1. halvår 2000.

Pengeinstitutterne finansierer i stigende grad væksten i udlån med gæld til kreditinstitutter. Pengeinstitutterne har ultimo 1. halvår 2001 et indlånsunderskud (indlån fratrukket udlån) på 70 mia.kr., mod et indlånsoverskud på 3 mia.kr. ultimo 1. halvår 2000. Det betyder en større refinansieringsrisiko for pengeinstitutterne, når institutterne i stigende grad finansierer væksten med mere kortfristede interbanklån. Indlån er alene vokset med 3 % siden 1. halvår 2000. Tabel 3 - nøgletal for pengeinstitutter i femårsoversigt - viser, at nøgletallet "Udlån plus hensættelser herpå i forhold til indlån" er 112 % pr. 1. halvår 2001 mod 104 % halvåret før.

Egenkapitalen er steget med 20 mia.kr. siden 1. halvår 2000, det er en stigning på godt 20 %. 2

Tabel 2
Pengeinstitutternes regnskaber 1. halvår 2001, fordelt på gruppe 1-3 (foreløbige tal)

Tabel 2. Pengeinstitutternes regnskaber 1. halvår 2001, fordelt på gruppe 1-3 (foreløbige tal)

Kilde: Indberetninger til Finanstilsynet

Nøgletal

I tabel 3 herunder følger nøgletal for pengeinstitutter i femårsoversigt. Nøgletallene er vist på både institutniveau og koncernniveau. Blandt forskelle mellem instituttal og koncerntal er det især værd at hæfte sig ved solvensprocent og kernekapitalprocent. Begge nøgletal stiger på institutniveau men falder på koncernniveau. Det skyldes fusionen mellem Danske Bank (DB) og RealDanmark (RD), idet DB i koncernregnkabet ikke alene tilføres egenkapital ved fusion med RD, men også samtlige RD’s risikovægtede aktiver, herunder især udlån. I gruppe 2 og 3 falder solvensprocent og kernekapitalprocent på institutniveau.

Tabel 3
Pengeinstitutternes nøgletal 1. halvår 2001

Tabel 3. Pengeinstitutternes nøgletal 1. halvår 2001

Kilde: Indberetninger til Finanstilsynet

Blandt de øvrige nøgletal skal nævnes, at indtjening pr. omkostningskrone samlet set for gruppe 1-3 er faldet fra 1,66 i 1. halvår 2000 til 1,61 i 1. halvår 2001, jf. figur 1 herunder.

Figur 1
Indtjening pr. omkostningskrone pr. 1. halvår 1997-2001, gruppe 1-3

Figur 1. Indtjening pr. omkostningskrone pr. 1. halvår 1997-2001, gruppe 1-3

Kilde: Indberetninger til Finanstilsynet

I de mindre og mellemstore pengeinstitutter er der imidlertid sket en mindre stigning i 1. halvår 2001.

Halvårets egenkapitalforrentning er samlet set for gruppe 1-3 faldet både før og efter skat, jf. figur 2 herunder, der viser halvårets egenkapitalforrentning før skat fordelt på gruppe 1-3.

Figur 2
Egenkapitalforrentning før skat pr. 1. halvår 1997-2001, gruppe 1-3

Figur 2. Egenkapitalforrentning før skat pr. 1. halvår 1997-2001, gruppe 1-3

Kilde: Indberetninger til Finanstilsynet

I gruppe 2 er halvårets egenkapitalforrentning før skat imidlertid steget, jf. også de udvalgte nøgletal i tabel 2 ovenfor, dog fra et lavt niveau og fortsat lavere end forrentningen i gruppe 1 og 3.

Det er værd at bemærke, at kapitaloverdækningen, dvs. den kapital, der overstiger lovens minimumskrav, er større i de mindre institutter end i de største institutter. Opbygning af en højere egenkapital end lovens minimumskrav betyder, at det alt andet lige bliver vanskeligere for virksomhederne at levere højere egenkapitalforrentninger til aktionærerne – dvs. vanskeligere for pengeinstitutter i gruppe 3, der har mere overdækning, end institutter i gruppe 1 og 2, der har mindre overdækning. Den traditionelle egenkapitalberegning, jf. figur 2 ovenfor, "straffer" således de mere velkonsoliderede små institutter.

Supplerende kan man derfor se på virksomhedens afkast i forhold til den "nødvendige" kapital (dvs. lovens minimumskrav på 8 % af de risikovægtede aktiver). Ideen er derved at opnå et mere sammenligneligt mål for egenkapitalforrentning, således at et institut ikke som udgangspunkt stilles dårligere, fordi det har en større  overdækning. I beregningen af afkastet på den nødvendige kapital skal der så samtidig korrigeres for den indtjening, som overdækningen skaber. Denne kapitalanbringelse antages placeret til en risikofri rente på 5 %. 3 I tabel 4 herunder kan man se resultatet af beregningen pr. 1. halvår 2001.

Tabel 4
Faktisk egenkapitalforrentning før skat og forrentning "korrigeret" for overdækning, 1. halvår 2001

Tabel 4. Faktisk egenkapitalforrentning før skat og forrentning "korrigeret" for overdækning, 1. halvår 2001

Kilde: Indberetninger til Finanstilsynet.

Tabelanmærkning: Den korrigerede egenkapitalforrentning før skat beregnes ved først at finde forskellen mellem "nødvendig" kapital og faktisk egenkapital. Denne forskel (overdækningen) anbringes til en risikofri rente på 5 % og fratrækkes derefter faktisk indtjening før skat. Derved fås en korrigeret indtjening før skat. For at finde den korrigerede egenkapitalforrentning før skat holdes den korrigerede indtjening før skat op imod den nødvendige kapital.

Resultatet af beregningen viser, at gruppe 3, der har mest overdækning, efter "korrektionen" for denne overdækning opnår en forrentning af egenkapitalen før skat på 11,5 % imod 7,0 % efter traditionel metode.

I figur 3 herunder kan man tillige se resultatet af beregningen for perioden 1. halvår 1997-2001, jf. metoden som anført ovenfor. Gruppe 3 får en væsentlig bedre egenkapitalforrentning, når der "korrigeres" for, at de har en større egenkapital at forrente sammenlignet med de største institutter.

Figur 3
Egenkapitalforrentning før skat "korrigeret" for overdækning, 1. halvår 1997-2001

Figur 3. Egenkapitalforrentning før skat "korrigeret" for overdækning, 1. halvår 1997-2001

Kilde: Indberetninger til Finanstilsynet

Finansiel skrøbelighed afhænger i høj grad af, om kapitalgrundlaget er stort nok til at klare større kredittab ved overgang til en årrække med dårligere konjunkturer. Så i lyset af, at kapitalopbygning, der umiddelbart overstiger den "nødvendige" kapital (lovens minimumskrav) i gode konjunkturer alt andet lige vil forringe nøgletal på kort sigt, kan man også vælge at anskue den lavere forrentning i virksomheder med overdækning i forhold til en mindre risiko for insolvens – dvs. sandsynligheden for at instituttets kapital ikke rækker til at opfylde solvenskravet henholdsvis sandsynligheden for, at instituttet skal hente ny kapital, hvis konjunkturerne vender, mindskes.

Halvårets tabs- og hensættelsesprocent er steget, men fra et lavt niveau. Halvårets tabs- og hensættelsesprocent er fortsat højest i de mindre institutter.

Hensættelsesprocenten, dvs. de akkumulerede værdinedskrivninger i procent af udlån, garantier og værdinedskrivninger, er derimod faldet igen i dette halvår. Dette skyldes dels udlånsvækst dels endelige tabsafskrivninger, der i en vis udstrækning opvejer de nye værdinedskrivninger.

Finanstilsynet opdaterer halvårets nøgletal i femårsoversigt fordelt på grupper og de enkelte institutter i  nøgletalsdatabasen på Finanstilsynets hjemmeside.

 


1 De 96 gruppe 1-3 pengeinstitutter tegner sig for ca. 99 % af den samlede balancesum i danske pengeinstitutter.

Gruppe 1 består af pengeinstitutter med en arbejdende kapital på mindst 25 mia. kr. Gruppe 1 indeholder de 4 største pengeinstitutter.
Gruppe 2 består af pengeinstitutter med en arbejdende kapital mellem 3 mia. kr. og 25 mia. kr. Gruppe 2 indeholder de 16 næststørste pengeinstitutter.
Gruppe 3 består af de resterende pengeinstitutter med en arbejdende kapital over 250 millioner kroner. Gruppe 3 indeholder 76 institutter.

2 Som nævnt i Finanstilsynets artikel om årsregnskaber 2000 samt i anmærkning til tabel 1, så skyldes niveauskiftet i egenkapital den kapitaludvidelse, der gennemførtes ved fusionen mellem Danske Bank og RealDanmark i december sidste år.

3 Valget af placeringsrente kan naturligvis altid diskuteres og beregningen er følsom overfor valget af placeringsrente. Jo højere placeringsrente for overdækningen des tættere på faktisk afkast efter traditionel metode. Placeringsrenten kan antagelig ligge et sted imellem en risikofri rente og afkastet af pengeinstitutvirksomhed over en årrække – f.eks. en hel konjunkturcykel. Et simpelt gennemsnit af pengeinstitutternes egenkapitalforrentning før skat i perioden 1987-2000 (en hel konjunkturcykel) udgør godt 8,5 %.


Toppen af teksten

Udgivet af Finanstilsynet september 2001
Elektronisk version ved medialogic