Tabel 1
Pengeinstitutternes regnskaber 1. halvår 2001 (foreløbige
tal)
Kilde: Indberetninger til Finanstilsynet.
Tabelanm.: Tallene er instituttal (ikke koncerntal). Posten "Egenkapital"
indeholder i 2001 halvårets indtjening efter skat. Derudover skyldes
niveauskiftet i "Egenkapital" 2001 fusionen mellem Danske
Bank (DB) og RealDanmark (RD). Egenkapital stiger kraftigt på
grund af den kapitaludvidelse i DB, der gennemførtes ved fusionen,
hvor de tidligere aktionærer i RD via en aktieombytning blev aktionærer
i DB. Se i øvrigt forklaring i Finanstilsynets artikel (april
2001) "Markedsudviklingen i 2000 for pengeinstitutter" -
www.ftnet.dk
Resultatposter
Resultat før skat er samlet set for pengeinstitutter i gruppe
1-3 1 steget fra 9,5 mia.kr.
til 11,3 mia.kr. (19 %) i 1. halvår 2001, jf. tabel 1 oven for.
Stigningen skyldes hovedsagelig nettorenteindtægter, der er steget
knap 12 % i forhold til 1. halvår året før. Gebyrindtægter
er steget mere beskedent med knap 2 % i forhold til året før.
Resultatfremgangen har været størst i de mellemstore institutter,
dvs. i gruppe 2, jf. tabel 2 nedenfor.
Kursregulering af værdipapirbeholdninger og valuta er 1,4 mia.kr.
i 1. halvår 2001 mod 1,3 mia.kr. året før.
Omkostninger til personale og administration er steget med 2,2 % i
forhold til 1. halvår året før.
Nedskrivninger på udlån er steget kraftigt - men dog fra
et lavt niveau - fra 1,2 mia.kr. i første halvår sidste
år til 2,2 mia.kr. i første halvår 2001, en stigning
på 79 %. Stigningen er størst i de store pengeinstitutter,
gruppe 1, jf. tabel 2 nedenfor, fra 0,7 mia.kr. til 1,5 mia.kr. i halvår
2001 (knap 130 %).
Kursregulering af kapitalinteresser (resultat af kapitalandele) er
steget med 32 %, fra 2,6 mia.kr. til 3,4 mia.kr. i 1. halvår 2001.
Balanceposter
Udlånsvæksten, eksklusive udenlandske datterbanker, er
fortsat forholdsvis høj, 12,5 % siden 1. halvår 2000. Væksten
er størst i de mellemstore pengeinstitutter, dvs. gruppe 2, hvor
udlånsvæksten har været 21 % siden 1. halvår
2000.
Pengeinstitutterne finansierer i stigende grad væksten i udlån
med gæld til kreditinstitutter. Pengeinstitutterne har ultimo
1. halvår 2001 et indlånsunderskud (indlån fratrukket
udlån) på 70 mia.kr., mod et indlånsoverskud på
3 mia.kr. ultimo 1. halvår 2000. Det betyder en større
refinansieringsrisiko for pengeinstitutterne, når institutterne
i stigende grad finansierer væksten med mere kortfristede interbanklån.
Indlån er alene vokset med 3 % siden 1. halvår 2000. Tabel
3 - nøgletal for pengeinstitutter i femårsoversigt - viser,
at nøgletallet "Udlån plus hensættelser herpå
i forhold til indlån" er 112 % pr. 1. halvår 2001
mod 104 % halvåret før.
Egenkapitalen er steget med 20 mia.kr. siden 1. halvår 2000,
det er en stigning på godt 20 %. 2
Tabel 2
Pengeinstitutternes regnskaber 1. halvår 2001, fordelt på
gruppe 1-3 (foreløbige tal)
Kilde: Indberetninger til Finanstilsynet
Nøgletal
I tabel 3 herunder følger nøgletal for pengeinstitutter
i femårsoversigt. Nøgletallene er vist på både
institutniveau og koncernniveau. Blandt forskelle mellem instituttal
og koncerntal er det især værd at hæfte sig ved solvensprocent
og kernekapitalprocent. Begge nøgletal stiger på institutniveau
men falder på koncernniveau. Det skyldes fusionen mellem Danske
Bank (DB) og RealDanmark (RD), idet DB i koncernregnkabet ikke alene
tilføres egenkapital ved fusion med RD, men også samtlige
RD’s risikovægtede aktiver, herunder især udlån.
I gruppe 2 og 3 falder solvensprocent og kernekapitalprocent på
institutniveau.
Tabel 3
Pengeinstitutternes nøgletal 1. halvår 2001
Kilde: Indberetninger til Finanstilsynet
Blandt de øvrige nøgletal skal nævnes, at indtjening
pr. omkostningskrone samlet set for gruppe 1-3 er faldet fra 1,66 i
1. halvår 2000 til 1,61 i 1. halvår 2001, jf. figur 1 herunder.
Figur 1
Indtjening pr. omkostningskrone pr. 1. halvår 1997-2001, gruppe
1-3
Kilde: Indberetninger til Finanstilsynet
I de mindre og mellemstore pengeinstitutter er der imidlertid sket
en mindre stigning i 1. halvår 2001.
Halvårets egenkapitalforrentning er samlet set for gruppe 1-3
faldet både før og efter skat, jf. figur 2 herunder, der
viser halvårets egenkapitalforrentning før skat fordelt
på gruppe 1-3.
Figur 2
Egenkapitalforrentning før skat pr. 1. halvår 1997-2001,
gruppe 1-3
Kilde: Indberetninger til Finanstilsynet
I gruppe 2 er halvårets egenkapitalforrentning før skat
imidlertid steget, jf. også de udvalgte nøgletal i tabel
2 ovenfor, dog fra et lavt niveau og fortsat lavere end forrentningen
i gruppe 1 og 3.
Det er værd at bemærke, at kapitaloverdækningen,
dvs. den kapital, der overstiger lovens minimumskrav, er større
i de mindre institutter end i de største institutter. Opbygning
af en højere egenkapital end lovens minimumskrav betyder, at
det alt andet lige bliver vanskeligere for virksomhederne at levere
højere egenkapitalforrentninger til aktionærerne –
dvs. vanskeligere for pengeinstitutter i gruppe 3, der har mere overdækning,
end institutter i gruppe 1 og 2, der har mindre overdækning. Den
traditionelle egenkapitalberegning, jf. figur 2 ovenfor, "straffer"
således de mere velkonsoliderede små institutter.
Supplerende kan man derfor se på virksomhedens afkast i forhold
til den "nødvendige" kapital (dvs. lovens minimumskrav
på 8 % af de risikovægtede aktiver). Ideen er derved at
opnå et mere sammenligneligt mål for egenkapitalforrentning,
således at et institut ikke som udgangspunkt stilles dårligere,
fordi det har en større overdækning. I beregningen af
afkastet på den nødvendige kapital skal der så samtidig
korrigeres for den indtjening, som overdækningen skaber. Denne
kapitalanbringelse antages placeret til en risikofri rente på
5 %. 3 I tabel 4 herunder kan man se resultatet af beregningen pr. 1. halvår
2001.
Tabel 4
Faktisk egenkapitalforrentning før skat og forrentning "korrigeret"
for overdækning, 1. halvår 2001
Kilde: Indberetninger til Finanstilsynet.
Tabelanmærkning: Den korrigerede egenkapitalforrentning før
skat beregnes ved først at finde forskellen mellem "nødvendig"
kapital og faktisk egenkapital. Denne forskel (overdækningen)
anbringes til en risikofri rente på 5 % og fratrækkes derefter
faktisk indtjening før skat. Derved fås en korrigeret indtjening
før skat. For at finde den korrigerede egenkapitalforrentning
før skat holdes den korrigerede indtjening før skat op
imod den nødvendige kapital.
Resultatet af beregningen viser, at gruppe 3, der har mest overdækning,
efter "korrektionen" for denne overdækning opnår
en forrentning af egenkapitalen før skat på 11,5 % imod
7,0 % efter traditionel metode.
I figur 3 herunder kan man tillige se resultatet af beregningen for
perioden 1. halvår 1997-2001, jf. metoden som anført ovenfor.
Gruppe 3 får en væsentlig bedre egenkapitalforrentning,
når der "korrigeres" for, at de har en større
egenkapital at forrente sammenlignet med de største institutter.
Figur 3
Egenkapitalforrentning før skat "korrigeret" for
overdækning, 1. halvår 1997-2001
Kilde: Indberetninger til Finanstilsynet
Finansiel skrøbelighed afhænger i høj grad af,
om kapitalgrundlaget er stort nok til at klare større kredittab
ved overgang til en årrække med dårligere konjunkturer.
Så i lyset af, at kapitalopbygning, der umiddelbart overstiger
den "nødvendige" kapital (lovens minimumskrav) i
gode konjunkturer alt andet lige vil forringe nøgletal på
kort sigt, kan man også vælge at anskue den lavere forrentning
i virksomheder med overdækning i forhold til en mindre risiko
for insolvens – dvs. sandsynligheden for at instituttets kapital
ikke rækker til at opfylde solvenskravet henholdsvis sandsynligheden
for, at instituttet skal hente ny kapital, hvis konjunkturerne vender,
mindskes.
Halvårets tabs- og hensættelsesprocent er steget, men fra
et lavt niveau. Halvårets tabs- og hensættelsesprocent er
fortsat højest i de mindre institutter.
Hensættelsesprocenten, dvs. de akkumulerede værdinedskrivninger
i procent af udlån, garantier og værdinedskrivninger, er
derimod faldet igen i dette halvår. Dette skyldes dels udlånsvækst
dels endelige tabsafskrivninger, der i en vis udstrækning opvejer
de nye værdinedskrivninger.
Finanstilsynet opdaterer halvårets nøgletal i femårsoversigt
fordelt på grupper og de enkelte institutter i nøgletalsdatabasen
på Finanstilsynets hjemmeside.
