Markedsudviklingen i 1999 for fondsmæglerselskaber

• Branchen er fortsat præget af strukturændringer
• Under ét er indtjeningen steget markant, men der er betydelig spredning i resultaterne
• Kurtager, gebyrer og provisionsindtægter er steget kraftigt
• Nettokursregulering af værdipapirer og valuta er faldet
• Udgifter til personale og administration er steget

Strukturændringer
Ved sammenligning over tid skal det erindres, at der både i 1999 og de foregående tre år har været væsentlig udskiftning i branchen. Samtidig kan fondsmæglerselskabers aktiviteter også udøves af banker. En til- eller afgang fra branchen er derfor ikke ensbetydende med en til- eller afgang fra markedet, men kan lige såvel betyde, at en markedsdeltager driver sine aktiviteter i en anden form.

Afgange
Specielt for 1999-statistikken bemærkes, at den største aktør i 1998: Danske Kapitalforvaltning blev fusioneret ind i Den Danske Bank med virkning fra 1. januar 1999. I alt 4 selskaber, der indgik i 1998 er ikke med i tallene for 1999. I 1998 udgjorde disse selskabers andel af branchen 33% af løn- og administrationsomkostningerne, 60% af overskud før skat, 63% af aktiverne og 92% af obligationsbeholdningerne. De ophørende selskabers andel af branchens samlede egenkapital var på 33% pr. ultimo 1998.

Tilgange
Der er 3 nye aktører i 1999. Deres andel af branchens nettoprovisionsindtægter er på 27%. Andelen af løn- og administrationsomkostningerne er på 32%. De 3 selskabers andel af overskud før skat er på 6%, men det dækker over vidt forskellige resultater, nemlig et overskud på 20 mio. kr., et nul-resultat og et underskud på 11 mio. kr.

De nye selskaber påvirker ikke de samlede balancetal væsentligt. Andelen af aktiverne er på 11% og andelen af branchens samlede egenkapital er på 10% pr. ultimo 1999.

Resultatopgørelse

Fondsmæglerselskabernes resultat for 1999 er præget af øget indtjening på gebyrer, kurtager og provision, faldende nettorenteindtægter, faldende indtjening fra kursregulering samt en fortsat stigning i personale- og administrationsomkostninger, jf. tabel 1.

Af branchens samlede resultat før skat på 165 mio. kr. bidrager ét selskab, Carnegie Asset Management med 91 mio. kr. De 5 største selskaber bidrager med et samlet overskud på 145 mio. kr. 5 selskaber har underskud i 1999 og bidrager negativt med i alt 19 mio. kr. .

De nye selskaber er repræsenteret med en deltager både blandt de 5 største overskud og en blandt underskudsvirksomhederne. Det sidste forklares med, at den pågældende virksomhed er i en etableringsfase.

Stærk fremgang for "de gamle" selskaber
De fondsmæglerselskaber, der har været aktive i både 1998 & i 1999, har næsten tredoblet deres indtjening fra 55 mio. kr. til 155 mio. kr. Af fremgangen falder de 70 mio. kr. på en enkelt markedsdeltager. Udviklingen i selskaber, der har været aktive i både 1998 & 1999 vises i tabel 2. 

Som det ses af tabel 1 stiger branchens Resultat før skat med 20% mens nettoresultatet falder 5%. Forklaringen er, at Danske Kapitalforvaltning i 1998, som datterselskab af Den Danske Bank, ikke afsatte selskabsskat i sit selvstændige regnskab. (Den Danske Bank anvender "moderselskabsmetoden", hvor skat af sambeskatningsindkomsten afsættes i koncernens moderselskab)

Tabel 2 viser en større overensstemmelse mellem udviklingen i resultat før skat og resultat efter skat for de "gamle" fondsmæglerselskaber.

Provisionsindtægter
Selskabernes største indtægtspost: Nettoindtægter fra kurtager, gebyrer og provision udgør 389 mio. kr. i 1999. Det tilsvarende tal i 1998 var 345 mio. kr., men reelt er stigningen betydeligt højere. Blandt "de gamle" selskaber, der indgår i statistikken for både 1998 og 1999 er stigningen på 60% fra 192 mio. kr. til 306 mio. kr., jf. tabel 2. De ny selskaber bidrager med en indtjening på 82 mio. kr. De 4 ophørende selskaber havde i 1998 en indtægt på denne post på 153 mio. kr.

Ikke overraskende er det især selskaber med en stærk aktie-profil, der noterer fremgang i 1999.

Andre ordinære indtægter
Posten får stigende betydning og udgjorde i 1999 53 mio. kr., en stigning på 37%. Der er typisk tale om rådgivningshonorarer.

Nettorenteindtægter
Nettorenteindtægten udgør 11 mio. kr. i 1999. Posten har lav og faldende betydning som indtægtskilde for fondsmæglerne. For flere af selskaberne er posten negativ.

Kursregulering af værdipapirer og valuta
De samlede kursgevinster er i 1999 på 27 mio. kr. Det vigtigste delelement er kursregulering af valuta med 22mio. kr. Der er en lille negativ regulering af obligationerne og et plus på aktierne på 7 mio. kr.

Personale og administrationsudgifter
Udgifterne til personale og administration er steget til 288 mio. kr. mod 260 mio. kr. i 1998, en stigning på 11%.

Den underliggende stigning er dog betydeligt kraftigere. De virksomheder der er med i statistikken for begge år har øget posten med 34 mio. kr., en stigningstakt på 25% jf. tabel 2. De tre nye virksomheder bidrager i 1999 med 70 mio. kr.

Ekstraordinære poster
Nettobidraget fra de ekstraordinære poster var i 1999 på 10 mio. kr. Ekstraordinære indtægter udgør 13,1 mio. kr., udgifterne 3 mio. kr. Et enkelt selskab er helt dominerende på disse poster.

Det bemærkes, at fondsmæglerselskaberne aflægger regnskab efter en ældre regnskabsbekendtgørelse end eksempelvis penge- og realkreditinstitutter. Det betyder, at ekstraordinære poster kan anvendes i videre udstrækning til bogføring af ikke årligt tilbagevendende udgifter. Dette afspejles i de ekstraordinære posters relative størrelse og betydning for den samlede indtjening.

Balancen

Den samlede aktivmasse er faldet kraftigt, især på grund af Danske Kapitalforvaltnings afgang fra branchen. Afgangen er specielt mærkbar på posten obligationer.

Blandt de virksomheder der er med både i 1998 og 1999 er der imidlertid tale om en stigning på 38%. Der er dog overvejende tale om stigninger i de likvide beholdninger (bankindestående og obligationer). Der kan være tale om kortvarige fluktuationer.

Tabel 1
Uddrag af fondsmæglerselskabernes resultatopgørelser og balancer 1997-1999

De viste tal omfatter alle virksomheder, der har aflagt regnskab efter Regnskabsbekendtgørelsen for Fondsmæglerselskaber i det pågældende år. Der er ikke korrigeret for til- og afgange.

Tabel 2
Uddrag fra udvalgte ("de gamle") fondsmæglerselskabers resultatopgørelser og balancer 1998-1999

De viste tal omfatter alle virksomheder, der har aflagt regnskab efter Regnskabsbekendtgørelsen for Fondsmæglerselskaber både i 1998 & 1999.

Nøgletal

I tabel 3 nedenfor er vist udviklingen i 5 nøgletal for fondsmæglerselskaber i perioden 1997-1999. Nøgletal for det enkelte selskab kan ses på Finanstilsynets hjemmeside under "Nøgletal".

Der offentliggøres 1999-nøgletal for i alt 30 virksomheder. Der offentliggøres ikke nøgletal for 3 inaktive selskaber.

Tabel 3
Nøgletal for fondsmæglerselskaber, 1997-1999
Gennemsnitstal på selskabsniveau

Solvenskrav og kapitaldækning
Branchen er fortsat karakteriseret ved at have en meget høj solvensprocent i forhold til lovens minimumskrav på 8%. Et stort flertal af virksomhederne har også betydelig overdækning i forhold til minimums kapitalkravet. En tredjedel af selskaberne har en overdækning på under 30%.

Høj forrentning af egenkapital
Målt på egenkapitalforretningen har 1999 været et godt år for branchen. Der er dog som nævnt en betydelig spredning. Halvdelen af selskaberne har en egenkapitalforrentning på over 25%.

2 selskaber forrenter egenkapitalen med mere en 500% og et selskab ligger på 167%. I bunden ligger 4 selskaber med negativ forretning. På samme måde er der stor spredning på nøgletallet Indtjening pr. omkostningskrone.

Udgivet af Finanstilsynet maj 2000
Elektronisk version ved Net Bureauet Araneum