Pengeinstitutternes regnskaber 1. halvår 2000, (foreløbige tal)

• Resultat før skat er steget kraftigt
• Stigende nettogebyrindtægter, udgør nu knap en tredjedel af de samlede nettorente- og gebyrindtægter
• Nettokursregulering af værdipapirer og valuta er steget, hvilket hovedsagelig skyldes kursgevinster på aktier
• Fortsat lave, men stigende udgiftsførte tab og hensættelser på debitorer
• Udlån er fortsat stigende.

Tabel 1. Pengeinstitutter, gruppe 1-3 i alt, 1. halvår 2000 - hovedposter, foreløbige tal

Kilde: Indberetninger til Finanstilsynet.

Resultatposter

Det samlede resultat før skat i gruppe 1-3^[1] er steget med knap 2 mia.kr. i forhold til 1. halvår 1999, fra knap 7,5 mia.kr. til knap 9,5 mia.kr. i 1. halvår 2000, jf. tabel 1.

Denne stigning i resultatet for 1. halvår skyldes hovedsagelig en stigning i nettorente- og gebyrindtægter på 1,7 mia.kr. (8 %) og en stigning i kursregulering af værdipapirbeholdninger og valuta på 0,6 mia.kr. (88 %) til knap 1,3 mia.kr. i 1. halvår 2000 mod 0,7 mia.kr. i 1. halvår sidste år.

Det forøgede positive bidrag fra kursregulering af værdipapirer og valuta skyldes hovedsagelig store kursgevinster på aktier (1,5 mia.kr.) og valuta (0,7 mia.kr. ) over for et fortsat samlet kurstab på obligationer og afledte finansielle instrumenter (-0,9 mia.kr.). Gruppe 3 har i modsætning til gruppe 1 og 2 et samlet tab på kursregulering af værdipapirer og valuta, jf. tabel 2 nedenfor.

Stigningen i nettorente- og gebyrindtægter skyldes kraftigt stigende nettogebyrindtægter. Nettogebyrindtægter er steget med knap 26 % og udgør nu knap en tredjedel af de samlede nettorente- og gebyrindtægter, mod 28 % i 1. halvår 1999. Nettorenteindtægter er derimod kun steget svagt (godt 1 %).

Omkostninger til personale og administration er steget med 8 %

Udgiftsførte tab og hensættelser på debitorer er fortsat forholdsvis lave, 1,2 mia.kr., men stigende i forhold til året før (knap 9 %). Stigningen er størst i de mellemstore institutter (gruppe 2).

Resultatet fra kursreguleringer af kapitalinteresser er steget med 34 %, fra 1,9 mia.kr. til knap 2,6 mia.kr. i 1. halvår 2000. Kursregulering af kapitalinteresser består hovedsagelig af resultat af forsikringsdrift.

Balanceposter

Udlånet er steget med 78 mia.kr. (godt 11 %) siden ultimo 1. halvår 1999. Udlånsvæksten har betydet, at pengeinstitutternes indlånsoverskud (indlån fratrukket udlån) er reduceret fra 44 mia.kr. til 3 mia.kr. ultimo 1. halvår 2000. Gruppe 1 har nu et indlånsunderskud på 15 mia.kr. ultimo 1. halvår 2000.

Væksten i udlån skyldes vækst i udlån til valutaindlændinge på knap 13 % siden 1. halvår 1999. Udlån til valutaudlændinge er derimod faldet 0,2 % siden 1. halvår 1999. Samlet set betyder dette, at valutaudlændinges andel af pengeinstitutternes samlede udlån er faldet fra godt 38 % ultimo 1. halvår 1999 til 35,5 % ultimo 1. halvår 2000. Væksten i det indenlandske udlån er hovedsagelig på erhvervssiden.

Omfanget af udstedte obligationer er vokset med næsten 50 mia.kr. (77 %) siden 1. halvår 1999. Denne form for kapitalfremskaffelse er alene anvendt af de store institutter (gruppe 1).

Egenkapitalen er steget 12 %, og udgør ultimo 1. halvår 2000 knap 98 mia.kr.

Udvalgte nøgletal

Indtjening pr. omkostningskrone er steget fra 1,47 kr. i 1. halvår 1999 til 1,56 kr. i 1. halvår 2000. Indtjening pr. omkostningskrone er størst i gruppe 1.

Halvårets egenkapitalforrentning er steget fra knap 8,3 % i 1999 til 10 % i 1. halvår 2000. Egenkapitalforrentningen er steget i alle grupper. Egenkapitalforrentningen er højest i gruppe 1 og lavest i gruppe 2.

Halvårets tabs- og hensættelsesprocent er steget, men fra et lavt niveau. Hensættelsesprocenten, dvs. de akkumulerede hensættelser i procent af udlån, garantier og hensættelser, er derimod faldet. Dette skyldes dels væksten i udlån dels at endelig afskrivning på tidligere førte hensættelser har været større end tilgangen af nye hensættelser. Såvel halvårets tabs- og hensættelsesprocent som hensættelsesprocenten er fortsat størst i de mindre institutter (gruppe 3).

Solvensprocenten er samlet set for gruppe 1-3 steget fra 10,66 ultimo 1. halvår 1999 til 11,01 ultimo 1. halvår 2000. Solvensprocenten er steget i gruppe 1, men faldet i gruppe 2 og 3. Solvensprocenten er dog fortsat højest i gruppe 3.

Kernekapitalprocenten er steget fra 8,19 til 8,27 ultimo 1. halvår 2000. Kernekapitalprocenten er ligeledes steget i gruppe 1, men faldet i gruppe 2 og 3. Kernekapitalprocenten er fortsat højest i gruppe 3.

I en senere publikation vil Finanstilsynet udsende nøgletal for 1. halvår i femårsoversigt, jf. Finanstilsynets nye nøgletalssystem.

Tabel 2. Pengeinstitutter (gruppeinddeling) 1. halvår 2000 - hovedposter, foreløbige tal

1. De 99 gruppe 1-3 pengeinstitutter tegner sig for ca. 99 % af den samlede balancesum i danske pengeinstitutter. 
Gruppe 1 består af pengeinstitutter med en arbejdende kapital på mindst 25 mia. kr. Gruppe 1 indeholder de 5 største pengeinstitutter.
Gruppe 2 består af pengeinstitutter med en arbejdende kapital mellem 3 mia. kr. og 25 mia. kr. Gruppe 2 indeholder de 16 næststørste pengeinstitutter.
Gruppe 3 består af de resterende pengeinstitutter med en arbejdende kapital over 250 millioner kroner. Gruppe 3 indeholder 78 institutter.

Udgivet af Finanstilsynet august 2000
Elektronisk version ved Netbureauet Araneum